Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 870 (MOF
alm. del) stillet den 12. februar efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 870
”Hvad
kan ministeren oplyse om, hvad anerkendt international forskning har påvist, om det er korrekt,
at økologisk fødevareproduktion er mere omkostningstung, mere arealkrævende og mere
klimabelastende end tilsvarende konventionel fødevareproduktion?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Landbrugsstyrelsen
er ikke bekendt med, at anerkendt international forskning generelt har påvist, at
økologisk fødevareproduktion er mere omkostningstung, mere arealkrævende og mere klimabelastende
end tilsvarende konventionel fødevareproduktion.
Så vidt Landbrugsstyrelsen er orienteret, afhænger resultaterne blandt andet af, hvor i verden økologisk
og konventionel produktion sammenlignes. I Danmark viser resultater fra Aarhus Universitet
1
, at
økologisk produktion udleder færre CO2-ækv. pr. arealenhed, og at økologisk produktion også er
forbundet med en nedgang i produktionen pr. ha. i forhold til konventionel produktion. Derimod viser
studier
2
i FN-regi fra forskellige lande i Afrika, at økologisk produktion kan medføre en stigning i
produktiviteten og stabiliteten af fødevareforsyningen, samt at landmændene kan tjene flere penge end
ved konventionel produktion.”
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
1
Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug. Kristensen, Troels; Lehmann, Jesper Overgård;
Knudsen, Marie Trydeman; Pedersen, Birger Faurholt; Petersen, Søren O; Eriksen, Jørgen; Sørensen, Morten Maigaard;
Gyldenkærne, Steen; Mikkelsen, Mette Hjorth. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2020. 37 s.
2
Organic agriculture and food security in Africa. Hine, Rachel; Pretty, Jules N.; Twarog, Sophia; UNCTAD; UNEP; UNEP-
UNCTA. New York and Geneva, 2008.
https://unctad.org/system/files/official-document/ditcted200715_en.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk