Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3378
Den 11. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 855 (MOF alm. del) stillet 11. februar 2021 efter ønske fra
Eva Kjer Hansen (V) og Anni Matthiesen (V)
Spørgsmål nr. 855
”
Vil ministeren oplyse, hvilke sanktioner der gøres gældende over for hvem i forbindelse med ulovlige
algemidler?”
Svar
Miljøministeriet har indhentet svar fra Kemikalieinspektionen til besvarelse af dette spørgsmål.
Kemikalieinspektionen oplyser følgende.:
Generelt
Kemikalieinspektionen er ansvarlig for tilsyn med, at regler om salg, besiddelse, anvendelse m.v. af
kemiske stoffer og produkter med kemiske stoffer bliver overholdt. Reglerne findes i kemikalieloven
1
og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven samt i en række EU-forordninger.
Kemikalielovens kap. 10 indeholder hjemmelsgrundlaget for en lang række af de håndhævelsesmidler,
som Kemikalieinspektionen har til rådighed i tilfælde af lovovertrædelser på kemikalieområdet,
eksempelvis både indskærpelser, påbud, forbud og beslaglæggelse af ulovlige produkter, jf. herom
nærmere § 48 i kemikalieloven, der indeholder hjemmel til at meddele indskærpelser om salgsstop og
påbud om eksempelvis tilbagekaldelse af ulovlige varer samt § 48 b, stk. 1, vedrørende beslaglæggelse
af ulovlige produkter.
Kun i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser vil Kemikalieinspektionen som udgangspunkt
overveje at supplere de nævnte håndhævelsesmidler med politianmeldelse. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det er et grundlæggende krav, at Kemikalieinspektionen er i besiddelse af tilstrækkelige
og fyldestgørende beviser for lovovertrædelsen. Inspektionen skal således, før der indgives
politianmeldelser, altid overveje, hvilke beviser samt, hvilken dokumentation, der skal være til stede,
før en straffesag er tilstrækkelig til at ”holde vand” i retten.
Specifikt for ulovlige algemidler
Jf. kemikaliereglerne er det producenten, der er ansvarlig for produktet, herunder markedsføringen på
selve produktet (mærkningen/etiketten). For produkter, der ikke bliver produceret i Danmark, er det
importøren. Det betyder, at ved ulovlige algebekæmpelsesprodukter vil Kemikalieinspektionen som
udgangspunkt indskærpe et markedsføringsstop, og efter høring (typisk 14. dage) evt. et påbud om
tilbagekaldelse fra markedet, afhængig af høringssvaret. Kemikalieinspektionen meddeler påbuddet,
hvis der ikke fremkommer oplysninger, der ændrer Inspektionens vurdering af sagen. Det betyder
1
Lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 med senere ændringer.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk