Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2352111_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 851 (MOF alm. del) stillet den 11. februar 2021 efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 851
”Vil
ministeren oplyse, om Miljøstyrelsen er blevet kontaktet af repræsentanter fra den
norske stat med henblik på en donation af 10 mio. kubikmeter sten fra norske infrastrukturprojekter
til etablering af kystbeskyttelse og stenrev i Danmark (bl.a. til Hunderevet), og
vil ministeren redegøre for perspektiverne i sådan en donation, herunder tilkendegive sin
holdning til og eventuelle videre arbejde med donationen?”
Svar
Miljøstyrelsen er ikke blevet kontaktet af repræsentanter fra den norske stat. Miljøministeriet blev i
slutningen af december 2020 kontaktet af en norsk kommunalpolitiker. Henvendelsen var en
forespørgsel om muligheder for at afsætte overskydende sten til Danmark, og i besvarelsen til den
norske kommunalpolitiker tilkendegav Miljøstyrelsen interesse for muligheden for at modtage
overskydende sten. Det er dog ikke klarlagt, om der er tale om en donation. Jeg har bedt Miljøstyrelsen
om at kontakte relevante norske myndigheder for at undersøge muligheden for at bruge overskudssten
fra Norge, og undersøge omkostningerne ved en sådan løsning for de konkrete projekter, som
Miljøministeriet i Danmark er involveret i.
Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Kystdirektoratet anvender kun i begrænset omfang brudsten til reparation af eksisterende
infrastrukturelle anlæg på den jyske vestkyst, hvor staten er bygherre for kystbeskyttelsen.
Stenkonstruktioner, der er anlagt for at øge biodiversiteten og forbedre havmiljøet, er generelt ikke
egnede som erosionsbeskyttelse. Det er derfor ikke umiddelbart relevant for direktoratet at aftage
overskudssten til kystbeskyttelsesformål. Endvidere kan stenkonstruktioner have en negativ effekt på
nabostrækninger, idet de kan bremse den naturlige sedimenttransport, hvorfor der kan være behov for
at supplere med yderligere sandfodring på de øvrige dele af kysten. Sandfordring er den væsentligste
del af den statslige kystbeskyttelsesindsats i Danmark.
Miljøstyrelsen oplyser, at det vurderes, at der over en periode på 100 år er fjernet ca. 8,3 mio.
kubikmeter sten fra havet i Danmark. Retablering af stenrev kan være med til at genskabe levesteder,
der er gået tabt. Herved kan forekomsten af tang øges, og fasthæftede dyresamfund samt en række
fiskearter og f.eks. hummere får bedre vilkår, hvorved biodiversitet kan øges. Det kan være interessant,
hvis overskudssten fra Norge kan modtages billigere end i dag til evt. genetablering af stenrev.
Anlægsprojekterne i Norge vil foruden større sten også føre til mindre sten, ral og stenmel. Disse
restfraktioner kan ikke umiddelbart anvendes på havet, da dette vil kunne medføre miljøproblemer,
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om donation af 10 mio. kubikmeter sten fra norske infrastrukturprojekter til etablering af kystbeskyttelse og stenrev i Danmark, til miljøministeren
hvilket også er nævnt i henvendelsen fra Norge. Der vil sandsynligvis være udgifter forbundet med
transport, håndtering, sortering og evt. oparbejdning samt oplagring af sten fra Norge.
Myndighedsgodkendelser til genetablering af stenrev
kan desuden være påkrævet.”
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
2