Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 835 (MOF alm. del) stillet 9. februar 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF) og Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål nr. 835
”Vil
ministeren oplyse, hvad det vil koste henholdsvis pr. husstand og for erhvervslivet, hvis fjernelse
af medicinrester fra sygehusenes spildevand skulle ske på de centrale rensningsanlæg gennem en
udbygning af de fælles spildevandsanlæg, og kan ministeren bekræfte, at omkostningerne pr. husstand
er ca. 150 kr.? Vil ministeren sammenligne disse omkostningerne med omkostningerne ved den
praksis, hvor rensning af spildevandet sker direkte på sygehuset? Der henvises som kontekst til
materiale fra deputation fra Hjørring Vandselskab m.fl. om fjernelse af medicinrester fra sygehuses
spildevand, jf. MOF alm. del
–
bilag 305.”
Svar
Der er kun få erfaringer med indretning og drift af renseteknologier til fjernelse af medicinstoffer på
danske centrale renseanlæg. Prisen vil i øvrigt afhænge af en række faktorer som fx den valgte
rensemetode, renseanlæggets størrelse, det modtagende vandområdes sårbarhed mv. Miljøstyrelsen er
ved at få kortlagt prisen ved forskellige renseteknologier til medicinrester og vil udkomme med en
rapport senere på året, der samler op på viden på området.
De foreløbige tal peger på prisstigninger på mellem 0,47 og 0,98 kr./m³ for et ekstra rensetrin til
medicinrester på centrale renseanlæg. Det vil give prisstigninger på mellem 24 kr. til 150 kr. pr.
hustand pr. år svarende til en stigning i vandregningen på mellem 0,3 og 2,2 procent.
Vandforbrugende virksomheder vil få nogenlunde samme procentuelle stigning.
Omkostningerne til decentral rensning på et hospitalet opgøres til at være på ca. 22 kr./m³. Udgiften
betales af hospitalet. Det skal dog bemærkes, at der her er medtaget omkostningen til rensning af
næringsstoffer mv., da det er nødvendigt, før man kan rense for medicinrester.
Sammenfattende er det således vurderingen, at prisen for decentral rensning på hospitalet pr. m³
generelt er højere end central rensning på spildevandsselskabets renseanlæg. Omkostningen vil
afhænge af de konkrete forhold, der kan variere fra by til by og fra case til case. Det kan derfor ikke
udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor den mest optimale løsning er decentral rensning.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk