Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 9. marts 2021
Ministeren for Fødevarer, Fiskeri og Ligestillings
besvarelse af spørgsmål nr. 833 (MOF alm. del)
stillet 9. februar efter ønske fra Zenia Stampe (RV ).
Spørgsm ål nr. 833
”V il Ministeren redegøre for udsigten til at opnå en bruttoarealmodel, der både fører til
mere natur og
administrative forenklinger for landmanden, herunder angive hv ilke natur og landskabselementer der
er udsigt til bliv er støtteberettigede, samt hvor detaljerede krav der forventes at blive stillet til
indtegning af naturelementer i markblokken som
forudsætning for støtte?”.
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Under
grundbetalingsordningen stilles der til støtteberettigede landbrugsarealer i dag krav om, at der
årligt skal foretages en landbrugsmæssig udnyttelse på helt ned til 0,01 ha (1 00 m2) af marken. Dette
efterlader begrænsede muligheder for natur og biodiversitet på landbrugsarealer.
Med bruttoarealmodellen i den kommende landbrugsreform fra 2023 forventes medlemsstaterne at
kunne beslutte at giv e mulighed for, at landbrugerne frivilligt kan lade dele af arealet være uden
landbrugsaktiviteter, hvorved der kan opstå naturelementer uden risiko for støttenedsættelse.
Landbruger får mulighed for selv at bestemme placering, størrelse og omfang af disse elementer, så
længe elementerne holdes inden for de forordningsmæssige rammer. Eksempler på sådanne elementer
kan v ære flere enkeltstående træer og buske, mulighed for at lade urørte og ukurante markhjørner
v ære uslåede, eller mulighed for at undlade at dy rke de fugtige lavninger på mar ken. Som reglerne
fungerer i dag risikerer fugtige lavninger på marken at bliv e udelukket fra støtte, såfremt
landbrugsaktiviteten forhindres. Elementerne kan også v ære tiltag, som landbrugeren selv etablerer i
form af ny etablerede levende hegn og småbeplantninger inden for markfladen. Disse ny e tiltag kan
gav ne naturen i form af flere lev esteder og bedre spredningsmuligheder i landskabet sammenlignet
med i dag.
Netop fordi bruttoarealmodellen v il gøre det muligt at opretholde landbrugsstøtten, selvom dele af
arealet ikke anv endes til landbrugsmæssige formål, v il bruttoarealmodellen giv e et øget incitament for
landbrugeren til at udlægge områder med mere naturindhold.
Den forordningsmæssige ramme forventes kun at tillade, at en v is andel af marken kan etableres med
naturelementer. Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at kontrollere denne andel samt overholdelse af
aktiv itetskravet på den resterende del af marken. Derfor skal landbruger indtegne de områder på
marken, hv or der ikke forv entes at blive udført landbrugsaktiviteter. Der v il dog ikke v ære tale om en
nøjagtig indtegning, men i stedet en ’forholdsmæssig stedsangivelse på markniveau’, hv or
landbrugeren selv indikerer de steder af marken, hv or landbrugsaktiviteten ikke forv entes at bliv e
udført. Hv is landbruger alligevel udfører landbrugsaktiviteter inden for det angivne område, mister
landbruger ikke støtten for arealet.
”
Der er meget positive udsigter til, at bruttoarealmodellen realiseres i reformen, da såv el Europa-
Parlamentet som Rådet har indskrevet modellen i deres forslag. V ariationen består i, hv orvidt det skal
kunne udgøre op til halv delen (Rådet) eller højst en-tredjedel (EP). Begge institutioner finder således,
at landene skal hav e mulighed for at fjerne det negative incitament, som l andbrugsstøtten giv er i dag,
hv or støtten mistes til arealet, hvis der opstår biotoper og andet på landbrugsarealet. Hermed vil
reformen reelt giv e mulighed for natur på landbrugsarealerne.
”
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk