Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2350028_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. marts 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 832 (MOF alm. del) stillet
den 9. februar 2021 af Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 832
”Kan
ministeren redegøre for, hvor stor en procentdel af promilleafgiftsfondene der uddeles
til henholdsvis klima- og naturprojekter (bedes behandlet som to særskilte kategorier), og vil
ministeren forholde sig til, om det er et passende niveau?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Landbrugsstyrelsen
har anmodet
’Promilleafgiftsfonden
for Landbrug’ og
’Promilleafgiftsfonden
for Frugtavlen og Gartneribruget’ om at opgøre tilskudsandelen til henholdsvis klimaprojekter og
naturprojekter, som der er givet tilsagn om i 2020 med henblik på, at de kan anvendes til
projekter i 2021. Fondenes opgørelse fremgår af nedenstående tabel.
Tilskudsandel til henholdsvis klimaprojekter og naturprojekter for
promilleafgiftsfondene, budget 2021
Promilleafgiftsfonden
for
Landbrug**
Kategorier:
Klimaprojekter*
Naturprojekter*
Øvrige projekter
Støtte i alt
22,6 pct.
6,0 pct.
71,4 pct.
100 pct.
Promilleafgiftsfonden
for Frugtavlen og
Gartneribruget
8,2 pct.
30,1 pct.
61,6 pct.
100 pct.
*Opgørelsen er baseret på tilskudsmodtagers angivelser i ansøgningsskemaet. Kriterierne er nærmere
beskrevet i bilag 3a.
**I opgørelsen indgår Promilleafgiftsfonden for Landbrugs midler til projekter ansøgt direkte i fonden og
støtte til projekter søgt via produktionsafgiftsfondene.
Beslutningen om, hvilke aktiviteter, som skal støttes, træffes på grundlag af de ansøgninger, der
er indsendt til fondene i 2020. Bestyrelserne udvælger de projekter, der skal ydes tilskud til på
baggrund af fondenes strategier og tildelingskriterier for 2021. Begge fonde er netop nu i gang
med at udarbejde og vedtage nye strategier for de kommende år.
Promilleafgiftsfonden for Landbrugets samlede bevilling er på 232,8 mio. kr. årligt.
Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget er en væsentlig mindre fond med en årlig
bevilling på 7,2 mio. kr.
Promilleafgiftsfondene er selvstændige forvaltningsmyndigheder med uafhængige bestyrelser,
som beslutter fordelingen af midlerne. Promilleafgiftsfonden for Landbrug har i efteråret
tilkendegivet, at fonden vil arbejde for at øremærke en betragtelig andel af sine årlige bevillinger
til klimaprojekter i de kommende år. Fonden vil derfor gradvist øge tildelingen af fondsmidler til
klimaprojekter i landbruget, idet den i 2021 vil afsætte en ramme på 32,2 pct. (75 mio. kr.), i 2022
en ramme på 43,0 pct. (100 mio. kr.) og i 2023 og frem mod 2030 en ramme på 53,7 pct. (125
mio. kr.) årligt.
Af Promilleafgiftsfonden for Landbrugs hjemmeside fremgår netop nu også et særopslag til
forskning, udvikling og vidensformidling vedr. klimavirkemidler på landbrugsområdet, som kan
søges i år til projekter i 2022.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om, hvor stor en procentdel af promilleafgiftsfondene der uddeles til henholdsvis klima- og naturprojekter, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
2