Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3223
Den 5. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 816 (MOF alm. del) stillet 9. februar 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 816
”Virksomheden
Viggo Bendz A/S projekterer og leverer anlæg til affaldssortering, som kan sortere
plast, træ metal, pap, glas osv., hvilket bidrager til den cirkulære økonomi i Danmark. Deres
leverandør i Tyskland har et stort testanlæg, hvor de tester affaldet. Affaldet genanvendes til
ressourcer i Danmark, men det er nødvendigt at få affaldet testet i Tyskland for at sikre, at det kan
sorteres korrekt. Vil ministeren forholde sig til muligheden for at lave en ordning, der gør det lovligt
for virksomheder som Viggo Bendz A/S at eksportere op til 2 ton affald til andre lande, hvis der stilles
garanti for, at testaffaldet vender retur inden for eksempelvis 14 dage og genanvendes i Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som oplyser:
”Ifølge Transportforordningen kan blandet affald med genanvendelsespotentiale overføres til lande
som fx Tyskland, forudsat der søges forudgående godkendelse og stilles en finansiel sikkerhed.
Affaldstypen beskrevet i spørgsmålet forekommer som udgangspunkt relativ uproblematisk og burde
kunne godkendes uden, at det skulle være forbundet med særlige vanskeligheder. Mere vejledning om
anmeldeproceduren kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/affald-
jord/affald/import-og-eksport-af-affald/anmeldepligtigt-affald/.
Kommissionen har igangsat en revision af reglerne i transportforordningen, og har i den forbindelse
stillet i udsigt, at man særligt vil se på at lette reglerne for overførsel af genanvendelige materialer
inden for EU med henblik på at fremme den cirkulære økonomi. Den politik bakker Danmark op om i
drøftelserne, og muligvis kan det også lette overførsler til test, som der her spørges til.”
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk