Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2348562_0001.png
Vandforsyning
Ref. ANGHO/HECHR
J.nr. MST-42-00260
Den 23. april 2019
Vejledende udtalelse vedrørende hospitalsspildevand
Der er i de seneste år kommet stort fokus på udledning af kritiske
lægemiddelstoffer og resistente bakterier, samt på hvorvidt hospitalsspildevand
skal renses decentralt på hospitalerne eller centralt på forsyningernes renseanlæg.
I den forbindelse har Miljøstyrelsen den 19. september 2018 afholdt et
dialogmøde, hvor bl.a. kommuner, regioner og DANVA var repræsenteret.
Måneden før den 28. august 2018 deltog Miljøstyrelsen i et kommunalt ERFA
møde hos Kommunernes Landsforening, hvor emnet også blev drøftet. På
baggrund af ovenstående møder har miljøstyrelsen modtaget spørgsmål på
området fra en række kommuner og DANVA.
Denne vejledende udtalelse redegør bl.a. for de rejste emner og spørgsmål, der
ligger inden for Miljøstyrelsens ressortområde. Udtalelsen er et udtryk for
styrelsens fortolkning af gældende lovgivning på området.
Udtalelsen omfatter en kort gennemgang af, hvordan miljøfremmede stoffer fra
hhv. punktkilder og husspildevand er reguleret, forskellene i definitionen af
husspildevand og hospitalsspildevand samt miljøkvalitetskrav og andre værdier,
der kan benyttes til risikovurdering. Derudover gennemgås kravene om
anvendelse af den bedste tilgængelig teknik (BAT) og hvilke hensyn, der skal tages
i tilfælde af tilslutningstilladelse til renseanlæg.
Renseanlæg og miljøfremmede stoffer
Forsyningsselskabernes renseanlæg i Danmark er generelt bygget til at rense
spildevandet for næringsstoffer og organisk stof og ikke for miljøfremmede stoffer.
Udledningen af miljøfremmede stoffer reguleres bl.a. gennem
tilslutningstilladelser til virksomheder, hvor det skal sikres, at afledningen ikke er
til hinder for, at udledningen fra forsyningsselskabets renseanlæg kan opfylde
miljøkvalitetskrav i det berørte vandområde, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 13,
stk. 3.
Den diffuse udledning fra husspildevand er i dag produktreguleret, da det antages,
at de miljøfremmede stoffer i husspildevand stammer fra forbrugerprodukter.
Miljøfremmede stoffer fra forbrugerprodukter, som anvendes i husholdningerne
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0002.png
vil således i nogen grad blive udledt fra forsyningsselskabernes renseanlæg. Denne
håndtering er i overensstemmelse med EU's vandpolitik.
Hospitaler som punktkilde
Af spildevandsvejledningen fremgår, at hospitalsspildevand anses for at være
industrispildevand. Hospitalsspildevand har dog en særlig karakter, idet de
miljøfremmede stoffer fra start er blandet med ’sort’ spildevand. Renseteknikker
for de miljøfremmede stoffer vil oftest kræve, at det organiske stof fra fækalier
mm. omsættes inden vandet kan renses for de miljøfremmede stoffer. Derved
bliver rensning ved kilden ofte en komplet rensning, som kan gøre det rensede
vand egnet til direkte udledning.
Når det gælder forvaltning af hospitalsspildevand adskiller det sig ikke fra
industrispildevand. Spildevandet indeholder farmaceutiske stoffer (lægemidler,
kontrastvæsker mm.) som er potentielt skadelige for vandmiljøet. Det skal derfor
gennem tilslutningstilladelsen sikres, at tilslutningen ikke er til hinder for, at
miljøkvalitetskravene kan overholdes i det overfladevandsområde, som
forsyningsselskabets renseanlæg udleder til, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 13,
stk. 3. Hvorledes dette sikres er med henvisning til tilslutningsvejledningen
bekrevet i senere afsnit. På tilsvarende vis skal evt. udledningstilladelse også sikre,
at miljøkvalitetskravene overholdes i vandområdet, jf. §7 i bekendtgørelsen om
krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Rationalet bag at hospitalsspildevand håndteres som industrispildevand er, at
hospitaler, lige som virksomhederne, er professionelle, og at de har mulighed for
at indrette produktionen, så den fører til mindst mulige emissioner bl.a. gennem
indretning af kloaksystemer, substitution af uønsket kemi og lokal rensning.
Endvidere er koncentrationen af stofferne i det tilsluttede spildevand ofte
væsentligt højere end i husspildevandet, hvilket betyder, at det er muligt at
tilbageholde en væsentlig højere andel af de uønskede stoffer i forhold til rensning
i forsyningsselskabets renseanlæg.
På baggrund af ovenstående generelle udgangspunkt er det op til den enkelte
kommune at afgøre, hvorvidt spildevandet fra et hospital er at betragte som en
punktkilde og dermed skal forvaltes som industrispildevand eller om spildevandet
kan renses centralt på forsyningsselskabets renseanlæg. Afgørende for dette er en
konkret vurdering af spildevandets stofindhold og koncentrationsniveauer, samt
stoffernes miljøpåvirkning.
Husspildevand og hospitalsspildevand
Da lægemidler i høj grad anvendes i hjemmet, udgør husholdningerne en kilde til
en række farmaceutiske stoffer i det spildevand, der ledes til
forsyningsselskabernes renseanlæg. Der kan teoretisk set være hospitaler og andre
sundhedsinstitutioner, hvor spildevandet ikke adskiller sig væsentligt fra
husspildevand med hensyn til farmaceutiske stoffer, hverken i stofsammensætning
eller koncentration. I sådanne tilfælde kan spildevandet tilsluttes
forsyningsselskabets renseanlæg uden specielle krav til farmaceutiske stoffer i
tilslutningstilladelsen.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0003.png
En af forudsætningerne, for vurderingen af om hospitalsspildevandet skal forvaltes
som en punktkilde, er, at vurderingen baseres på de specifikke lægemidlers
koncentration i hospitalsspildevand, lægemidlernes toksicitet og potentielle
miljøbelastning. Den samlede masse af alle lægemidler i hhv. hospitalsspildevand
og husspildevand er ikke en afgørende faktor i vurderingen.
Den nationale overvågning har i en årrække moniteret for en række lægemidler
bl.a. i indløb til mekaniske renseanlæg, som afspejler den spildevandskarakter,
man må forvente fra husspildevand. Lægemidlerne er blevet udvalgt til monitering
på baggrund af screeninger i vandmiljøet og formålet med overvågningen er at
vurdere, hvad der udledes af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg med forskellige
renseteknikker. Formålet med overvågningen og et uddrag af resultaterne fra
denne monitering er angivet i bilag 1.
Den nationale overvågning giver således et billede af, hvilke koncentrationer man
kan forvente fra husspildevand, men resultaterne afspejler også det lokale forbrug
af lægemidler i oplandene til de mekaniske renseanlæg, der indgår i
overvågningen. Har miljømyndigheden behov for specifik viden om indholdet af
lægemidler i hospitalets spildevand, kan miljømyndigheden bede ansøger om at
redegøre for spildevandets karakter ved bl.a. målinger eller kortlægninger af
lægemiddelforbrug.
Specifikke lægemidler og miljøkvalitetskrav
I forbindelse med forvaltning af hospitalsspildevand er det muligt, på baggrund af
det registrerede forbrug af lægemidler på det pågældende hospital at vurdere,
hvilke stoffer og hvilke koncentrationer man må forvente i spildevandet fra det
pågældende hospital. Derudover er der fastsat PNEC-værdier (Predicted no effect
concentration) for de mest benyttede lægemidler til den toksikologiske vurdering i
forhold til recipienten. Det er kommunen, der som myndighed vurderer om
tilslutning eller udledning kan ske uden betydning for vandmiljøet. Kan
miljømyndigheden ikke konkludere dette, kan miljømyndigheden anmode
Miljøstyrelsen om at udarbejde et miljøkvalitetskrav, jf. § 4 stk. 1 i bekendtgørelse
om udledning af visse forurenende stoffer.
Der er kun fastsat miljøkvalitetskrav for et mindre antal farmaceutiske stoffer.
Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget anmodninger fra
kommunerne om udarbejdelse af miljøkvalitetskrav for flere farmaceutiske stoffer.
Miljøstyrelsen har i spørgsmål og svar om miljøkvalitetskrav på hjemmesiden
(https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/miljoekvalitetskrav-for-overfladevand/spoergsmaal-og-
svar-om-miljoekvalitetskrav/
) beskrevet, hvorledes miljømyndigheden foretager
en vurdering af, om udledningen er uden betydning for vandmiljøet under ”Om
udledninger” og spørgsmålet ”Hvornår kan en udledning antages at være ”uden
betydning for vandmiljøet”?”
I forbindelse med de i indledningen nævnte møder er der blevet efterspurgt
undersøgelse af, hvilke lægemidler der adskiller sig i udledningen fra
hospitalsspildevand og husspildevand, og som dermed kan anvendes som
indikatorstof for hospitalsspildevand. Miljøstyrelsen finder, at den tilgængelige
viden ikke er tilstrækkelig til, at der kan udvælges generelle indikatorstoffer for
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0004.png
hospitalsspildevand. Årsagen er, at flere af de offentliggjorte rapporter viser, at
spildevand fra forskellige hospitaler har forskellig karakter i forhold til
sammensætning af lægemidler og forskellige koncentrationer af disse (Bilag 2-4).
Det tyder på, at der er forskelle i hvilke typer behandlinger, der udføres på
hospitalerne, eller hvor hyppigt de udføres. Forudsætningen, for vurderingen af
om hospitalet skal defineres som en punktkilde, er, at der udføres en konkret
vurdering på de specifikke stoffer og disses koncentration fra hospital til hospital.
BAT
Miljøbeskyttelseslovens § 3 fastslår, at BAT (bedste tilgængelige teknologi) har
betydning ved lovens administration, hvor der skal lægges vægt på, hvad der er
opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre
forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt
forureningsbekæmpende foranstaltninger. Krav om anvendelse af BAT skal ikke
fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknik, men som krav
svarende til det forureningsniveau, som det har vist sig muligt at opnå ved hjælp af
den bedste tilgængelige teknik.
Kravet om anvendelse af BAT indebærer, at virksomheder, der søger om
tilladelse til afledning af spildevand, over for myndighederne skal fremlægge
dokumentation for, at det ansøgte bygger på anvendelsen af BAT. Det
påhviler den enkelte virksomhed at undersøge og vurdere virksomhedens
muligheder for at anvende den bedste tilgængelige teknik. Myndigheden skal
herefter vurdere ansøgningens oplysninger og konklusioner og om nødvendigt
anmode om yderligere dokumentation. På dette grundlag træffer
myndigheden efter en konkret vurdering afgørelse om vilkår for
spildevandsafledningen.
Flere har efterspurgt et katalog med beskrivelse af forskellige renseløsninger, som
kan betragtes som BAT for hhv. centrale og decentrale løsninger. Et af de vigtigste
formål med BAT er at følge den teknologiske udvikling løbende. Et katalog med
specifikke renseløsninger vil hurtigt blive forældet og kan virke
konkurrenceforvridende i forhold til fremtidige teknikker.
For hospitalsspildevand gælder, at der allerede er udviklet renseteknikker inden
for en opnåelig økonomisk ramme, der kan rense spildevandet til sådant niveau, at
det kan udledes direkte til recipient
1
. Der eksisterer således allerede et opnåeligt
BAT, og ansøger – hospitalet – har således et niveau for rensning, der som
minimum kan opnås, uden dog at være forpligtet af en bestemt teknik.
Rensning af spildevand fra en punktkilde er oftest mest effektiv inden
sammenblanding med andet spildevand, da koncentrationen af stofferne ved
sammenblanding med andet spildevand bliver mindre og hermed sværere at fjerne
med renseteknik. Et andet argument for at rense før sammenblanding med øvrigt
1
Full scale advanced wastewater treatment at Herlev Hospital (2016) DHI.
https://www.dhigroup.com/-
/media/shared%20content/global/news/2016/08/evaluation%20report.pdf
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0005.png
spildevand er, at risiko for interferens fra andre stoffer bliver mindre. Specielt for
lægemidlerne gælder, at visse lægemidler i spildevandet kan blive genaktive ved
reaktion med andre kemiske stoffer og at antibiotika kan forårsage resistente
bakterier. Af ovenstående grunde betragtes rensning tæt ved kilden inden
sammenblanding med andet vand ofte for at være BAT. Det er en konkret
vurdering om andre renseformer, som giver samme eller mindre udledt
stofmængde også kan betragtes som BAT.
Tilslutningstilladelser
I tilfælde af at miljømyndigheden træffer beslutning om tilslutningstilladelse,
gælder samme principper som for industrispildevand. Disse principper har
Miljøstyrelsen beskrevet i tilslutningsvejledningen, bl.a. det forhold at fortynding i
kloaksystemet som udgangspunkt ikke medregnes i vurderingen.
I forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser skal der efter vejledningen
tages hensyn til følgende:
Tilstopning og korrosion mv. i afløbssystemet
Arbejdsmiljø for kloakarbejdere, og hensynet til kloakpumpestationernes
naboer mv.
Renseanlæggets processer
Anvendelsesmulighederne for slammet fra renseanlægget
Det vandområde, der skal modtage det rensede vand
Eventuelle regnvandsbetingede overløb af fortyndet urenset spildevand
direkte til et vandområde
Disse hensyn skal afvejes over for hospitalets muligheder for at reducere
afledningen af uønskede stoffer ved renere teknologi og decentral rensning.
For hospitalsspildevand er det vigtigt, at problematikken omkring spredning af
resistens gennem udledte bakterier og antibiotika tages i betragtning i forhold til
kloakarbejdere, naboer og anvendelse af slammet. Behandling af multiresistente
bakterier med bredspektrede antibiotika finder især sted på hospitalerne.
Hensynet til de farmaceutiske stoffers påvirkning af vandmiljøet bør forvaltes på
samme måde, som for andre potentielt miljøskadelige stoffer og krav i
tilslutningstilladelsen fastsættes således, at der ikke opstår miljøpåvirkning i det
modtagende vandområde.
Ved fastsættelse af kravværdier for de enkelte stoffer i det tilsluttede spildevand
henvises til tilslutningsvejledningens afsnit 2.3.4. Hovedprincippet er, at
afløbsvandet fra forsyningsselskabets renseanlæg ikke må give anledning til
overskridelse af miljøkvalitetskravene uden for en eventuel blandingszone. Ved
denne vurdering kan der medregnes omsætning og/eller bundfældning med slam
på forsyningsselskabets renseanlæg, de i forvejen værende koncentrationer i det
modtagende overfladevand samt fortynding i en eventuel udlagt blandingszone.
Fortynding med andet vand i kloaksystemet kan som udgangspunkt ikke
medregnes.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0006.png
Hvis forsyningen vælger at udbygge sit renseanlæg, så det kan fjerne
farmaceutiske stoffer, skal kommunen overveje, om renseanlægget skal have
fornyet udledningstilladelse. I henhold til §2 i spildevandsbekendtgørelsen kræves
en fornyet udledningstilladelse, når forhold, der har indflydelse på et
spildevandsanlæg, ændres væsentligt. Det er kommunen, der afgør, om de
ændrede forhold på spildevandsanlægget, kræver fornyet tilladelse til
renseanlægget.
Hvis forsyningsselskabets renseanlæg på grund af ekstra rensetrin har meget høj
tilbageholdelse af de farmaceutiske stoffer, kan den aktuelle tilbageholdelse regnes
med ved fastsættelse af vilkår i tilslutningstilladelsen. Kommunen bør i den
forbindelse overveje, hvorledes rensegraden dokumenteres og om renseanlæggets
udledningstilladelse skal ændres med henblik på løbende kontrol af rensegraden,
således at det sikres, at vandet renses til det BAT niveau, der kan opnås ved
decentral rensning på hospitalet. Kommunen skal endvidere tage stilling til, om
der skal udlægges en blandingszone omkring udløbet fra forsyningsselskabets
renseanlæg.
I det tilfælde, at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for lægemidlerne, benyttes
PNEC-værdier som udgangspunkt for den miljømæssige vurdering. Viser
vurderingen, at udledningen kan have betydning for vandmiljøet, og der ikke er
fastsat miljøkvalitetskrav for det aktuelle lægemiddel, skal Miljøstyrelsen anmodes
om at fastsætte et miljøkvalitetskrav for det pågældende stof jf. ovenfor.
Farmaceutiske stoffer i EU direktivet
EU sætter krav til miljøfremmede stoffer i vandmiljøet i Europaparlamentets og
Rådets Direktiv (2013/39/EU) for så vidt angår prioriterede stoffer inden for
vandpolitikken
2
. Direktivet forpligter medlemslandene til at overvåge for de
prioriterede stoffer på listen. Der indgår ingen farmaceutiske stoffer på listen over
prioriterede stoffer. Under revisionen af direktivet i 2012 blev direktivet tilføjet
artikel 8b, om ”Særlige bestemmelser om farmaceutiske stoffer”. Heraf fremgår
bl.a. at kommissionen skal udarbejde en strategisk tilgang til vandforurening med
farmaceutiske stoffer. Den strategiske tilgang blev offentliggjort den 11. marts
2019
3
med et forslag om hensigtsmæssig anvendelse af lægemidler. Med forslaget
tilskyndes lægemiddelindustrien til miljøhensyn i produktion af lægemidler,
forbedring af risikovurdering af lægemidler, bedre affaldshåndtering bl.a. med
overvejelser om mere avancerede spildevandsteknologier og udvidet
miljøovervågning.
Indsatsen i EU kommissionens strategi for farmaceutiske stoffer, er således
centreret om lægemiddelindustriens produktregulering, affaldshåndtering og
indsamling af viden. Der er ikke noget der tyder på, at der fra EU’s side er et opgør
2
EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU.
https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0039&from=EN
3
Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet.
https://www.europeansources.info/record/european-union-strategic-approach-to-
pharmaceuticals-in-the-environment/
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348562_0007.png
på vej i forhold til hvordan en punktkilde defineres, hvordan diffuse kilder
defineres eller hvordan BAT defineres.
Konklusion
Det er kommunen, der som miljømyndighed og på baggrund af en konkret
vurdering, afgør om den enkelte udledning defineres som en punktkilde og
forvalter derefter. Afgørende for om udledningen defineres som en punktkilde er
den konkrete vurdering af hospitalsspildevandets stofindhold og
koncentrationsniveauer samt stoffernes miljøpåvirkning.
Til brug for den faglige vurdering, er det inden for hospitalsspildevand muligt at
tilvejebringe kortlægninger af lægemiddelforbrug. Endvidere eksisterer der
allerede fyldestgørende renseløsninger inden for en opnåelig økonomisk ramme.
Dermed er der defineret et niveau for BAT, der som minimum skal nås.
Miljøstyrelsen vurderer, at der inden for de gældende miljøregler er tilstrækkelig
mulighed for forvaltning af hospitalsspildevand. Der er for nuværende ikke planer
om at ændre på miljølovgivningen inden for forvaltningen af punktkilder eller
diffuse kilder. Miljøstyrelsen følger viden om miljøfremmede stoffer i
overfladevand og udviklingen i renseteknologier.
Bilag
Der er henvist til talmaterialet i de vedlagte bilag 2-4, men de øvrige oplysninger i
bilagene har Miljøstyrelsen ikke forholdt sig til, og er ikke udtryk for
miljøstyrelsens holdning.
Bilag 1. Formål og uddrag af resultater fra NOVANA overvågningen på renseanlæg.
Bilag 2. Fokusstoffer på BIOFOS’ renseanlæg (2018) DHI (Tabel 3.3 og 4.2).
Bilag 3. Miljøredegørelse 2017. Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital
(Tabel side 17).
Bilag 4. Lægemiddelkortlægningen på Sygehuse i Region Nordjylland (2015),
Region Nordjylland (Tabel 2 og 4-12).
7