Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2348561_0001.png
NOTAT
MIM dep
J.nr. 2020-25065
Ref. JOJGA
Den 1. marts 2021
Rensning af spildevand fra hospitaler
Problemstilling
Der er ønsket et kort notat for problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand.
Baggrund
Hjørring Kommune og Hjørring Spildevand mener
–
sammen med to teknologiproducenter, der
leverer centrale renseløsninger til almene rensningsanlæg
–
at det samfundsøkonomisk bedst kan
betale sig at rense hospitalsspildevand på de centrale rensningsanlæg, da man hermed også får renset
for medicinrester fra private husholdninger. Hovedargumentet er, at 96 procent af medicinen i dag
bliver forbrugt og udskilt i de private husholdninger.
Modsat det står et generelt princip om at rense spildevandet ved kilden, i det omfang det er muligt.
Anvendelsen af dette princip har historisk medført, at dansk spildevandsslam indeholder betydeligt
færre miljøfarlige stoffer end slam fra mange af vores nabolande.
Flere projekter fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) viser, at der i
nogle tilfælde kan fjernes betydeligt flere medicinrester, hvis der investeres i renseteknologi på de
centrale renseanlæg, end hvis spildevandet renses på hospitalet. Omvendt er det vurderingen i større
byer, at spildevandet fra hospitalerne vil være så fortyndet på rensningsanlægget, at det er mest
hensigtsmæssigt at rense spildevandet på hospitalet.
Nuværende regulering
Miljøstyrelsen udsendte april 2019 en vejledende udtalelse om de gældende regler for kommunernes
håndtering af hospitalsspildevand (se vedlagte bilag 2). Udtalelsen erstattede tidligere udtalelser, der
fokuserede ensidigt på rensning ved kilden (dvs. hospitalet).
Udtalelsen tager udgangspunkt i lovgivningens princip om, at reguleringen af udledninger skal ske på
baggrund af en konkret vurdering (på enkeltstof-niveau) og af påvirkningen af det modtagende
vandområde. Af udtalelsen fremgår, at det er op til den enkelte kommune, på baggrund af en sådan
vurdering, at vælge
enten
en central rensning på et renseanlæg
eller
en decentral løsning
–
rensning
ved kilden, dvs. på hospitalet. I vurderingen kan kommunen ud over miljøforhold medtage forhold
omkring økonomi for etablering og drift af de alternative renseløsninger.
Forud for den vejledende udtalelse i 2019 var der fra miljøministeren i 2011 udsendt et brev til alle
kommuner om håndtering af hospitalsspildevand, ligesom KL i 2013 offentliggjorde et værktøj til at
understøtte kommunernes arbejde hermed. Begge havde fokus på rensning ved kilden.
navn
•
adr1
•
adr2
•
adr3
•
postnr by
Tlf. Nr
•
Fax nr
•
CVR nr
•
EAN nr
•
web
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348561_0002.png
Der er imidlertid gennem de seneste år sket en teknologisk udvikling inden for rensning for
medicinstoffer i spildevand. Udviklingen har bl.a. været støttet af MUDP, som først støttede udvikling
af rensning direkte på hospitalerne (Herlev Hospital) og siden på centrale renseanlæg med udbygget
biologisk rensning (Herning Renseanlæg) og ekstra kemisk rensning med ozon og aktiv kul
(Brædstrup renseanlæg). De sidste to MUDP-projekter er for nylig afsluttet, men endnu ikke
afrapporteret. Det er bl.a. den teknologiske udvikling, som har fået Miljøstyrelsen til i den nye
vejledende udtalelse, i højere grad at påpege muligheden for central rensning.
Medicinrester i hhv. hospitalsspildevand og husholdningsspildevand
Det bliver ofte fremført, at kun 4 procent af lægemidlerne anvendes på hospitalerne, mens de
resterende 96 procent anvendes i hjemmet. Disse tal kan ikke umiddelbart underbygges af
eksisterende viden på området.
Et problem med kun at tage udgangspunkt i totale mængder medicin er, at der hermed ikke tages
hensyn til de forskellige stoffers miljøeffekt og deres nedbrydelighed i renseanlæggene. Der er oftest
betydelige forskelle mellem sammensætningen af medicinrester i hhv. hospitalsspildevand og
husholdningsspildevand, og derved kan det potentielt set være mere effektivt at rense ved kilden end i
et decentralt anlæg, hvor stofferne muligvis er blevet så fortyndet, at de er vanskelige at få renset.
En række af de mest anvendte lægemidler, som typisk bruges i hjemmet, såsom smertestillende
midler, nedbrydes allerede i dag i de eksisterende renseanlæg. Af de smertestillende midler fjernes
typisk mere end 90 procent på de eksisterende decentrale rensningsanlæg, af antibiotika omkring 50
procent.
Den mest optimale renseløsning afhænger således af en lang række faktorer som økonomi, stoffernes
farlighed for miljøet, status for det centrale renseanlægs mulighed for at håndtere ekstra
hospitalsspildevand, vandområdets følsomhed mv.
Konklusioner fra aktørmøde i 2019
Miljøstyrelsen er i løbende dialog med spildevandsforsyninger, kommuner, regioner og
teknologileverandører om problemstillingen, med henblik på at være løbende orienteret på området.
Miljøstyrelsen har således været i dialog med interessenter både forud for og efter udsendelsen af den
vejledende udtalelse i april 2019. Efter udsendelsen har der været behov for at formidle udtalelsens
indhold. Der blev derfor afholdt et aktørmøde den 9. december 2020 mellem Miljøstyrelsen, DANVA,
KL og udvalgte forsyninger med tilhørende kommuner, herunder også Hjørring. På mødet blev
fremlagt flere eksempler på anvendelsen af udtalelsen, samt samlet op på en række kommunernes
erfaringer.
Køge Kommune fremlagde foreløbige resultater af sammenligning mellem central og decentral
rensning af spildevand fra det kommende supersygehus byggende på en konkret vurdering. I forhold
til den samlede mængde af medicin reducerede den centrale løsning 18 procent mere end den
decentrale. I forhold til stoffernes giftighed reducerede den centrale løsning 60 procent mere end den
decentrale. Investeringsmæssigt kostede løsningerne det samme, men driften af den decentrale
løsning var billigere end den centrale. Den centrale løsning tegner således her miljømæssig bedst, men
også lidt dyrere end den decentrale.
De konkrete lokale omstændigheder i Køge (mængder og sammensætning af hospitalsspildevand vs.
husholdningsspildevand m.m.) er forskellige fra Hjørring, og den økonomiske vurdering er således
også forskellig fra den, der er foretaget i Hjørring Kommune, hvor decentral rensning (ved kilden)
vurderes at være 35 gange dyrere pr. fjernet kilo lægemiddel end central rensning.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om notat om problemstillingen omkring rensning af hospitalsspildevand, til miljøministeren
2348561_0003.png
På mødet fremlagde Københavns Kommune deres overvejelser og vurderinger, som ud fra konkrete
vurderinger på forskellige sygehuse nåede frem til at decentral rensning er mest hensigtsmæssig i
nogle tilfælde og central rensning mest hensigtsmæssig i andre.
Mødet gav således konkrete eksempler på igangværende overvejelser i kommunerne, som på basis af
konkrete vurderinger i en række tilfælde pegede på central rensning og i andre tilfælde decentral
rensning
–
i tråd med den vejledende udtalelse.
På samme møde fremgik det af Slagelse Forsynings indlæg, at der var foretaget en konkret vurdering af
kilder til medicin, som tilføres renseanlægget. For de enkelte stoffer svinger andelen fra hospitalet fra
2 procent til 87 procent af den tilledte mængde. Tilsvarende resultater fremgår af en rapport, som DHI
i 2018 har lavet for BIOFOS om tilledning af medicin til de tre store renseanlæg i Københavnsområdet.
Sammenhæng med en kommende strategi for miljøfarlige stoffer og en revision af
byspildevandsdirektivet
Udledning af medicinrester er en del af en generel problematik om udledning af miljøfarlige stoffer
(MFS) fra landets renseanlæg. Eventuel central rensning for lægemidler bør derfor indrettes således, at
der også renses for andre relevante MFS. Central rensning for medicin giver den store fordel, at der
samtidig vil fjernes en række andre MFS, hvis de rigtige rensemetoder vælges. Teknologiudviklingen er
stadig i gang såvel i Danmark som andre steder i Europa med afprøvning i fuld skala. Det diskuteres
pt. i EU, om der skal indføre nye krav til rensning af MFS, når der i starten af 2022 fremlægges et
forslag til en revision af byspildevandsdirektivet.
3