MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 802: MFU spm. om, hvad der ligger til grund for Miljøstyrelsens melding om, at et omløbsstryg ved Tange Sø skal have mindst 80 pct. af Gudenåens vandføring, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Østjylland

J.nr. 2020 - 55173

Ref. HANJE

Den 12. januar 2021

Faunapassage ved Tange Sø og Tangeværket - oversigt

over forslag til løsningsmodeller (VERSION 2)

Denne synopsis skitserer problemstillingen vedr. passageforhold ved Tange Sø og Tangeværket samt

muligheder og foreslåede løsningsmodeller for et evt. naturgenopretningsprojekt ved Tange Sø. I den

forbindelse fokuseres på forventede effekter og deres estimerede omkostninger omregnet til 2020-

beløb.

Historie og status, kort fortalt

Gudenåen er Danmarks længste og største vandløb. Fra udspringet ved Tinnet vest for Horsens og til

Randers Fjord har selve vandløbet en længde på ca. 160 km. Undervejs løber vandet igennem

adskillige søer omkring Skanderborg og Silkeborg. De fleste søer er naturlige, bortset fra Vestbirk

Søerne og Tange Sø, der er skabt af mennesker for ca. 100 år siden, for ved opstemning af åen at kunne

udnytte vandet til elproduktion på små vandkraftværker.

Undervejs modtager Gudenåen tilløb fra adskillige større og mindre vandløb. I alt er ca. 1.600 km

vandløb i Gudenåens vandsystem omfattet af de statslige vandområdeplaner, og Gudenåen afvander et

område på ca. 2.600 km

, svarende til ca. 10 % af hele Jyllands areal.

Tangeværket nær Bjerringbro blev anlagt i årene 1918-21. Med Tangeværkets etablering blev der anlagt

en ca. 800 m lang hoveddæmning på tværs af Gudenådalen. Dæmningen opstemmede Gudenåen i en

højde på ca. 10 meter, hvilket dannede Tange Sø.

For at få størst mulig udnyttelse af vandkraften til elproduktion på Tangeværket blev værket anlagt på

det sted i Gudenåen, hvor der var størst fald på vandløbet. Dette var dog samtidig også en strækning af

åen med gode gydepladser for bestandene af laksefisk som laks og havørreder samt formentlig også for

flod- og havlampret, der gyder på de samme stryg som laksefiskene.

Søens dannelse betød, at ca. 13 km af Gudenåens oprindelige hovedløb blev oversvømmet, og der blev

skabt en spærring, der forhindrer Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen og dens tilløb oven

for Tangeværket. Især fiskene kunne ikke længere få adgang til mange gyde- og opvækstområder. Få år

senere blev den sidste oprindelige laks fanget i Gudenåen, og siden er den oprindelige laksestamme

blevet betragtet som uddød /22/. Bestanden af havørreder i Gudenåen blev halveret som følge af

Tangeværkets etablering.

Gudenåens oprindelige laksestamme havde sine sidste gyde- og opvækstpladser på strækningen i

hovedløbet fra Resenbro (nedstrøms Silkeborg Langsø) til Tange og måske i Tange Å og Borre Å

/22/23/. At havørreden ikke uddøde i Gudenåen som laksen ved opførelsen af Tangeværket skyldes, at

havørred, modsat laks, er i stand til at gyde i tilløbene til Gudenåen nedstrøms Tange Sø. En

havørredbestand kunne således opretholdes gennem lokal gydning i disse tilløb.

Miljøstyrelsen • Vasevej 7 • 8920 Randers NV

Tlf. 72 54 40 00 • Fax 86 45 40 36 • CVR 25798376 • EAN 5798009883148 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 802: MFU spm. om, hvad der ligger til grund for Miljøstyrelsens melding om, at et omløbsstryg ved Tange Sø skal have mindst 80 pct. af Gudenåens vandføring, til miljøministeren

Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet var der dog sket et fald i fiskeriet i Gudenåen /23/. Det kan bl.a.

forklares med et forudgående kraftigt overfiskeri og en uddybning af Gudenåen for at gøre pramfarten

mulig. Det betød, at der forsvandt flere store gydeområder for laksefisk, bl.a. på strækningen omkring

Bjerringbro.

Figur 1. Kort fra sidst i 1800-tallet, der viser Gudenåens forløb fra Kongensbro til Tange, før anlæggelsen af

Tange Sø.

I et forsøg på igen at skabe passage for fisk forbi Tangeværket er der igennem tiden opført fisketrapper

og andre tekniske anlæg. Men især på grund af utilstrækkelig vandgennemstrømning har ingen af

passagerne dog fungeret efter hensigten for laksefisk, og slet ikke for lampretter, da disse ikke vandrer

igennem fisketrapper.

Fra 1921 og frem til i dag er der fremstillet elektricitet på Tangeværket. Værket dækkede i 1920’erne

næsten en fjerdedel af hele Jyllands elforbrug. I 2016 producerede elværket ca. 14.000 MWh. Til

sammenligning kan én enkelt af de største havvindmøller i dag producere ca. 36.000 MWh årligt.

Tangeværkets elproduktionen har derfor i mange år kun haft lokal betydning og svarer i dag til mindre

end 0,3 ‰ af Danmarks elforbrug.

Tange Sø og området deromkring har i dag flere rekreative værdier. Der knytter sig kulturhistoriske

interesser til Tangeværket, hvis bygninger og dæmninger er omfattet af en bygningsfredning, særligt i

forhold til elektrificeringen og industrialiseringen i begyndelsen af 1900-tallet. Siden 1982 har der

eksisteret et el-museum i tilknytning til værket, som sammen med Tange Sø er et væsentligt turistmål i

området. Desuden er der knyttet rekreative interesser til selve søen i form af fiskeri, sejlads m.v.

Faunapassage og fiskebestande

I danske vandløb forekommer flere arter af vandrefisk (ørred, laks, snæbel, helt, ål, flodlampret,

havlampret, stavsild, majsild m.fl.), som i deres livscyklus har behov for at foretage vandringer i

vandløbene og imellem vandløbene og søer eller havet. Småfisk vandrer typisk fra vandløbene til havet

for at vokse op, og voksne fisk vandrer fra havet tilbage til vandløbene for at gyde, så ynglen kan vokse

op under mere beskyttede forhold i vandløbene. Spærringer i vandløbene, som ved Tangeværket og

Tange Sø, udgør derfor et problem for sådanne fiskearter.

Fisk kan ikke i tilstrækkeligt omfang passere turbineanlægget og opstemningen ved Tangeværket. Der

er lavet undersøgelser af den etablerede fisketrappes funktion /1/, der viser, at kun en mindre del af

laksefiskene og ingen lampretter passerer igennem trappen. Det skyldes bl.a. den ringe vandføring i

trappen på ca. 150 l/sek., svarende til ca. 0,7 % af Gudenåens middel-vandføring på ca. 21.000 l/sek.

(eller ca. 21 m

/sek.), der gør, at fisk, der naturligt følger hovedstrømmen i vandløbet, har svært ved at

finde vej igennem fisketrappen. En anden årsag er, at bl.a. lampretter stort set ikke benytter

fisketrapper, og at de derfor aldrig er fundet i fisketrappen ved Tange. Opstemningen ved Tangeværket

forhindrer således, grundet den dårligt fungerende fisketrappe, de fleste vandrefisk i at komme fra

havet og frem til gydepladserne i vandløbene oven for værket.

Opstuvningszonen i Tange Sø betyder desuden, at en meget stor del af de nedtrækkende småfisk på vej

til opvækst i havet forsvinder på deres vej igennem søen. Undersøgelser /2/3/4/5/ viser, at over 80 %

af de smolt (ørred- og lakse-ungfisk), der forsøger at vandre mod havet fra vandløbene oven for

Tangeværket, i søen ender som føde for fugle og rovfisk som gedder og aborrer, farer vild, eller ikke

overlever passagen af Tangeværkets vandkraftturbiner.

For at få selvreproducerende bestande af laksefisk i et vandløbssystem er det nødvendigt, at der er

tilstrækkelig passagemulighed for både optrækkende gydefisk fra havet og for nedtrækkende smolt på

vej til opvækstområderne i havet. En fisketrappe eller et stryg i den nedstrøms ende af en opstemmet

sø kan i bedste fald kun forbedre passagen for optrækkende gydefisk, men forbedrer ikke

passagemulighederne for nedtrækkende smolt væsentligt, hvorfor fiskene så stadig ikke kan

gennemføre deres naturlige livscyklus. Lignende problemstillinger må forventes for flod- og

havlampretter, der lige som laksefisk er afhængige af at vandre imellem gydeområderne i vandløb og

opvækstområderne i havet. Fisketrapper og andre passagetyper med en større opstrøms beliggende

opstemmet sø vurderes derfor ikke at opfylde vandområdeplanernes mål om kontinuitet i vandløb.

DTU Aqua har senest i 2015-17 /6/7/21/ konkluderet, at de nuværende passageforhold ved Tange Sø

medfører et brud på kontinuiteten i Gudenå og har vurderet, at de nuværende forhold ikke muliggør

selvreproducerende lakse- og havørredbestande opstrøms Tangeværket og Tange Sø og ikke vil sikre

grundlag for målopfyldelse af god økologisk tilstand ift. vandrammedirektivet i en række tilløb til

Gudenå mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

For at kompensere for nedgangen i fiskebestandene ved anlæggelsen af Tangeværket og Tange Sø har

Gudenåcentralen, der driver værket, i mange år været pålagt at finansiere udsætning fisk, i form af

ørreder, i vandløbssystemet, hvorved der har kunnet opretholdes en vis fiskebestand i nogle af de

påvirkede vandløb.

Det har endvidere siden 1990’erne været forsøgt at genoprette og opretholde en laksebestand i

Gudenåen ved at udsætte opdrættede fisk. I starten var udsætningsmaterialet baseret på udenlandske

laksestammer fra bl.a. Skotland, men i dag udsættes kun danske fisk. Succesen har dog været

begrænset, da der er mangel på egnede levesteder for laks i vandløbene neden for Tangeværket og på

grund af de ovennævnte dårlige passageforhold ved Tangeværket og Tange Sø. Gyde- og

opvækstområderne for den oprindelige Gudenålaks fandtes især i vandløbene oven for Tangeværket,

både i tilløbene og i den del af Gudenåens hovedløb, der i dag er oversvømmet af Tange Sø. Ser man

derfor på, hvor der siden starten af lakseudsætningerne er fundet lakseyngel fra gydning i

Gudenåsystemet, er det primært nedstrøms Tangeværket. Opstrøms Tangeværket er der fundet

lakseyngel få steder (https://kort/fiskepleje.dk). Der er ikke tale om selvreproducerende

laksebestande, da tilstedeværelsen af laks i Gudenåen i dag, er helt afhængig af lakseudsætningerne

nedstrøms Tangeværket.

Tangeværket og Tange Sø udgør den nederste spærring i Gudenåens hovedløb, og er den mest

betydende spærring for vandrefisk i Danmark. Opstrøms opstemningen findes således ca. 1.000 km

målsatte vandløb, svarende ca. 2/3 af alle de målsatte vandløb i Gudenåens vandsystem, hvoraf især

passagemulighederne til de ca. 350 km målsatte vandløb imellem Silkeborg og Tangeværket er

påvirket af spærringen.

Figur 2. Gudenåens afvandingsopland (rød) på ca. 2.600 km

og Gudenåens hovedløb (blå) på ca. 160 km, fra

udspring ved Tinnet vest for Horsens til udløb i Randers Fjord. Øvrige målsatte vandløb i Gudenåens

vandsystem er vist med lilla streg.

Figur 3. Oversigtskort over Tange Sø, med angivelse af Tangeværket, Ans-dæmningen og de større vandløb i

området.

Figur 4. Lufttoto af Tangeværket, foråret 2020, med den eksisterende fisketrappe syd for værket.

EU-direktiver og vandområdeplaner

Flere af de i Danmark forekommende arter af vandrefisk er særligt beskyttede som såkaldte bilags-

arter på EU’s Habitatdirektiv. Det gælder f.eks. laks, havlampret, flodlampret og stavsild. Flere af disse

fiskearter er desuden på udpegningsgrundlaget for nogle af Natura 2000-områderne i tilknytning til

Gudenåens vandsystem /8/. Bevaringsstatus for de fleste af disse særligt beskyttede fiskearter er i

Danmark vurderet som værende stærkt ugunstig.

I henhold til EU’s Vandrammedirektiv er udgangspunktet, at der skal være en fiskefauna i en række

vandløb med en artssammensætning og et omfang svarende til mindst god økologisk tilstand.

I basisanalysen for vandområdeplan for 2021-27 /9/ er vandløbenes tilstande for fisk i forhold til de

fastsatte miljømål vurderet. Vurderingen viser, at for de ca. 11.000 km målsatte vandløb i Danmark,

hvor fiskebestanden er undersøgt, er miljømålet for fisk opfyldt for ca. 30 % af de undersøgte vandløb.

For vandløbene i Gudenåens vandsystem neden for Tangeværket er det tilsvarende tal ca. 29 %, mens

det for den del af vandløbssystemet, der ligger imellem Silkeborg og Tangeværket, kun er ca. 12 % af de

undersøgte vandløb, der opfylder miljømålet for fisk. Det må antages, at tilstedeværelsen af

opstemningen ved Tangeværket udgør en væsentlig årsag til denne forskel.

Ud over krav om en tilstrækkelig fiskebestand i vandløbene er der i vandrammedirektivet og

vandområdeplanerne krav om, at der skal være tilstrækkelig faunapassage, også kaldet kontinuitet, i

vandløbene. Derfor opererer de statslige vandområdeplaner med en række kriterier for, hvornår

kontinuiteten betragtes som opfyldt /10/ (jf. boks 1).

•

Vandløbsbunden skal som udgangspunkt være ubrudt uden menneskeskabte niveauspring (styrt

m.v.) og med et fald så tæt på det for vandløbet naturlige som muligt.

Allerede anlagte omløbsstryg uden om opstemninger skal være udført sådan, at

stryget er udført naturlignende med et fald, der så vidt muligt svarer til det naturlige for

stryg i vandløbet,

opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm,

dybde, substratforhold) på længere strækninger af vandløbet, og

kravene til vandindtag opfylder Faunapassageudvalgets anbefalinger /11/ (bl.a. bør den

samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen opstrøms passagen

som udgangspunkt ikke overstige 50 %. af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm),

og der skal samtidig altid opretholdes en minimumsvandføring i vandløbet på 50 % af Qmm).

Kravene kan i særlige tilfælde fraviges i vandløb med naturlig stor årsvariation i

vandføringen, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at det er forsvarligt i forhold til at sikre

kontinuiteten i det pågældende vandløb.

Traditionelle fisketrapper er som udgangspunkt vurderet ikke at opfylde ovenstående krav.

Boks 1: Vandområdeplanernes kriterier for kontinuitet i vandløb /10/.

Medianminimumsvandføringen (Qmm) i Gudenåen ved Tangeværket er vurderet til ca. 9.700 l/sek.,

svarende til 9,7 m

/sek. En passage, der opfylder ovenstående kriterier mht. vandføring, bør derfor

altid føre mindst 4.850 l/sek., svarende til 4,85 m

/sek., samt den yderligere del af vandføringen i

vandløbet der overstiger 9,7 m

/sek.

Som tidligere nævnt medførte den ca. 10 m høje opstemning af vandet ved Tangeværket en

oversvømmelse af ca. 13 km af Gudenåen. Det naturlige gennemsnitfald på denne strækning har derfor

oprindeligt været ca. 0,7-0,8 ‰.

Den seneste samlede vurdering af miljøtilstanden i selve Tange Sø er foretaget i forbindelse med

basisanalysen til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 /9/, med flg. resultat:



Biologi:

•

Fisk: Høj økologisk tilstand

•

Fytoplankton: God økologisk tilstand

•

Makrofytter: God økologisk tilstand

Vandkemi:

•

Kemisk tilstand: Ikke god kemisk tilstand

•

Nationalt specifikke stoffer: Ikke god økologisk tilstand

Samlet tilstandsvurdering: Moderat økologisk tilstand



Med det foreliggende vidensgrundlag /25/26/ vurderes det ikke at være en hindring for opfyldelse af

vandområdeplanens miljømål for Tange Sø, hvis en større eller mindre del af Gudenåens vand ledes

uden om søen igennem en faunapassage, og hvis søens vandstand og areal i den forbindelse reduceres

i mindre grad. Vandets opholdstid i søen vil blive længere, men til gengæld vil søen tilføres færre

næringsstoffer fra selve Gudenåen.

Næringsstofbelastning af Randers Fjord

Gudenåens gennemløb af Tange Sø betyder, at vandkvaliteten i både søen og i Gudenåen neden for

Tangeværket forringes. Det skyldes, at åens næringsrige vand skaber en stor algeproduktion i søen, der

i perioder belaster både søen og den nedstrøms beliggende del af Gudenåen med organisk stof.

Tange Sø nedsætter dog samtidigt mængden af næringsstoffer, der udledes til Randers Fjord, da der

sker en omsætning af næringsstofferne i søen, så disse enten fordamper eller bundfældes. Hvis dele af

eller hele Gudenåens vandføring i fremtiden ledes uden om Tange Sø, eller hvis søen helt nedlægges,

vil en del af den omsætning af næringsstoffer, der forekommer i søen i dag, ikke længere kunne finde

sted.

Det er tidligere skønnet, at næringsstoftilførslen til Randers Fjord vil øges med 5-10 %, hvis Tange Sø

bliver nedlagt, eller hele Gudenåens vandføring bliver ledt uden om søen /14/. Hvis dette skal undgås,

er det nødvendigt at gennemføre kompenserende foranstaltninger i vandløbssystemet oven for

Randers Fjord.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med vandområdeplanerne for perioden 2015-21

vurderet, at der årligt tilbageholdes ca. 15 % af det tilførte kvælstof (N), svarende til ca. 180 tons

kvælstof, og 22 % af det tilførte fosfor (P), svarende til ca. 7 tons fosfor, ved Gudenåens passage af

Tange Sø under de nuværende forhold. Det er desuden vurderet /12/, at der kan iværksættes tiltag, der

reducerer mængden eller øger omsætningen af næringsstoffer i det vand, der kommer fra tilløb direkte

til søen. Dette vil kunne nedbringe behovet for kompenserende foranstaltninger betydeligt men ikke

helt fjerne behovet, såfremt der skal opnås fuld kompensation. Miljø- og Fødevareministeriet har

tidligere vurderet, at omkostningerne ved etablering af kompenserende foranstaltninger, f.eks. ved

etablering af vådområder, vil beløbe sig til ca. 31 mio. kr. (i 2020-tal), såfremt der samtidig

iværksættes tiltag til at reducere mængden eller øge omsætningen af næringsstoffer i det vand, der

kommer fra tilløb direkte til søen.

Forudsætningen for denne vurdering er et scenarium, hvor Tange Sø helt nedlægges og al

næringsstofomsætning og -tilbageholdelse i søen derfor ophører. Hvis der i stedet etableres en

løsningsmodel, hvor kun en del af søen nedlægges og/eller kun en delmængde af vandet ledes uden om

søen, vil omkostningerne til kompenserende foranstaltninger være mindre.

Frem mod offentliggørelsen af de næste statslige vandområdeplaner for perioden 2021-27 vil

næringsstofbalancen i Tange Sø blive genberegnet, så omfanget af og omkostningerne ved nødvendige

kompenserende foranstaltninger af hensyn til Randers Fjord kan fastlægges mere præcist, afhængigt af

den valgte løsningsmodel. Disse omkostninger skal tillægges omkostningerne ved etablering af selve

faunapassagen, som er angivet ved løsningsforslagene nedenfor.

Løsningsforslag

I årenes løb er der fremkommet adskillige løsningsforslag og varianter heraf til forbedring af

faunapassagen ved Tangeværket og Tange Sø. Nedenfor er på en kort og skematisk form beskrevet de

løsningsforslag, der findes i flg. rapporter og tekniske notater:

”Gudenåens

passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt”,

2002, rapport

udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Fødevareministeriet. /13/.

”Supplering

af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket”,

2007,

rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi for interesseorganisationen Danmarks

Naturfredningsforening. /14/.

”Omløb

ved Tange Sø: kvælstoffjernelse ved model 11”,

2015, teknisk notat udarbejdet af

konsulentfirmaet Cowi for Naturstyrelsen. /15/.

II.

III.

IV.

VI.

VII.

VIII.

IX.

”Løsningsforslag

til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø”,

2016, rapport udarbejdet af

konsulentfirmaet Rambøll for Favrskov, Randers, Silkeborg og Viborg kommuner. /16/.

”Tangestryget

en kompromisløsning”,

2018, rapport udarbejdet af konsulentfirmaet

Waterframe for interesseorganisationen Foreningen til bevarelse af Tange Sø. /17/.

”Gudenåen

efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2”,

2014, rapport udarbejdet af

interesseorganisationen Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø. /18/.

”Den

4. løsning for Tange Sø-problematikken”,

2020, teknisk notat udarbejdet af geolog Bo

Michael Frankø (privatperson). /19/.

”Omløb

ved Tange Sø: Kvælstoffjernelse ved variationer af model 4”,

2014, teknisk notat

udarbejdet af Cowi for Aage V. Jensen Naturfond. /12/.

”Vedr.

løsninger vedr. Tange sø. Nyt og bedre forslag end de hidtil diskuterede”,

2020,

teknisk notat udarbejdet af Alfred Borg/Lokal DN-gruppe. /24/.

Der er forskel på, hvor detaljeret de enkelte løsningsforslag er gennemarbejdede, men de kan alle

opdeles i 4 hovedtyper:

•

Lange omløb,

hvor en større eller mindre del af Gudenåens vand ledes uden om Tangeværket og

uden om hovedparten af eller hele Tange Sø, evt. med en delvis reduktion af søarealet.

Mellemlange omløb,

hvor en større eller mindre del af Gudenåens vand ledes uden om

Tangeværket og uden om en del af Tange Sø.

Korte omløb,

hvor en større eller mindre del af Gudenåens vand ledes uden om Tangeværket, men

ikke uden om Tange Sø. Søen bevares som nu.

Genopretning af Gudenåens oprindelige forløb

og dermed tømning af Tange Sø.

I det omfang, der er beregnet økonomi på de enkelte løsningsforslag, er priserne forsøgt fremskrevet til

2020-priser ved anvendelse af omkostningsindeks for jordarbejde fra Danmarks Statistik /20/, idet

det antages, at langt hovedparten af anlægsarbejdet vil være jordarbejde. Inden det besluttes at gå

videre med et eller flere løsningsforslag, bør der foretages en mere detaljeret genberegning af

økonomien.

Beskrivelse af de enkelte løsningsforslag

I skemaerne herunder henviser ”Løsning ID” med romertal til de rapporter og tekniske notater, der er

nævnt ovenfor. Dernæst angives i parentes den nummerering m.m. af de forskellige løsningsforslag,

der evt. er anvendt i den enkelte publikation.

For de enkelte løsningsforslag er det angivet, om dette vil give forbedret passage til Tange Å og andre

mindre tilløb til Tange Sø, om der fortsat vil være en stuvezone opstrøms passagen, om faldet i

omløbet vurderes passabelt, om der vil være mulighed for gydning og yngelopvækst for laksefisk og

lampretter i omløbet, hvorvidt der umiddelbart sker forøget næringsstofbelastning af Randers Fjord,

samt om der sker en påvirkning af søfladen.

For de omløb eller delstrækninger heraf, hvor faldet nogenlunde svarer til Gudenåens naturlige fald på

0,7-0,8 ‰ på denne strækning, vil der være mulighed for gydning og yngelopvækst for laksefisk og

lampretter i selve omløbet, hvilket delvist kompenserer for de oprindelige gydeområder der i dag er

oversvømmet af Tange sø. Flere løsningsmodeller indebærer dog, at en større eller mindre

delstrækning af faunapassagen udformes som et stryg med et fald på op til 5 ‰. Det vurderes, at laks

og havørred vil kunne passere et sådant stryg, men at vandhastigheden i selve stryget vil reducere

mulighederne for, at der kan foregå succesfuld gydning og yngelopvækst på delstrækningen, herunder

af lampretter /6/7/21/.

Desuden er der ved løsningsforslagene angivet et resumé af en evt. fiskebiologisk vurdering fra

Danmarks Fiskeriundersøgelser eller DTU Aqua, af mulighederne for passage og etablering af

selvreproducerende fiskebestande /6/7/21/27/28/29/30/31/32/33/34/.

Det skal desuden nævnes, at de fleste af de løsningsforslag, der helt eller delvist bevarer Tange sø og

forbedrer fiskepassagen til selve Gudenåen og tilløbene hertil opstrøms for søen, ikke forbedrer

passageforholdene til Tange Å, der tilløber Tange Søs nordlige ende fra vest. Tange Ås vandsystem

består af ca. 62 km målsatte vandløb.

Det samme gælder for en række mindre tilløb direkte til Tange Sø, bl.a. Ans Bæk, Naderup Bæk, Afløb

fra Ormstrup Sø og Skelbæk. Disse omfatter sammenlagt ca. 11 km målsatte vandløb.

Vælges det et gennemføre et af disse løsningsforslag, vil det være nødvendigt at anvende

undtagelsesbestemmelser eller lempede miljømål for fisk i disse vandløb.

Lange omløb – 7 løsningsforslag

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

I (Model 1)

Langt omløb

/13/

Langt omløb fra Kongensbro langs nord- og østsiden af Tange Sø med

udløb nedstrøms Tangeværket. Naturligt fald på hele strækningen på

gennemsnitligt 0,7 ‰ (0,7 m pr. km). Omløbet udformes “naturligt” med

vekslende bundforhold og vanddybde. Afsluttes uden stryg. Nær

Kongensbro vil indløbet fra Gudenåen til det nye omløb blive udført som

en afgrening på åen. Der vil være en naturlig sammenhæng mellem

variationen i vandstand og vandføring i Gudenåen og i omløbet.

Vandspejl/areal for Tange Sø ændres ikke.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /27/

MST vurdering af passage

Model 1A: 175 Model 1B: 188 Model 1C: 252

Model 1A: 260 Model 1B: 280 Model 1C: 375

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Model 1C sikrer tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø,

samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret. Det er usikkert om

model 1A og 1B sikrer tilstrækkelig passage pga. reduceret vandmængde

i omløbet.

Kun model 1C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

I (Model 2)

Langt omløb

/13/

Langt omløb fra Kongensbro langs nord- og østsiden af Tange Sø med

udløb nedstrøms Tangeværket. Bortset fra det afsluttende stryg har

omløbet et udjævnet fald på hele strækningen på gennemsnitligt 0,3

‰, hvilket svarer til 0,3 m pr. km. Omløbet udformes “naturligt” med

vekslende bundforhold og vanddybde. Afsluttes med et stryg med et

fald på ca. 5 ‰. Nær Kongensbro vil indløbet fra Gudenåen til det nye

omløb blive etableret som en afgrening på åen. Der vil være en naturlig

sammenhæng mellem variationen i vandstand og vandføring i

Gudenåen og omløbet. Vandspejl/areal for Tange Sø ændres ikke.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /28/

MST vurdering af passage

Model 2A: 130 Model 2B: 135 Model 2C: 199

Model 2A: 193 Model 2B: 201 Model 2C: 296

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Model 2C sikrer tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø,

samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret. Det er usikkert om

model 2A og 2B sikrer tilstrækkelig passage pga. reduceret

vandmængde i omløbet.

Kun model 2C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

I (Model 9)

Langt omløb

/13/

Langt omløb med sænkning af hele søfladen og etablering af et nyt

omløb fra Borre Å langs nord- og østsiden af Tange Sø med udløb

nedstrøms Tangeværket. Omløbet er lagt med naturligt fald på hele

strækningen, og faldet er gennemsnitligt ca. 0,8 ‰ (0,8 m pr. km).

Omløbet udformes “naturligt” med vekslende bundforhold og

vanddybde. Indløbet fra Gudenåen til det nye omløb sker ved Borre Å i

form af en afgrening på åen. Når vandstanden samtidig sænkes i Tange

Sø, vil vandføringen i det nye omløb variere naturligt med vandstanden

og dermed vandføringen i Gudenåen. Vandspejlet i Tange Sø sænkes

med 45 cm. Det vanddækkede areal reduceres med ca. 30 ha.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /34/

MST vurdering af passage

Model 9A: 155 Model 9B: 175 Model 9C: 240

Model 9A: 230 Model 9B: 260 Model 9C: 357

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Model 9C sikrer tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø,

samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret. Det er usikkert om

model 9A og 9B sikrer tilstrækkelig passage pga. reduceret vandmængde

i omløbet.

Model 9C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

IV (Model E)

Langt omløb

/16/

Langt omløbsstryg med et nyt forløb af Gudenåen fra Borre Å, som

forløber nord for Tange Sø til udløb neden for Tangeværket. Tange Sø –

uændret i størrelse, men med øget variation i vandspejl. 11 km nyt

forløb. Bundbredde 40-50 m. Naturligt fald på 0,8 ‰. Vandfordeling

imellem Tange Sø (10 %) – Gudenå (90 %)

Mindst 17,3 m

/sek., svarende til mindst 85 % af den samlede

middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /7/

MST vurdering af passage

248

261

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Sikrer fri op- og nedstrøms passage. Model E vil med stor sandsynlighed,

kunne sikre en selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms

Tange Sø, samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret.

Model E sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

VI (Scenario B)

Langt omløb

/18/

Identisk med II (Model 10), se beskrivelsen af denne, bortset fra at en

mindre del af Tange Sø bevares på vestsiden af Gudenåen. Det antages,

at der mellem den reetablerede Gudenå og søen etableres et bakket

landskab, der adskiller de to vandsystemer, dog således at Tange Å

forbinder de to. Tange sø vil nu dække et areal på ca. 200 ha med en

længde af søen på ca. 4,5 - 5 km.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2014) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

Ikke vurderet

Kan ikke vurderes

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord:

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Scenario B sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø. Der forligger ingen økonomiske

beregninger.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

VI (Scenario C)

Langt omløb

/18/

Stort set identisk med II (Model 10), se beskrivelsen af denne, bortset

fra at en del af Tange Sø bevares på vestsiden af Gudenåen og en

mindre strækning af den oprindelige Gudenå omlægges. 95 % af

Gudenåen reetableres. Dette scenario bevarer ca. 240 ha af Tange sø

med en sølængde i fugleflugtslinje på ca. 5-6 km, og omfatter området

fra Tange by til broen i Ans.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

Ikke vurderet

Kan ikke vurderes

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord:

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Scenario C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø. Der forligger ingen økonomiske

beregninger.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

VII (Den 4. løsning)

Langt omløb

/19/

Gudenåen bringes tilbage i det tidligere forløb inden for arealer, der i

dag rummes af Tange Sø. På størstedelen lægges åen tilbage i det

oprindelige forløb og på mindre delstrækninger foretages justeringer.

På vestsiden af den eksisterende Tange Sø etableres op til 6 mindre

sammenhængende søer med arealer på 20-30 ha og et samlet søareal

på ca. 150 ha. Søerne etableres ved at sænke vandstanden i den

eksisterende Tange Sø. Herefter graver man de kommende søarealer

dybere. De opgravede materialer består af sand og grus som placeres i

et dige som den østligste afgrænsning af de mindre søer. I den

nordligste sø løber Tange Å ind i søen, og der er kontakt mellem alle

søerne med kanaler mod syd.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2020) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

Prisoverslaget bør revurderes

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Den 4. løsning sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø. Det foreliggende økonomiske

overslag vurderes at være væsentligt for lavt.

Mellemlange omløb – 11 løsningsforslag

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

I (Model 4)

Mellemlangt omløb

/13/

Mellemlangt omløb ud for Ans langs østsiden af Tange Sø med udløb

nedstrøms Tangeværket. Omløbet vil have et udjævnet fald på

gennemsnitligt 0,3 ‰ (0,3 m pr. km) og afsluttes med langt stryg anlagt

med 5 ‰ (5 m pr. km). Omløbet begynder ved Ansdæmningen. Der er

forudsat en vandspejlsvariation på op til 40 cm i Tange Sø for at sikre en

naturlig variation i omløbets vandføring. Et alternativ er at lade indløbet

starte i et indsnævret profil på Tange Sø, så vandspejlet i søen kan

holdes konstant svarende til det nuværende niveau. Dette vil dog få

konsekvenser i form af periodisk forhøjede vandstande i den østlige del

af Tange Sø/Gudenåen opstrøms Ans-dæmningen.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /6/

MST vurdering af passage

Model 4A: 40 Model 4B: 47 Model 4C: 61

Model 4A: 59 Model 4B: 70 Model 4C: 91

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Modellen sikrer ikke tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø

pga. fortsat betydelig smolt-dødelighed evt. kombineret med reduceret

vandmængde i omløbet.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

I (Model 5)

Mellemlangt omløb

/13/

Mellemlangt omløb, der starter ud for Ans. Omløbet ligger delvist i den

nuværende Tange Sø og langs østsiden af Tange Sø. Omløbet etableres

med et naturligt fald på 0,8 ‰ (0,8 m pr. km) og afsluttes med et stryg,

som anlægges med et fald på ca. 5 ‰ (5 m pr. km). Vandspejlet i Tange

Sø sænkes med ca. 75 cm fra kote 13,55 til en middelkote på 12,80.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /31/

MST vurdering af passage

Model 5A: 41 Model 5B: 51 Model 5C: 64

Model 5A: 61 Model 5B: 76 Model 5C: 95

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Kun model 5C sikrer tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø,

samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret. Dette sikres ikke ved

model 5A og 5B pga. reduceret vandmængde i omløbet og fortsat

betydelig smolt-dødelighed.

Kun model 5C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

I (Model 6)

Mellemlangt omløb

/13/

Mellemlangt omløb, der starter ud for Ans. Omløbet ligger delvist i den

nuværende Tange Sø og langs østsiden af Tange Sø. Omløbet etableres

med et udjævnet fald på 0,3 ‰ og afsluttes med et stryg, som anlægges

med et fald på ca. 5 ‰ (5 m pr. km). Vandspejlet i Tange Sø sænkes med

ca. 75 cm fra kote 13,55 til en middelkote på 12,80.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /32/

MST vurdering af passage

Model 6A: 41 Model 6B: 49 Model 6C: 61

Model 6A: 61 Model 6B: 73 Model 6C: 91

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Kun model 6C sikrer tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø,

samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret. Dette sikres ikke ved

model 6A og 6B pga. reduceret vandmængde i omløbet og fortsat

betydelig smolt-dødelighed.

Kun model 6C sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

I (Model 7)

Mellemlangt omløb

/13/

Mellemlangt omløb fra en ny dæmning øst for Ans. Hele omløbet

etableres med et udjævnet fald på 0,3 ‰ (0,3 m pr. km) og afsluttes

med et stryg anlagt med 5 ‰ (5 m pr. km). Der er mulighed for at

etablere model 7 med naturligt fald, hvilket dog vil øge de samlede

anlægsudgifter. Oven for den nye dæmning genskabes ca. 6 km af den

oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Åen vil her fremstå som

den oprindelige Gudenå. Tange Sø vil i denne model ikke modtage noget

vand fra Gudenåen, og vandføringen i det nye omløb vil svare

fuldstændigt til afstrømningen i Gudenåen. Derved er hele Gudenåen

lagt uden om Tange Sø. Det vanddækkede søareal reduceres med ca. 30

ha.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering /6/33/

MST vurdering af passage

122

181

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Sikrer fri op- og nedstrøms passage. Model 7 vil med stor sandsynlighed,

kunne sikre en selvreproducerende havørred- og lakse-bestand

opstrøms Tange Sø, samt tilstrækkelig passage for flod- og havlampret.

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse se for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

II (Model 11)

Mellemlangt omløb

/14/

Mellemlangt omløb fra Ans-dæmningen til Tange med udjævnet fald på

0,3 ‰ (0,3 m pr. km). Omløbet afsluttes med et stryg med et fald på 5

‰. Der er mulighed for at etablere model 11 med naturligt fald, hvilket

dog vil øge de samlede anlægsudgifter. Oven for Ans genskabes ca. 7,5

km af den oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Model 11 er

kun skitseret for Gudenåens fulde vandføring, idet åen ledes til omløbet

gennem det eksisterende broslug i Ansdæmningen. Tange Sø vil i denne

model ikke modtage noget vand fra Gudenåen, og vandføringen i det

nye omløb vil svare fuldstændigt til afstrømningen i Gudenåen. Derved

er hele Gudenåen lagt uden om Tange Sø. Tange Sø erstattes af en

retableret Gudenå oven for Ansdæmningen. Det vanddækkede areal

reduceres med ca. 50 ha.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2006) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /6//

MST vurdering af passage

105

136

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Sikrer fri op- og nedstrøms passage. Model 11 vil med stor

sandsynlighed, kunne sikre en selvreproducerende havørred- og lakse-

bestand opstrøms Tange Sø, samt tilstrækkelig passage for flod- og

havlampret.

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

III (Modificeret model 11)

Mellemlangt omløb

/15/

Identisk med II (Model 11), se beskrivelsen af denne, bortset fra, at ved

den modificerede model 11 afbrydes det nuværende udløb ved

Tangeværket helt, og der etableres et nyt udløb fra søen ved Ans,

således at strømretningen i søen vendes. Herved sikres, at vandet fra

Tange Å opblandes i hele søvolumenet. I denne model kan der således

forventes en stor omsætning af kvælstof fra Tange Å og bidraget fra det

naturlige opland.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2006) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /6/

MST vurdering af passage

105

136

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Sikrer fri op- og nedstrøms passage. Modificeret model 11 vil med stor

sandsynlighed, kunne sikre en selvreproducerende havørred- og lakse-

bestand opstrøms Tange Sø, samt tilstrækkelig passage for flod- og

havlampret.

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

IV (Model A)

Mellemlangt omløb

/16/

Nyt forløb af Gudenåen øst om Tange Sø med genskabelse af 6 km af

ådalen. Tange Sø reduceres i areal. Vandspejlet forbliver uændret med

lille variation. 7,5 km nyt forløb + 6 km restaureret forløb. Bundbredde

40-50 m. Fald 0,8 ‰. Ingen vandfordeling. Tange Sø reduceres i

størrelse fra ca. 541 ha til 470 ha og reduceres således med ca. 13 %.

Den del af Tange Sø, som forsvinder, er den østlige smalle del op mod

Kongensbro. Da det nye forløb af Gudenåen og Tange Sø adskilles fysisk,

kan vandstanden i Tange Sø bevares i det nuværende vandspejl i ca.

kote 13,50 m.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /7/21/

MST vurdering af passage

160

169

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Sikrer fri op- og nedstrøms passage. Model A vil med stor

sandsynlighed, kunne sikre en selvreproducerende havørred- og lakse-

bestand opstrøms Tange Sø, samt tilstrækkelig passage for flod- og

havlampret.

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen. Modellen sikrer ikke grundlag for målopfyldelse for Tange Å

og andre mindre tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

IV (Model B)

Mellemlangt omløb

/16/

Mellemlangt omløbsstryg med indløb ved Ans dæmningen øst om Tange

Sø/Tangeværket. Tange Sø – uændret i størrelse men med øget variation

i vandspejl. 6 km nyt forløb. Bundbredde på ca. 40-50 m. 0,3-0,8 ‰ fald,

dog ca. 5 ‰ på sidste 1 km. Der vil ske en fordeling af Gudenåens

vandføring imellem omløbet og Tange Sø. Vandspejlet i søen vil kunne

variere med op til 40 cm.

Mindst 16,5 m

/sek., svarende til mindst 80 % af den samlede

middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /7/

MST vurdering af passage

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Sikrer fri opstrøms passage. Sikrer ikke fri nedstrøms passage. Model B

vil med stor sandsynlighed, ikke kunne sikre en selvreproducerende

havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø pga. en fortsat betydelig

smolt-dødelighed.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

IV (Model D)

Mellemlangt omløb

/16/

Mellemlangt omløbsstryg med indløb nord for Ans og et forløb vest om

Tangeværket. Tange Sø vil være uændret i størrelse men med øget

variation i vandspejl. 9 km nyt forløb. Bundbredde på ca. 40 m. 1 ‰

fald. Der vil ske en fordeling af Gudenåens vandføring imellem omløbet

og Tange Sø. Vandspejlet i søen vil kunne variere med op til 40 cm.

Mindst 16,5 m

/sek., svarende til mindst 80 % af den samlede

middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /7/

MST vurdering af passage

298

314

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Sikrer fri opstrøms passage. Sikrer ikke fri nedstrøms passage. Model D

vil med stor sandsynlighed, ikke kunne sikre en selvreproducerende

havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø pga. en fortsat betydelig

smolt-dødelighed.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

VIII (Model 4D)

Mellemlangt omløb

/12/

Mellemlangt omløb ud for Ans langs østsiden af Tange Sø med udløb

nedstrøms Tangeværket. Omløbet vil have et udjævnet fald på

gennemsnitligt 0,3 ‰ (0,3 m pr. km) og afsluttes med langt stryg anlagt

med 5 ‰ (5 m pr. km). Omløbet begynder ved Ansdæmningen. Der er

forudsat en vandspejlsvariation på op til 40 cm i Tange Sø for at sikre en

naturlig variation i omløbets vandføring. Et alternativ er at lade indløbet

starte i et indsnævret profil på Tange Sø, så vandspejlet i søen kan

holdes konstant svarende til det nuværende niveau. Dette vil dog få

konsekvenser i form af periodisk forhøjede vandstande i den østlige del

af Tange Sø/Gudenåen opstrøms Ans-dæmningen.

Middelvandføring i omløbet på 16 m

/sek., svarende til ca. 78 % af den

samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /6/

MST vurdering af passage

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Nej

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Sikrer fri opstrøms passage. Sikrer ikke fri nedstrøms passage. Model 4D

vil med stor sandsynlighed ikke kunne sikre en selvreproducerende

havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø pga. en fortsat betydelig

smolt-dødelighed.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

Mellemlangt omløb

/24/

Fra Ans Bro og til Tangeværket adskilles Gudenåen fra Tange Sø ved en

dæmning i søen langs østsiden. Desuden ledes Tange Å uden om søen

og nord om Tangeværket, hvor den løber sammen med Gudenåen.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2020) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

Ikke vurderet

Kan ikke vurderes

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Tange Å, men ikke for Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø. Der vil

fortsat være et betydeligt smolttab. Der foreligger ingen vurdering af

maksimalt fald i passagen. Der foreligger ingen økonomiske

beregninger.

Korte omløb – 4 løsningsforslag

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

I (Model 3)

Kort omløb

/13/

Kort omløb, som starter fra nordøstsiden af Tange Sø med udløb neden

for Tangeværket. Omløbet etableres med et fald på ca. 4 ‰. Stryget

starter ved Tange Søs nordøstlige hjørne. For at sikre en naturlig

variation af vandføringen i omløbet er det nødvendigt at styre

vandspejlet i Tange Sø, så der opnås en vandspejlsvariation på ca. 40 cm.

Indløbet fra Tange Sø til omløbet vil blive etableret i form af et 150 m

langt indløbsprofil, som sikrer det rette forhold mellem vandføring i

omløbet og vandstanden i Tange Sø.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /29/

MST vurdering af passage

Model 3A: 31,1 Model 3B: 32,4 Model 3C: 50,8

Model 3A: 46,2 Model 3B: 48,2 Model 3C: 75,5

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Nej

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Nej

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Modellen sikrer ikke tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø pga.

fortsat betydelig smolt-dødelighed evt. kombineret med reduceret

vandmængde i omløbet.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

I (Model 3.1)

Kort omløb

/13/

Kort omløb, som starter fra nordøstsiden af Tange Sø med udløb neden

for Tangeværket. Omløbet etableres med et fald på ca. 10 ‰. Stryget

starter ved Tange Søs nordøstlige hjørne. For at sikre en naturlig

variation af vandføringen i omløbet er det nødvendigt at styre

vandspejlet i Tange Sø, så der opnås en vandspejlsvariation på ca. 40 cm.

Indløbet fra Tange Sø til omløbet vil blive etableret i form af et 150 m

langt indløbsprofil, som sikrer det rette forhold mellem vandføring i

omløbet og vandstanden i Tange Sø.

3 varianter (A, B og C) med middelvandføring i omløbet på hhv. 4,2, 5,8

og 16,5 m

/sek., svarende til hhv. ca. 20, 30 og 80 % af den samlede

middelvandføring.

Oversigtskort

Pris oprindelig (2002) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU vurdering /29/

MST vurdering af passage

Model 3.1A: 10 Model 3.1B: 11,2 Model 3.1C: 17,4

Model 3.1A: 15 Model 3.1B: 16,7 Model 3.1C: 25,9

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Nej

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Nej

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Nej

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Modellen sikrer ikke tilstrækkelig op- og nedstrøms passage og en

selvreproducerende havørred- og lakse-bestand opstrøms Tange Sø pga.

fortsat betydelig smolt-dødelighed evt. kombineret med reduceret

vandmængde i omløbet.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

IV (Model C)

Kort omløb

/16/

Kort omløbsstryg i nordenden af Tange Sø. Tange Sø vil være uændret i

størrelse men med øget variation i vandspejl. 3,5 km nyt forløb.

Bundbredde på ca. 30-40 m. 2,6 ‰ fald. Der vil ske en fordeling af

Gudenåens vandføring imellem omløbet og Tange Sø. Vandspejlet i søen

vil kunne variere med op til 40 cm.

Mindst 16,5 m

/sek., svarende til mindst 80 % af den samlede

middelvandføring.

Pris oprindelig (2016) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DTU-Aqua vurdering /7/

MST vurdering af passage

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Nej

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Nej

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Sikrer ikke fri op- og nedstrøms passage. Model C vil med stor

sandsynlighed ikke kunne sikre en selvreproducerende havørred- og

lakse-bestand opstrøms Tange Sø, især pga. fortsat betydelig smolt-

dødelighed.

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

V (Tangestryget)

Kort omløb

/17/

Etablering af op imod 2.400 m langt omløb i parken nord for dæmningen.

Omløbet vil blive 4-8 m bredt og få en hældning på 4 ‰. I forbindelse

med omløbsstryget etableres et skråtstillet ledegitter i indløbskanalen

oven for Tangeværket. Formålet er at få fisk der trækker nedstrøms, ledt

over i omløbsstryget.

1,5 m

/sek. svarende til ca. 7,5 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2018) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

Ikke vurderet

Kan ikke vurderes

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Ja

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Nej

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Nej

Påvirkning af sø-fladen: Nej

Ikke vurderet

Modellen sikrer ikke passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø, da der fortsat vil være et

betydeligt smolttab og da der er for lille vandmængde i omløbet. Der

foreligger ingen økonomiske beregninger.

Genopretning af Gudenåens oprindelige forløb – 2 løsningsforslag

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

II (Model 10)

Genopretning af Gudenåens oprindelige forløb

/14/

Denne model omfatter restaurering af det oprindelige Gudenå-løb på

strækningen, der i dag er dækket af søens vandspejl. Frislusen

ombygges, der gennemføres etapevis tømning af søen, og Gudenåen,

Tange Å samt øvrige sidetilløb restaureres. Gudenåen føres tilbage til det

oprindelige tracé fra Borre Å til Tange. Åen vil have et gennemsnitligt

fald på 0,7 ‰ (0,7 m pr. km). Strækninger med gydebanker vil have

stejlere fald. Ved Tange føres åen gennem frislusen til det oprindelige

tracé. Gydebanker mellem Borre Å og Ans, der tidligere var et vigtigt

gydeområde for Gudenålaksen, retableres. Ådalen genskabes og dermed

et område med særegen og værdifuld dansk natur. Søsediment

bestående af silt og sand blotlægges. De største mængder findes i det

oprindelige åleje, der oprenses. Sedimentet afvandes i bassiner og

deponeres lokalt. Med tiden vil disse afvandingsbassiner fremstå som

lave forhøjninger på 1 og 1,5 m i ådalen. Tange Sø nedlægges. Identisk

med VI (Scenario A).

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

Pris oprindelig (2006) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

145

187

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Løsning ID

Type

Reference

Kort beskrivelse

Middelvandføring/varianter

Oversigtskort

VI (Scenario A)

Genopretning af Gudenåens oprindelige forløb

/18/

Identisk med II (Model 10), se beskrivelsen af denne.

20,4 m

/sek. svarende til 100 % af den samlede middelvandføring.

Pris oprindelig (2006) mio. kr.

Pris fremskrevet til 2020 mio. kr.

Faktorer af betydning for

faunapassagen og særlige

karakteristika

DFU/DTU-Aqua vurdering

MST vurdering af passage

145

187

Forbedret passage til Tange Å m.fl.: Ja

Stuvezone opstrøms passagen: Nej

Passabelt fald: Ja

Mulighed for gydning og yngelopvækst i omløbet: Ja

Medfører forøget næringsstofbelastning til Randers Fjord: Ja

Påvirkning af sø-fladen: Ja

Ikke vurderet

Modellen sikrer passage der danner grundlag for målopfyldelse for

Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø.

Sammenfatning

Oplysninger for de ovenfor beskrevne løsningsforslag er sammenfattet i nedenstående tabel 1.

Vurderinger foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) og DTU Aqua

/6/7/21/27/28/29/30/31/32/33/34/ konkluderer, at de korte omløbsstryg ikke vil give mulighed for

selvreproducerende fiskebestande og god økologisk tilstand for fisk i forhold til vandrammedirektivet

og vandområdeplanernes tilstandskrav. DTU Aqua vurderer desuden, at de visse af de mellemlange

omløbsstryg med stor sandsynlighed ikke vil give mulighed for selvreproducerende lakse- og

ørredbestande i Gudenåen opstrøms Tangeværket og Tange Sø, da dødeligheden for ungfisk (smolt) af

laks og havørred i den tilbageværende del af Tange Sø, som fiskene skal passere, sandsynligvis stadig

vil være for høj.

Et groft og til 2020 fremskrevet skøn over omkostningerne til etablering af en tilstrækkelig

passageløsning er vurderet til 91-375 mio. kr.

Hertil kommer omkostninger til etablering af kompenserende foranstaltninger for at undgå forøget

næringsstofbelastning af Randers Fjord. Disse omkostninger skal genberegnes med opdaterede data

og afhænger desuden af den valgte løsningsmodel.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det Miljøstyrelsens vurdering at følgende

løsningsmodeller vil kunne sikre grundlag for opnåelse af fisketætheder og -arter svarende til god

økologisk tilstand i vandløb opstrøms Tange Sø:

Type

Løsning ID

I (Model 1C)*

I (Model 2C)*

I (Model 9C)*

IV (Model E)*

VI (Scenario B)*

VI (Scenario C)*

VII (Den 4. løsning)*

I (Model 5C)*

I (Model 6C)*

I (Model 7)*

II (Model 11)*

III (Modificeret model 11)*

IV (Model A)*

II (Model 10)

VI (Scenario A)

Pris 2020 (mio. kr.)

375

296

357

261

Ikke oplyst

40**

181

136

169

187

Lange omløb

Mellemlange omløb

Genopretning af Gudenåens oprindelige forløb

* Løsningen forbedrer ikke passageforholdene til Tange Å og øvrige mindre tilløb til Tange sø.

** Prisoverslaget vurderes at være væsentligt for lavt.

Tabel 1. Oversigt over de behandlede løsningsforslag med angivelse af faktorer af betydning for faunapassagen og særlige karakteristika, vurdering ift. vandområdeplanernes retningslinjer for kontinuitet, Danmarks Fiskeriundersøgelsers

(DFU)/DTU Aquas vurdering af mulighederne for tilstrækkelig fiskepassage og etablering af selvreproducerende fiskebestande, Miljøstyrelsens vurdering af grundlag for målopfyldelse mht. fisk samt 2020 prisoverslag.

Noter:

[1] Prisoverslaget vurderes at være væsentligt for lavt.

[2] Passagen fører 100 % af den samlede vandføring.

[3] Vurderet ift. en Qmm på 4,85 m

/sek., svarende til 4.850 l/sek.

[4] Vurderet ift. et naturligt gennemsnitsfald i Gudenå på 0,7-0,8 ‰ og erfaringer fra andre vandløb.

[5] Ingen forbedret passage til Tange Å og øvrige mindre tilløb til Tange Sø.

[6] Løsningen medfører behov for kompenserende foranstaltninger mod forøget næringsstofbelastning af Tange Sø.

[7] For de lange og mellemlange omløb forekommer det maksimale fald kun på en mindre delstrækning af omløbet.

[8] Gydning og yngelopvækst vil ikke være muligt for den delstrækning af passagen der har et fald over ca. 1 ‰.

Referencer

/1/ WaterFrame 2014.

Fiskepassager i Tangetrappen 2012-2013.

Rapport til Gudenaacentralen.

http://gudenaacentralen.dk/wp-content/uploads/2017/06/Fiskepassager-i-Tangetrappen-

2012-2013-1.pdf

/2/ Jepsen N., Aarestrup K., Økland F. & Rasmussen G. 1998.

Survival of radiotagged Atlantic

salmon (Salmo salar L.) – and trout (Salmo trutta L.) smolts passing a reservoir during

seaward migration.

Hydrobiologia May 1998, 371:347

/3/ WaterFrame 2005.

Smoltens passage forbi Tange, 2005.

Rapport udarbejdet for

Gudenaacentralen.

http://easytell.dk/log/datafiles/3083/41902-smoltenspassage.pdf

/4/ Aarestrup K., Koed A. & Møller Olesen T. 2006.

Nedstrøms vandring og opstemninger.

Fisk &

Hav 60: 54-62.

/5/ Pedersen M., Jepsen N., Aarestrup K., Koed A., Pedersen S. & Økland F. 2011.

Loss of European

silver eel passing a hydropower station.

J. Appl. Ichthyol. 2011: 1–5.

/6/ DTU Aqua/Koed, A. 2015.

Vurdering af tre modeller for etablering af selvreproducerende

fiskebestande i Gudenåen ovenfor Tangeværket og Tange Sø, med fokus på laks, havørred, ål

og flod- og havlampret.

Notat udarbejdet til Naturstyrelsen.

/7/ DTU Aqua/Koed, A. 2016.

Fiskebiologisk vurdering af fem modeller for den fremtidige

faunapassage af Gudenåen ved Tange Sø (beskrevet af Rambøll 2016) med fokus på laks og

havørred.

Notat udarbejdet til Viborg, Favrskov, Silkeborg og Randers kommuner.

/8/ Udpegningsgrundlag for Natura-2000 områderne:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-

2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

/9/ Basisanalyse for vandområdeplaner 2021-27:

https://mst.dk/natur-

vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2021-2027/basisanalyse-for-

vandomraadeplaner-2021-2027/

/10/ Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen. 2019.

Retningslinjer for udarbejdelse af

basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-144-4.pdf

/11/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser,

Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. 2004.

Faunapassageudvalget,

Samlerapport - Sammenfatning af delrapport 1 – 4.

http://www.fiskepleje.dk/-

/media/Sites/Fiskepleje/Vandloeb/restaurering/fri_passage/faunapassageudvalget__samlerap

port.ashx?la=da

/12/ Cowi. 2014.

Omløb ved Tange Sø: Kvælstoffjernelse ved variationer af model 4.

Teknisk notat.

Udarbejdet for Aage V. Jensen Naturfond.

/13/ Cowi. 2002.

Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt.

Rapport

udarbejdet for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet.

/14/ Cowi. 2007.

Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket.

Rapport udarbejdet for interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening.

/15/ Cowi. 2015.

Omløb ved Tange Sø: kvælstoffjernelse ved model 11.

Teknisk notat udarbejdet for

Naturstyrelsen.

/16/ Rambøll. 2016.

Løsningsforslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø.

Rapport

udarbejdet for Favrskov, Randers, Silkeborg og Viborg kommuner.

/17/ Waterframe. 2018.

Tangestryget en kompromisløsning.

Rapport udarbejdet for

interesseorganisationen Foreningen til bevarelse af Tange Sø.

/18/ Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø. 2014.

Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2.

Rapport.

/19/ Frankø, B. 2020.

Den 4. løsning for Tange Sø-problematikken.

Teknisk notat.

/20/ Data fra Danmarks Statistik:

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=t

absel&MainTable=BYG61&PXSId=197706&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

/21/ DTU Aqua/Koed, A. 2017.

Vurdering af Model A (Rambøll 2016) i forhold til en

selvreproducerende laksebestand i Gudenåen.

Notat.

/22/ Poulsen, E. M. 1935.

Nye undersøgelser over Gudenaaens lakse- og havørred-bestand.

Beretning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri fra Den Danske Biologiske Station XL, 9-36.

/23/ Johansen, A.C. & Løfting, J.C. 1919.

Om Fiskebestanden og Fiskeriet i Gudenaaens Nedre Løb

og Randers Fjord.

Skrifter udgivet af kommissionen for havundersøgelser. Nr. 9, 144 pp.

/24/ Borg, A./Lokal DN-gruppe. 2020.

Vedr. løsninger vedr. Tange sø. Nyt og bedre forslag end de

hidtil diskuterede.

Teknisk notat.

/25/ Viborg Kommune. 2011.

Gudenåens forløb ved Tange Sø. Ekspertpanelets besvarelse af de

tekniske spørgsmål, der er rejst i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen.

Notat.

/26/ COWI. 2011.

Vurdering af miljøtilstanden i Tange Sø med og uden gennemløb af Gudenåen.

/27/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 1. Langt omløb med naturligt fald (0,8‰).

/28/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 2. Langt omløb med udjævnet fald (0,3‰).

/29/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 3. Kort omløb ved frislusen.

/30/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 4. Omløb fra Ans med udjævnet fald (0,3‰).

/31/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 5. Sænkning af hele søfladen samt omløb i søbred fra

Ans med naturligt fald (0,8‰).

/32/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 6. Sænkning af hele søfladen samt omløb i søbred fra

Ans med udjævnet fald (0,3‰).

/33/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 7. Retablering af åens øverste 6 km samt omløb med

udjævnet fald.

/34/ Miljøministeriet og Fødevareministeriet 2002.

Skitseprojekt for Gudenåens passage ved

Tangeværket. Arbejdsrapport. Model 9. Sænkning af hele søfladen samt omløb fra Borre Å

med naturligt fald (0,8‰).