Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2347894_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 797 (MOF
alm. del) stillet 8. februar 2021 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 797
”Vil
ministeren redegøre for prisen i handel på en nu tom minkfarm i forhold til, om det teoretisk set vil
kunne betale sig at købe en midlertidig nedlukket minkfarm ud fra forventningen om, at der på et senere
tidspunkt kan avles igen? Der henvises som kontekts til materiale fra deputation fra minkavlere om
beregningsmodellen/fordelingen af erstatningen til minkavlerne(MOF alm. del
bilag 315).”
Svar
Den erstatning, en minkavler vil kunne opnå ved permanent nedlukning af minkproduktionen, vil tage
udgangspunkt i priser i en situation før COVID-19, dvs. at fast ejendom (stalde, bure mv.) og
virksomhedens fremtidige indtjeningsmuligheder fastsættes ud fra handelsværdien på et tidspunkt
uden denne usikkerhed i forhold til COVID-19. Det forventes umiddelbart, at erstatningen kan indbringe
en minkavler et større beløb end et salg på det frie marked under de nuværende omstændigheder. På
den baggrund forventes det ikke, at nogen avlere vil have interesse i at sælge deres farm, hvis de ønsker
at ophøre i erhvervet, da det vil være økonomisk mere fordelagtigt at modtage erstatning. Dette forhold
vurderes at gøre sig gældende uanset, om avleren i første omgang vælger dvalemodellen eller ej.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk