Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2351123_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. marts 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 794 (MOF alm. del) stillet 8.
februar 2021 efter ønske fra René Christensen (DF) på vegne af udvalget.
Spørgsmål nr. 794
Vil ministeren kommentere henvendelsen og præsentationen fra Økologisk Landsforenings
foretræde for udvalget 4/2-21 om EU's landbrugsstøtteordninger, jf. MOF alm.
del - bilag 329?
Svar
Økologisk Landsforenings forslag i ”Pris på bæredygtighed” indeholder
mange interessante tanker om
fremme af et mere klima- og naturvenligt landbrug med afsæt i landbrugsstøtten.
Økologisk Landsforening har foreslået en model, hvor støtteniveauet til den enkelte landmand
afhænger af den enkelte bedrifts klima- og naturindsats. Det er en løsning, hvor der bygges på CAPens
detaljerede kontrol- og sanktionssystem i forhold til basale krav, den såkaldte konditionalitet.
Det er min vurdering, at de ønskede mål om en styrket indsats for klima, rent vand og mere natur,
bedre kan nås via de instrumenter, der i forordningsteksterne er dedikeret til formålet, nemlig
ecoschemes og landdistriktsordninger.
Der er elementer i forslaget, som peger på en samlet regulering af klima, næringsstoffer og natur,
hvilket vil kunne håndteres gennem en videreudvikling af den eksisterende målrettede
kvælstofregulering.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk