MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvad der ligger til grund for udvælgelsen af de naturtyper, som fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt D, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Opdatering af empirisk baserede

tålegrænser

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 6. september 2018

Jesper L. Bak

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Miljøstyrelsen

Antal sider: 11

Faglig kommentering:

Morten Strandberg

Kvalitetssikring, centret:

Jesper R. Fredshavn

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvad der ligger til grund for udvælgelsen af de naturtyper, som fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt D, til miljøministeren

Indhold

Indledning

Tålegrænser

Empirisk baserede tålegrænser

Mulig tilpasning af tålegrænseinterval i forhold til variation

inden for naturtyper

Ændringer vedr. empirisk baserede tålegrænser fra 2005 til

2011

Grænseværdier for luftkoncentrationer af ammoniak (critical

levels)

Opdaterede tålegrænser

Referencer

Indledning

Miljøstyrelsen har d. 11/04, d.å. bedt DCE om at udføre en opdatering af empi-

risk baserede tålegrænser for danske naturtyper baseret på de seneste anbefa-

linger fra UNECE (FN’s Økonomiske Kommission for Europa). Det er ønsket,

at arbejdet skal indeholde en kort redegørelse for baggrunden for – og anven-

delsen af de empirisk baserede tålegrænser og en beskrivelse af de ændringer,

der i regi af UNECE er foretaget af tålegrænseintervallerne siden 2004, og at der

på baggrund heraf foretages en opdatering af tålegrænseintervallerne for dan-

ske naturtyper. Som led i opdateringen har MST endvidere ønsket, at variatio-

nen inden for de enkelte naturtyper (dels ift. undernaturtyper, dels ift. varie-

rende naturkvalitet, herunder arealer med dårlig naturkvalitet) om muligt be-

lyses og inddrages. Den seneste opdatering af danske anbefalinger vedr. empi-

risk baserede tålegrænser er publiceret i 2008

. som en opdatering af et appen-

diks til ’ammoniakmanualen’ (Skov og Naturstyrelsen, 2003)

Tålegrænser

Tålegrænser har siden starten af firserne været et vigtigt redskab i internatio-

nal miljøregulering og i miljøreguleringen i mange europæiske lande, specielt

mhp. at begrænse effekterne af luftforurening på terrestriske økosystemer.

Tålegrænser (engelsk: critical load) defineres som ”den belastning med et eller

flere forurenende stoffer under hvilken væsentlige skadelige effekter på ud-

valgte følsomme elementer af natur og miljø ikke vil forekomme, vurderet

med den nuværende viden” (Nilsson & Grennfelt, 1988). Tålegrænser inde-

holder et politisk element, idet det skal afgøres, hvad der er en

væsentlig

effekt,

og hvilke (udvalgte, følsomme) elementer af natur og miljø, der ønskes be-

skyttet. Fastsættelsen af grænserne er imidlertid baseret på naturvidenskabe-

lige metoder.

Tålegrænsen (her tålegrænsen for kvælstofdeposition) er en egenskab, der

knytter sig til det enkelte naturområde, og vil afhænge både af naturgivne

forhold (jord, klima), naturtypen (vegetationsstruktur, dominerende arter),

drift og pleje af området samt af målsætningen for området (hvad der ønskes

beskyttet). For et skovområde kan der fx være forskel på tålegrænser, der be-

skytter hhv. træproduktion, artsrigdommen af underskovsvegetationen og de

mest følsomme arter, fx laver. Når den samlede kvælstofdeposition ligger un-

der tålegrænsen for et naturområde, forventes der ingen væsentlig negativ

effekt på dét, der ønskes beskyttet. Hvis den samlede belastning ligger over

tålegrænsen, forventes der en effekt, hvis relative betydning vil afhænge af

belastningens størrelse, områdets tilstand, øvrige påvirkninger på området og

den tid, tålegrænsen er overskredet. Der kan være væsentlige tidsforsinkelser

både mellem depositionsændringer, ændret kvælstofstatus, og de ændringer

der følger heraf.

Det videnskabelige arbejde med udvikling af tålegrænser og anbefalinger

vedr. brug heraf foregår primært i regi af ’Luftkonventionen’ under UNECE

(LRTAP-konvention

), der også understøtter EU’s luftpolitikker, fx NEC di-

rektivet. Anbefalingerne opdateres løbende og sammenfattes i en såkaldt

’kortlægningsmanual’ (Werner og Spranger (red), 2006,

https://icpmap-

http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/opdatering-af-ammoniakmanu-

alen/

http://www.unece.org/env/lrtap/welcome.html

ping.org/Latest_update_Mapping_Manual).

Der anvendes i dag på interna-

tionalt niveau (udviklet i regi af UNECE) tre sæt af metoder til fastsættelse af

tålegrænser for kvælstofdeposition, ofte anvendt i kombination til en samlet

risikovurdering (Hettelingh m.fl., 2017). En af de metoder, som UNECE anbe-

faler, er de såkaldte empirisk baserede tålegrænser, som angiver et tålegræn-

seinterval for naturtyper. Intervallet er udtryk for en forventet variation i føl-

somhed inden for naturtypen. Det er de empiriske baserede tålegrænseinter-

valler, der anvendes administrativt ifm. ammoniakreguleringen herhjemme.

For en nærmere gennemgang og præsentation af de to andre metoder, som

vedrører metoder til

beregning

af tålegrænser, henvises til Bak (2013, 2014).

Empirisk baserede tålegrænser

Empirisk baserede tålegrænser er baseret på publicerede studier, der kobler

atmosfærisk deposition eller kvælstoftilførsel med ændringer i tilstand målt

på et spektrum af forskellige indikatorer. For enkelte naturtyper suppleres

observationer med beregninger med velvaliderede plantekonkurrencemodel-

ler. Resultaterne fra de anvendelige, publicerede studier er aggregeret som

tålegrænseintervaller for EUNIS

naturtyper, hvor intervallerne dækker vari-

ationen i følsomhed baseret på de tilgængelige studier og / eller ekspertvur-

dering. En opsummering af danske studier med observerede effekter af kvæl-

stofbelastning kan findes i Nielsen m.fl. (2018). For naturtyper, hvor der kan

være et spektrum af drift/pleje, der rækker fra nødvendig naturpleje til egent-

lig landbrugsmæssig drift, dækker studierne og de omfattede naturtyper kun

den naturnære ende af spektret og ikke arealer, der fx kan betegnes som kul-

turgræsland og dermed falder uden for de EUNIS naturtyper, der er indsam-

let data for.

Proceduren ved opdatering af de empiriske tålegrænseintervaller i kortlæg-

ningsmanualen er normalt, at der udarbejdes en baggrundsrapport, hvor den

nyeste viden fra publicerede studier opsummeres, og derefter diskuteres på

en åben videnskabelig workshop. Herefter beslutter UNECE’s effektgruppe,

om anbefalingerne skal indarbejdes i manualen. De seneste større opdaterin-

ger har været i 2005 og 2011 (seneste baggrundsrapport: Bobbink m.fl., 2010).

En ny opdatering forventes omkring 2021.

Der er pga. det brede spektrum af indikatorer og udgangspunktet i videnska-

belige studier ikke indbygget et politisk element i de empirisk baserede tåle-

grænser ift. hvad der ønskes beskyttet, eller hvad målsætningen for bestemte

arter skal være. Der er imidlertid ved udvælgelsen af studier foretaget en

vægtning efter væsentligheden af de observerede effekter på indikatorer, der

kan relateres til struktur, funktion eller karakteristiske arter. Mængden af em-

piriske data rækker imidlertid ikke til differentiering af tålegrænser mhp. be-

skyttelse af enkelt-arter. Der har tidligere været anvendt en separat tåle-

grænse for de mest følsomme artsgrupper (mosser og laver), der har kunnet

anvendes, hvor disse ønskes beskyttet på en lokalitet. Disse grænser er nu er-

stattet af grænseværdier for luftkoncentrationer af ammoniak (se nedenfor).

Der er i kortlægningsmanualen givet anvisninger på, hvordan tålegrænsen på

en lokalitet kan differentieres efter de naturgivne forhold som jord og klima

EU’s system til naturtypeklassificering, der anvendes af UNECE og de fleste euro-

pæiske lande. En tidlig udgave af systemet dannede udgangspunkt for beskrivelsen

af Annex 1 naturtyperne i habitatdirektivet.

(fx vådt - tørt, surt - basisk, N- eller P begrænset). Da studierne dækker natur-

typernes europæiske udbredelse kan det imidlertid være vanskeligt at over-

sætte denne variation til variation inden for typen i Danmark.

Der er i nedenstående givet en kort gennemgang af mulighederne for at dif-

ferentiere inden for tålegrænseintervallerne og at afgrænse arealer og natur-

typer, hvor tålegrænserne kan anvendes.

Mulig tilpasning af tålegrænseinterval i forhold til variation in-

den for naturtyper

De empirisk baserede tålegrænser har forholdsvis brede og overlappende in-

tervaller for de enkelte naturtyper, der som beskrevet ovenfor ikke er usikker-

hedsintervaller, men udtryk for variationen i følsomhed inden for naturtypen.

Fastsættelsen af tålegrænseintervaller er som beskrevet foretaget for EUNIS

naturtyper, der i dansk sammenhæng oversættes til hhv. § 3 naturtyper og

den danske fortolkning af habitat-naturtyperne. Dette indebærer flere udfor-

dringer, både i oversættelsen / afgrænsningen af naturtyperne og ift. hvordan

de observerede effekter kan relateres til den beskyttelse, der gives efter hhv.

Naturbeskyttelsesloven og Habitatdirektivet.

§ 3 naturtyperne er bredere end de anvendte EUNIS naturtyper og omfatter i

nogen udstrækning arealanvendelser (arealer med fortsat lovlig landbrugs-

drift), der falder uden for de EUNIS naturtyper, tålegrænseintervallerne dæk-

ker. DCE vurderede i 2012, at behandling i form af gødskning og sprøjtning

foregår på ca. 26.000 hektar af det totale § 3-areal. For fersk eng op til 20 % af

arealet svarende til ca. 20.000 ha. (Strandberg m.fl., 2012). Det gødskede areal

blev i gennemsnit tilført 130 kg N ha

-1

år

-1

og sprøjtet med midler mod ukrudt,

skadedyr og sygdomme. Hovedparten af dette areal vurderedes at være bio-

logisk forarmet som følge af den direkte landbrugspåvirkning.

Der er i (Bak, 2003) givet en konceptuel beskrivelse af, hvordan empirisk base-

rede tålegrænser kan differentieres for arealer beskyttet efter Naturbeskyttel-

seslovens § 3 med udgangspunkt i områdets tilstand, målsætning og øvrige på-

virkninger. Udgangspunktet herfor er, at den vurderede påvirkning (atmosfæ-

risk deposition af kvælstof) i sig selv skal kunne medføre en væsentlig tilstands-

ændring, hvilket ikke vil være tilfældet, hvor landbrugsdrift er den væsentligste

påvirkning eller tilførsler af kvælstof med overfladenært grundvand er den væ-

sentligste kilde til kvælstof. En konkret vurdering kan endvidere inddrage, at

de laveste tålegrænser ofte er fastsat pba. effekter på særligt følsomme arter og

primært kan anvendes, hvor disse arter kan – og ønskes - beskyttet.

DCE har for Naturstyrelsen tidligere vurderet muligheden for på forhånd at

kunne vurdere naturarealers ammoniakfølsomhed på baggrund af underna-

turtype eller naturkvalitet. I en faglig redegørelse fra 2015 (Nygård m.fl.,

2015), vurderede DCE, at det ikke er muligt at anvende tilstandsvurderings-

systemets naturtilstandsklasser eller undertyper af § 3 naturtyperne til at ud-

pege § 3-beskyttede heder, moser og overdrev, der i mindre grad er ammoni-

akfølsomme. Det vil følgelig være nødvendigt at foretage en konkret vurde-

ring for de enkelte områder.

For habitatnatur indenfor Natura 2000 områderne er problemstillingen en an-

den. Habitatnaturtyperne svarer ikke én til én til de tilsvarende EUNIS natur-

typer, men kan med nogenlunde rimelighed oversættes hertil. Problemet er her,

at grundlaget for fastsættelse af de empirisk baserede tålegrænser ikke rækker

til at sige noget om beskyttelsen af enkelt-arter. Hvis følsomme arter skal be-

skyttes på Natura 2000 områderne kan det derfor være nødvendigt at anvende

tålegrænsen for mere følsomme naturtyper, hvor arterne også er typiske, eller

at anvende andre metoder til fastsættelse af tålegrænsen (jf ovenstående).

Ændringer vedr. empirisk baserede tålegrænser fra 2005 til

2011

Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2005 i samarbejde med Skov og

Naturstyrelsen en oversættelse af de på daværende tidspunkt gældende an-

befalinger fra UNECE vedr. empirisk baserede tålegrænser til anbefalede in-

tervaller for de danske § 3 - og habitat-naturtyper. Der er som beskrevet siden

foretaget en større opdatering af anbefalinger i 2011. De væsentligste opdate-

ringer, der er relevante for danske naturtyper, og baggrunden herfor er be-

skrevet i nedenstående baseret på Bobbink m.fl., 2014.

2130, grå klit og grønsværklit, EUNIS B1.4

Pba. nye publicerede studier er både den øvre og lave ende af tålegrænsein-

tervallet sænket. Den nye anbefaling er 8 – 15 kg baseret på observerede æn-

dringer i artssammensætning, kvælstofudvaskning, forsuring, og tab af visse

arter af laver.

2190, fugtige klitlavninger, EUNIS B1.8

Den øvre ende af intervallet er sænket efter ekspertvurdering baseret på bl.a.

engelske og hollandske drivhus- og felt-eksperimenter og analogi til andre

naturtyper. Der er yderligere givet en anbefaling om at anvende den nedre

ende af intervallet ved lav- og den høje ende ved høj tilgængelighed af baser

(K, Ca, Mg). Den væsentligste indikator for effekter er øget dækning af høje

græsser og halvgræsser.

4010, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, EUNIS F4.1

Tålegrænsen har tidligere været baseret på beregninger for typen med en

plantekonkurrencemodel. Den øvre ende af intervallet er sænket efter ek-

spertvurdering baseret på overlap i arter og habitat karakteristika med andre

typer (F4.11, 4.2), hvor tålegrænserne også er baseret på modelberegning. Den

væsentligste indikator for effekter er skift fra dominans af dværgbuske til

græsdominans.

6230, artsrige overdrev eller græsheder, EUNIS E1.7

Pba. nye publicerede studier er både den øvre og lave ende af tålegrænsein-

tervallet sænket. Den nye anbefaling er 10 – 15 kg. Der noteres dog et klart

behov for flere studier fra flere lande, specielt lav-dosis tilførsler ved lav bag-

grund. De væsentligste indikatorer for effekter er øget dækning af høje græs-

ser og halvgræsser, tilbagegang for typiske arter, og fald i artsrigdom.

7230, rigkær, EUNIS D / D4.1

Tålegrænsen for D4.1 har været baseret på ekspertvurdering, bl.a. baseret på

tilførselsforsøg med forholdsvis høje tilførsler. Den øvre grænse er sænket fra

35 til 30 kg pba. et irsk studie over 5 år, der viste en meget markant effekt på

mosser, dog ved en tilførsel på 35 kg. Det opdaterede interval er såedes også

baseret på ekspertvurdering. Tidligere anbefalede danske værdier for 7230 har

været 15-25 kg ud fra en betragtning om, at de danske forekomster ligger tæt-

tere på mere følsomme mosetyper. Der er i 2011 opdateringen yderligere givet

en anbefaling om at anvende den nedre ende af intervallet for kvælstofbegræn-

sede områder og den høje ende for områder, der er mere intensivt drevne /

plejede eller ikke kvælstofbegrænsede. De væsentligste indikatorer for effekter

er øget dækning af høje græsser og halvgræsser og tilbagegang af mosser.

91D0 skovbevoksede tørvemoser, EUNIS G1.8

Den øvre ende af intervallet er sænket pba. nye studier, primært fra Sverige.

De væsentligste indikatorer for effekter er reduktion i mycorrhiza

, tab af føl-

somme mosser og laver, samt ændringer i underskovsvegetation.

Grænseværdier for luftkoncentrationer af ammoniak (critical

levels)

Ud over de beskrevne opdateringer vedr. empirisk baserede tålegrænser, er

der i 2007 sket en opdatering af de af UNECE anbefalede grænseværdier for

luftkoncentrationer af ammoniak

. Grænserne har tidligere været ret høje, pri-

mært som følge af mangel på gode publicerede studier. Som følge heraf har

der tidligere været anvendt en separat tålegrænse til beskyttelse af følsomme

mosser og laver, der også har været indarbejdet i de danske anbefalinger vedr.

anvendelse af de empirisk baserede tålegrænser (se fodnote 1).

De opdaterede anbefalinger fra UNECE vedr. luftkoncentrationer af ammo-

niak er en grænseværdi på 1

μg

-3

som årligt gennemsnit for mosser og laver

og 3

μg

-3

som årligt gennemsnit for højere planter

(http://www.rivm.nl/media/documenten/cce/manual/Final new Chapter

3 v3 (Sept 2017).pdf ).

Anbefalingerne vedr. tålegrænser for mosser og laver erstattes i den her fore-

tagne opdatering af empirisk baserede tålegrænser med en anbefaling om at

anvende de opdaterede grænseværdier for luftkoncentrationer (critical li-

mits), hvor det er relevant.

Opdaterede tålegrænser

Tabel 1 sammenfatter de opdaterede empirisk baserede tålegrænser oversat

til danske habitatnaturtyper og tabel 2 de opdaterede anbefalinger overført til

de danske § 3 naturtyper.

Betegner symbiosen mellem en svamp og en karplantes rødder.

https://icpmapping.org/Latest_update_Mapping_Manual

Tabel 1.

Empirisk baserede tålegrænser oversat fra EUNIS naturtyper til danske habitatnaturtyper. Tabellen viser tidligere

nationale anbefalinger baseret på de dagældende anbefalinger fra UNECE (2005) og foreslåede ændringer baseret på de se-

neste opdaterede anbefalinger (UNECE, 2011). * angiver prioriterede typer for Danmark iht. Habitatdirektivet. De empirisk ba-

serede tålegrænser beskytter ikke nødvendigvis alle typiske arter for habitatnaturtyperne

Ann.

I nr

11.

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

12.

1210

1220

1230

13.

1310

1320

1330

1340

21.

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2180

2190

22.

2250

23.

2310

2320

2330

31.

3110

3130

3140

3150

3160

32.

3260

3270

40.

4010

4030

Naturtyper i kystegne og Naturtyper med saltpåvirket (halofytisk) vegetation

Havvand og tidevandsafhængige naturtyper

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Flodmundinger

Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

* Kystlaguner og strandsøer

Større lavvandede bugter og vige

Rev

Boblerev

Havklinter og stenede strande

Enårig vegetation på stenede strandvolde

Flerårig vegetation på stenede strande

Klinter eller klipper ved kysten

Atlantiske og kontinentale strandenge og marskområder

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

Vadegræssamfund

Strandenge

* Indlands saltenge

Kyst- og indlandsklitter

Kystklitter langs Atlanterhavs-, Nordsø- og Østersøkysterne

Forstrand og begyndende klitdannelser

Hvide klitter og vandremiler

* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit )

* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

Kystklitter med havtorn

Kystklitter med gråris

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

Fugtige klitlavninger

Kystklitter langs Middelhavskysterne

* Kystklitter med enebær

Indlandsklitter, som er gamle og kalkfattige

Indlandsklitter med lyng og visse

Indlandsklitter med lyng og revling

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene

Ferskvandsnaturtyper

Søer og vandhuller

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Vandløb - vandløbsstrækninger med naturlig eller delvis naturlig dynamik (små, mel-

lemstore og store flodsenge), hvor vandkvaliteten ikke udviser betydelige forringelser

Vandløb med vandplanter

Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter

Tempererede heder og krat

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

Tørre dværgbusksamfund (heder)

Sclerofylkrat (Matorrals)

10-25

10-20

Tålegrænse

2005

2011

30-40

15-25

30-40

10-20

10-25

10-20

8-15

5-10

51.

5130

61.

6120

62.

6210

6230

64.

6410

6430

71.

7110

7120

7140

7150

72.

7210

7220

7230

82.

8220

8230

83.

8330

91.

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

Submediterrane og tempererede krat

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

Naturlig og delvis naturlig græsvegetation

Naturlig græsvegetation

* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

Delvis naturlig tør græs- og krat- vegetation

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Høj- og lavmoser

Sure moser med tørvemosser

* Aktive højmoser

Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv

Kalkrige lavmoser

* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Klipper og huler

Vegetation i sprækker på klippe- skråninger

Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter

Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund

Andre naturtyper i klipper

Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

15-25

10-20

15-25

10-15

5-10

3,6

10-15

3,6

10-15

15-25

15-30

3,11

10-15

Skove:

(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehørende arter, som danner højskov, med typisk underskov, og

som opfylder følgende kriterier: Sjælden eller oprindelig og/eller med arter af fællesskabsbetydning

Skove i det tempererede Europa

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Bøgeskove på morbund med kristtorn

Bøgeskove på muldbund

Bøgeskove på kalkbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

* Skovbevoksede tørvemoser

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-20

2,9

10-15

2,9

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

10-20

2,9

Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtyperne er naturligt kvælstofrige, ufølsomme for atmosfæ-

risk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, fx grundvand eller overfladenær afstrømning.

Hvor der er en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten, der ønskes beskyttet, kan en koncentrationsgrænse på

1 μg m

-3

som årligt gennemsnit anvendes.

-1 -1

Tålegrænsen for højmoser (5 – 10 kg N ha år ) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter på

lokaliteten ønskes beskyttet.

-1 -1

Tålegrænsen for Oligotrofe søer (5 – 10 kg N ha år ) benyttes for småsøer i klitlavninger.

-1 -1

Tålegrænsen for heder (10 – 20 kg N ha år ) anvendes, hvis dværgbuske (lyng mv.) er hyppige.

-1 -1

Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fattigkær, der har tålegrænse i intervallet 10 – 20 kg N ha år

Naturtypen omfatter også Palludellavæld, der forventes at have tålegrænser i den lave ende af intervallet.

Baseret på tålegrænsen for laver.

Massebalancebaserede tålegrænser, der beskytter den langsigtede stabilitet kan være væsentligt lavere, ned til 7 kg N

-1

ha år

-1

. Eksempler på beregning kan findes i Skov og Naturstyrelsen (2003)

Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af

-1 -1

type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N ha år bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset.

Den høje ende af intervallet er næppe anvendelig for danske forekomster.

Tabel 2.

Empirisk baserede tålegrænser for naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt for klit, løv- og nåleskov base-

ret på de seneste anbefalinger fra UNECE, 2011.

Naturtype

Overdrev

Klit

Hede

Fersk eng

Strandeng

Mose (og

kær)

Løvskov

Nåleskov

Tåle-

grænse

10-25

8-20

10-20

15-25

30-40

5-30

10-20

1,2

Differentiering

sure overdrev 10-15, kalkholdige overdrev 15-25

grå klit og grønsværklit 8-15, øvrig klit 10-20

der kan være klit kortlagt som § 3 hede

højmoser 5-10, hængesæk, tørvelavninger 10-15, fattigkær og hedemoser 10-20, kalkrige moser og

væld, rigkær 15-30

Skovbevoksede tørvemoser 10-15

Bør ikke anvendes for arealer med kulturgræsland / hvor den væsentligste påvirkning er en hidtil lovlig landbrugsmæssig.

Dette vil primært gælde engarealer og bør ses over en længere tidsperiode. Intervallet dækker således som udgangspunkt ’na-

turenge’. Se også note 2.

Den atmosfæriske afsætning skal ses i sammenhæng med andre tilførsler, fx med overfladenær afstrømning.

Referencer

Bak, J., 2013, Tålegrænser for dansk natur, opdateret landsdækkende kortlæg-

ning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf, Aarhus Univer-

sity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 96pp, Technical Re-

port from DCE No. 69.

http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf.

Bak, J. 2014, Critical Loads for Nitrogen Based on Criteria for Biodiversity

Conservation, Water Air Soil Pollut (2014) 225: 2180.

https://doi.org/10.1007/s11270-014-2180-x

Bak, J., 2003, Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af

luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug, Miljø-

ministeriet, Skov og Naturstyrelsen, 2003.

Bak, J, Damgård, C.F. og Nielsen, KE., 2018, Mulig metode til beregning af

arealspecifikke tålegrænser for kategori 3 natur, Teknisk rapport fra DCE, in

press.

Bobbink R., Braun S., Nordin A., Power S., Schütz K. , Strengbom J., Weijters

M., Tomassen H. 2010. Review and revision of empirical critical loads and

dose-response relationships Proceedings of an expert workshop, Noord-

wijkerhout, 23-25 June 2010.

Grennfelt, P. and Thörnelöf, E. (eds.): 1992. Critical loads for nitrogen. Nord

(Milj6rapport) 41, 428 pp.

Hettelingh J-P, Posch M, Slootweg J (eds.) (2017) European critical loads: da-

tabase, biodiversity and ecosystems at risk, CCE Final Report 2017, Coordina-

tion Centre for Effects, RIVM Report 2017-0155, Bilthoven, Netherlands.

Nielsen, K.E., Damgård, C.F. & Bak, J., 2018, Kvælstofeffekter på terrestrisk

natur – danske og udenlandske studier, Notat fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, in press.

Nilsson, J. & Grennfelt, P. (Eds) (1988) Critical loads for sulphur and nitrogen.

UNECE/Nordic Council workshop report, Skokloster, Sweden. March 1988.

Nordic Council of Ministers: Copenhagen.

Nygård, B., Bak, J. og Ejrnæs, R., 2015, Vurdering af ammoniakfølsom natur i

relation til husdyrregulering, Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, 21. september 2015.

Skov og Naturstyrelsen, 2003, Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffek-

ter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større hus-

dyrbrug.

Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, KE., Nygaard,

B & Strandberg, B., 2012, Vurdering af omfang og konsekvenser af sprøjtning

og gødskning af § 3-beskyttede naturarealer, Notat fra DCE - Nationalt Center

for Miljø og Energi, 13. december 2012.

Werner B., Spranger T. (red.). 2006. Manual on methodologies and criteria for

mapping critical levels/loads and geographical areas where they are ex-

ceeded. UN ECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution.