Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2345879_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2823
Den 02. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 788 (MOF alm. del) stillet 4. februar 2021 efter ønske fra
Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 788
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Helt ufarligt: Danskerne drikker pesticider
for en akvavit om
dagen
– tilsammen” fra Bæredygtigt Landbrug den 3. februar
2021
(https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/02/helt-ufarligt-danskerne-drikker-pesticider-for-en-akvavit-
om-dagen-tilsammen/), og herunder adressere budskabet om, at danskerne i løbet af en dag drikker
langt under et halvt gram pesticider og nedbrydningsprodukter tilsammen, hvilket svarer til omkring
et par milliliter alkohol til deling?”
Svar
Jeg mener ikke, at det giver mening at foretage den sammenligning, der er beskrevet i artiklen.
Udgangspunktet for vores drikkevand er at sikre en høj beskyttelse af både nutidens og fremtidens
drikkevandsressourcer.
Det danske drikkevand er noget af verdens bedste, og det skal vi passe godt på. Udgangspunktet for
vores rene drikkevand er rent grundvand, da næsten al drikkevand i Danmark hentes fra vores
grundvand, der efter en simpel rensning forsyner forbrugerne. Dette er meget unikt, når man kigger på
resten af verden, og det skal vi beskytte, så også de fremtidige generationer vil kunne nyde godt af rent
vand direkte fra hanen. Det er derfor vigtigt blandt andet at beskytte det danske grundvand mod
risikoen for udvaskning af sprøjtemidler.
I Danmark har vi en kravværdi på 0,1 mikrogram/liter for sprøjtemiddelrester. Den kravværdi er der
af en grund. For sprøjtemidler og nogle nedbrydningsprodukter, de såkaldte relevante
nedbrydningsprodukter, er kravværdien fastsat på EU-niveau. For flere af disse stoffer gælder, at de
kan være skadelige helt ned i meget små koncentrationer.
I Danmark har vi besluttet at være ekstra forsigtige og sikre en yderligere beskyttelse af grundvand og
drikkevand. Vi har derfor, på baggrund af et forsigtighedsprincip og et ønske om, at der ikke skal være
rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, valgt, at denne lave kravværdi skal gælde for alle
nedbrydningsprodukter
ikke kun de såkaldte relevante nedbrydningsprodukter. Også selvom der,
med den viden vi har i dag, ikke er kendte sundhedsmæssige risici ved indtag i koncentrationer over
kravværdien.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk