MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvor stort et areal kræver det at brødføde en person, der spiser efter de nye kostråd, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Bidrag til MOF spm 787 (alm. del) om areal-

anvendelse ud fra kostråd

Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug

Af Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, Troels Kristensen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvor stort et areal kræver det at brødføde en person, der spiser efter de nye kostråd, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Datablad

Titel:

Forfatter(e):

Bidrag til MOF spm. 787 (alm. del) om arealanvendelse ud fra kostråd

Lektor Lisbeth Mogensen, seniorforsker Marie Trydeman Knudsen og

seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universi-

tet

Professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Specialkonsulent Lene Hegelund, DCA Centerenheden

Landbrugsstyrelsen, FVM

17.03.2021 / 23.03.2021

2021-0219141

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsba-

seret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet 2021-2024” under

Ydelsesaftale Planteproduktion, som en ny opgave under indsatsom-

råde 6.

Nej

Notatet præsenterer resultater, som ved notatets udgivelse ikke har

været i eksternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en

evt. senere publicering i tidsskrifter med eksternt peer review vil der

derfor kunne forekomme ændringer.

Besvarelsen er første gang leverere 08.03.2021, men pga. misforståel-

ser vedr. det udleverede datagrundlag er bevarelsen revideret. Dette

notat erstatter den tidligere leverede besvarelse.

Citeres som:

Mogensen L, Knudsen MT, Kristensen T. 2021

Bidrag til MOF spm. 787

(alm. del) om arealanvendelse ud fra kostråd. 17 sider.

Rådgivnings-

notat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Universitet, leveret: 23.03.2021

Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/

Fagfællebedømmelse:

Kvalitetssikring, DCA:

Rekvirent:

Dato for bestilling/levering:

Journalnummer:

Finansiering:

Ekstern kommentering:

Eksterne bidrag:

Kommentarer til besvarelse:

Rådgivning fra DCA:

Baggrund

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling den 17. marts 2021 anmodet AU om at give bidrag til besvarelse

af spørgsmål 787 fra Miljø- og Fødevareudvalget:

Spørgsmål 787

Hvor stort et areal kræver det at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost, som den

ser ud i dag, og hvor stort et areal kræver det at brødføde en person, der spiser efter de nye kostråd?

Formålet med bestillingen er at levere information om hvor stort et areal der skal anvendes i Danmark

(eller internationalt) til at producere fødevarer for at brødføde en person der følger de nuværende kost-

råd vs. de nye klimakostråd. Informationen skal bruges som led i besvarelse af et spørgsmål i Miljø- og

Fødevareudvalget (MOF).

Notatet bedes besvare følgende spørgsmål:

Hvor stort et arealforbrug (i Danmark og internationalt) skal bruges for at brødføde én person

pr. fødevarekategori for de to kosttyper?

Hvad er det samlede påkrævede arealforbrug til at brødføde én person pr. år for de to kostty-

per?

Beregningerne skal tage udgangspunkt i Tabel 4.1 s. 58 og 4.2 s. 63 (Model 2) i rapporten ”

Råd om

bæredygtig sund kost

” udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet. Tabellerne er indsat nedenfor (Tabel 1

og Tabel 2).

Generelt er det vigtigt, at notatet tydeligt beskriver de forudsætninger og antagelser, som beregnin-

gerne bygger på. Det forventes, at referencerne for de benyttede data tydeligt fremgår, og at det nøje

beskrives, hvis der er usikkerhed om de benyttede data og hermed også de fundne resultater.

Det skal tydeligt beskrives, hvis der mangler data eller viden til at besvare dele af spørgsmålene.

Hvis der ikke foreligger estimeret areal-forbrug for alle kategorier, kan der anføres det estimat, der vur-

deres at være mest dækkende for kategorien.

Tabel 1.

Dagligt indtag fra DTU's baggrundsrapport til kostrådene, Fra Tabel 4.1 s. 58 (yderste kolonne)

i Lassen et al., 2020, g/dag ved indtag på 10 MJ

Tabel 2.

Klimavenligt indtag fra DTU's baggrundsrapport til kostrådene, fra Tabel 4.2 s. 63 (Model 2) i

Lassen et al., 2020, g/dag ved indtag på 10 MJ

Besvarelse

Introduktion

Vores forbrug af fødevarer påvirker både klimaet og det opdyrkede areal. Udledningen af

drivhusgasser fra fødevareproduktionen sker i form af CO

(primært fra energiforbrug), N

O (primært

fra omsætningen af kvælstof i forbindelse med afgrødeproduktionen og husdyrgødning) og CH

(primært fra den animalske produktion, men også fra f.eks. risdyrkning). Helt generelt er klimaaftrykket

per kg fødevare større for animalske sammenlignet med vegetabilske fødevarer (Poore & Nemecek,

2018; Clune et al., 2017). Dette skyldes, at udledningen per kg produkt stiger, når f.eks. korn skal

omsættes af dyrene i modsætning til direkte humant forbrug. En mere klimavenlig kost i forhold til den

nuværende vil derfor består af en højere andel af vegetabilske og færre animalske fødevarer.

Herudover sker der en ændring i sammensætningen af de vegetabilske fødevarer mod en højere andel

protein- og energirige produkter som f.eks. ærter, bønner og nødder. Ligeledes ændres

sammensætningen af den animalske del af kosten, således at der indgår mere fisk, og generelt mindre

kød og færre mejeriprodukter. Konsekvenserne på arealforbruget skyldes således en kombination af

ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer og ændringer i sammensætningen af fødevarer

indenfor de to hovedgrupper.

Arealforbrug til nuværende og klimavenligt kostmønster

2.1. Forudsætninger for beregningerne

Tabel 1 og 2 repræsenterer det daglige indtag af fødevarer (justeret til 10 MJ) for en person, der spiser

hhv. en gennemsnitlig dansk kost, som den ser ud i dag og en person, som spiser efter de nye kostråd

(fra Lassen et al., 2020, hhv. Tabel 4.1 ’15-75 åriges gennemsnitlige indtag per 10 MJ’ og Tabel 4.2,

’Model 2 Dansktilpasset plantebaseret kost (per 10 MJ)’). Arealforbruget til at brødføde én person pr. år

for de to kostmønstre er beregnet på baggrund af disse to tabeller, herunder både arealforbruget pr.

fødevarekategori, og det samlede arealforbrug. De to kostmønstre er efterfølgende benævnt hhv.

’Nuværende kost’ og ’Klimavenlig kost’ (se Tabel 3).

Det faktiske ’indtag’ af fødevarerne vil være lavere end de indkøbte mængder pga. uundgåelige spild

f.eks. i form af skæller og tilberedningssvind, samt øvrigt madspild i husholdningen. I beregningerne af

arealforbruget indregnes dette spild for at få de mere nøjagtige produktionsmængder og dermed det

nødvendige areal til at producere fødevarerne. Forekomsten af uundgåelig spild er baseret på Food-

comp (2014) og McCance & Widdowson (2015), og foreforekomsten af madspild i husholdningerne

tager udgangspunkt i de danske tal fra Petersen et al. (2015) for brød, frugt og grønt, kød, ris og pasta

suppleret med data fra PEF (2017) og WRAP (2008, 2014). Lassen et al. (2020) anvender et

tilberedningssvind på 20% for kød.

For at beregne såvel spild som arealforbruget for de to kostmønstre er det nødvendigt med en nærmere

udspecificering af fødevaregrupperne oplistet i Tabel 1 og 2. Det har dog hverken for den nuværende

kost (Tabel1) eller for den klimavenlige kost (Tabel 2) været muligt at indhente oplysninger om den

detaljerede opdeling på fødevareniveau. Den ‘Nuværende kost’ i Tabel 1 bygger på Danskernes Kost-

vaner 2011/13 (Pedersen et al., 2015). Det har ikke været muligt at få de detaljerede data om indtag

af de enkelte fødevarer herfra, men tilsvarende data fra den tidligere kostundersøgelse fra 2005/08

(Pedersen et al., 2010) er publiceret af bl.a. Mogensen et al. (2020). Det samlede indtag i fødevaregrup-

pen er således fra Tabel 1 og 2, mens fordelingen af fødevarer indenfor grupperne er skønnet ud fra

den tidligere kostundersøgelse.

Den ‘Klimavenlige kost’ i Tabel 2, er en tilpasning af indtag af 33 fødevare i EAT-Lancet kosten (Willet

et al., 2019) til danske forhold, som beskrevet af Lassen et al. (2020) i Figur 4.1. Det har ikke været muligt

at få adgang til de detaljerede data om indtag af de 414 enkelte fødevarer, der ligger bag det klima-

venlige kostmønster. Som udgangspunkt er det regnet med den samme procentvise sammensætning

af fødevarer i fødevaregrupperne (brød og kornprodukter, frugt og bær, og sukkerholdige fødevarer) i

den klimavenlige kost som i den nuværende kost. Indtag af grøntsager er i den klimavenlige kost blevet

opdelt på en ligelig fordeling mellem indtag af mørkegrønne (broccoli, spinat og grønkål), rød/orange

(gulerod, tomat. græskar og rød peber) og andre grøntsager.

Mht. indtag af okse, lam og gris i den klimavenlige kost oplyser DTU (Lassen, A., pers. com. marts 2021),

at de med udgangspunkt i EAT Lancet-kosten antager, at de 19 g råt rødt kød fordeles 50:50 på okse

og gris. Dette er samtidig ud fra en antagelse om, at når vi opretholder et indtag af mælk på 250 g og

20 g ost i den klimavenlige kost, vil der være oksekød til rådighed. Der er i dette notat lavet følsomheds-

beregninger med betydning af denne sammensætning af rødt kød i den klimavenlige kost, i forhold til

hvis det var hhv. ren okse og ren grise kød (Tabel 4).

Mht. indtag af fisk øges dette i den klimavenlige kost til 50 g tilberedt fisk fra 38 g i den nuværende kost.

Her antages de 38 g at være indtag, selvom de benævnes som en blanding af rå og tilberedt fisk i

Tabel 1, note 9). Mht. arealforbruget hertil er det afgørende, hvorvidt der er tale om vilde fisk fra havet

eller fisk fra dambrug. Det har ikke være muligt at få en fordeling af de fisk, vi spiser i Danmark på hhv.

dambrug og vilde fisk. Ifølge Samvirke (Anonym, 2021) er det op mod halvdelen af vores indtag af fisk,

der kommer fra dambrug. På den baggrund har vi i arealberegningerne antaget, at 50% af det

nuværende indtag er fisk fra havet og den anden halvdel er fisk fra dambrug. Det er endvidere antaget,

at det øgede fiskeindtag i det klimavenlige kostmønster kommer fra dambrug. Dette er baseeret på

statistik fra FAO (cf. Minter et al., 2021), der viser, at mængden af vildtfangede fisk stort set ikke har

ændret sig siden midten af 1990’erne, da det er kvotestyret, mens akvakultur er stærkt stigende og har

stået for imødekommelse af stort set hele den stigende efterspørgsel på fisk (Minter et al., 2021). Vildt

fangede fisk og skaldyr er generelt en globalt begrænset ressource, som ikke kan øges. Dette gælder

dog ikke marine bløddyr såsom muslinger, østers og blæksprutter, der findes i rigelige mængder (Minter

et al., 2021).

I nærværende beregninger af arealforbruget per kostmønster er der taget udgangspunkt i arealforbrug

per kg fødevare fra artiklen af Gerbens-Leenes et al. (2002). Gerbens-Leenes et al. (2002) har på

baggrund af over hundrede fødevarer beregnet gennemsnitlige værdier for arealforbrug per kg

indkøbt fødevare for ni fødevaregrupper, hvoraf flere er identiske med dem i Tabel 1 og 2. Data er

baseret på et studie fra 2002 og på hollandske forhold, hvilket man skal være opmærksom på. Som det

ses i Tabel 3, har det været nødvendigt, at supplerere med andre referencer for areal per kg fødevare

(se også forklaring i det følgende).

2.2. Beregnet arealforbrug

I Tabel 3 er vist det daglige indtag af fødevarer per voksen i de to kostmønstre fra Lassen et al. (2020)

og den skønnede fordeling på fødevarer. Endvidere ses de estimerede mængder af indkøb, når der er

taget højde for spild, samt de anvendte estimater for spild for de enkelte fødevarer. I Tabel 3 ses

endvidere det anvendte estimat for arealforbruget for hver enkelt fødevare og det beregnede samlede

daglige arealforbrug for de to kosttyper. Med de anvendte forudsætninger får vi et arealforbrug per

person per dag på 5,12 m

for den nuværende kost. Dette reduceres med 39% til 3,13 m

/person/dag

for den klimavenlige kost.

I Tabel 4 er arealforbruget per kostmønster per voksen – samlet og opdelt på fødevaregrupper

opsummeret på årsbasis. Med de anvendte forudsætninger får vi et arealforbrug per voksen per år på

1870 m

for den nuværende kost og 1142 m

/voksen/år for den klimavenlige kost. I den nuværende

kost bruges 56% af dette arealforbrug til at producere rødt kød og fjerkræ, og alt i alt står de animalske

fødevarer for 78% af arealforbruget, når også areal til produktion af mejeriprodukter og æg indregnes.

I den klimavenlige kost er det samlede arealforbrug som nævnt lavere og kun 22% bruges til at produ-

cere rødt kød og fjerkræ, og samlet udgør produktion af de animalske fødevarer 44% af arealforbruget,

når også arealforbrug til produktion af mejeriprodukter og æg inkluderes.

Tabel 3.

Dagligt indtag mængde per voksen (justeret til 10 MJ/dag) i hhv. den nuværende kost og den klimavenlige kost defineret af Lassen et al. (2020), samt

det estimerede behov for indkøbt mængde, når der tages højde for både såkaldt uundgåelig spild (ikke-spiselig) og madspil (spiselig) i husholdningen,

estimerede arealforbrug per fødevare og samlet areal per kostmønster per voksen. Endvidere ses det anvendte arealforbrug per kg fødevare og den tilhørende

reference.

Indtag, g/dag

Spild, %

Indkøbt, g/dag

Bidrag arealforbrug,

/dag

Nuvæ-

rende kost

Klimavenlig

kost

Areal,

/kg

fødevare

Refe-

rence

mht.

areal

Nuvæ-

rende kost

Brød og korn produkter i alt

Havregryn og morgenmads-

cerealier

Hvedebrød

Rugbrød

Ris, rå

Pasta, rå

Kartofler

Grøntsager i alt

Mørkegrøn - grønKÅL, broccoli,

spinat, grønkål

Rød/orange - gulerod, græskar

Rød/orange - tomat peber

Andre - rødbede, løg, ært

Andre - agurk salat

Frugt, bær og juice i alt

Æble/pære

Appelsin

Banan

Bær

Juice

218

112

220

190

Klimaven-

lig kost

390

Uundgåe-

lig

16)

Madspild

hushold-

ning

17)

Nuvæ-

rende kost

Klimaven-

lig kost

200

136

110

300

130

114

233

158

139

0,026

0,208

0,141

0,022

0,018

0,023

0,047

0,373

0,253

0,039

0,032

0,028

1,6

2,5

2,7

0,2

100

300

126

100

137

158

0,011

0,022

0,019

0,014

0,021

0,050

0,014

0,022

0,011

0,028

0,041

0,021

0,018

0,019

0,020

0,079

0,022

0,035

0,018

0,045

0,3

0,5

1,0

0,5

Mælk i alt

Sødmælk, youghurt og andet

Let og skummetmælk

Ost

Smør

Veg. olie

Æg

Kød, rødt i alt

Okse og lam

Gris

Fjerkræ

Fisk og skaldyr

Bælgfrugter, rå

14)

Nødder og frø, uden skal

Slik chokolade, kage chips, so-

davand, saft, alkohol, i alt

Sukker

Is, slik og kage

Alkohol

Saft

Sodavand

Areal, m

/voksen/dag

Areal, m

/voksen/år

319

222

137

348

162

250

200

157

171

0,013

0,199

0,012

0,017

0,031

5,12

1870

0,006

0,090

0,005

0,008

0,014

3,13

1142

1,2

2,5

1,6

0,18

100

229

121

206

0,120

0,206

0,483

0,142

0,156

0,092

1,451

1,075

0,346

0,087

0,009

0,031

0,062

0,186

0,215

0,044

0,169

0,060

0,218

0,093

0,371

0,142

0,122

0,235

1,2

0,9

10,2

10,6

6,5

3,5

20,9

8,9

1,7 og 3,3

1+6

Gerbens-Leenes et al 2002

Da Silva et al., 2010; Abeliotis et al., 2013; Meul et al., 2012

Blonk et al., 2008

Skøn baseret på blanding af pasta med durum hvede; 4,4 m

/kg rå pasta (Heusala et al., 2020 og Mogensen et al., 2020b) og alm. hvede (skøn på 1,9 m

/kg pasta) ud fra udbytte forhold mellem

alm. og durum hvede på 100:44 (Fagnano et al., 2012 cf Heusala et al., 2020)

Skøn baseret på arelforbrug for sukker, æg og fløde

Som skøn for lam er brugt samme værdi som for oksekød

Som skøn for fjerkræ er brugt samme værdi som for svinekød

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

I den nuværende kost antages 50% fra havet og 50% fra dambrug med m

/kg laks på 3,3 fra noske studier (Ytrestøyl et al.,

2011), mens det øges indtag af fisk i den klimavenlige kost antages at stamme fra dambrug med 3,3 m

/kg fisk

Som mel fra Gerbens-Leenes et al. (2002)

Baseret på Flysjö (2012)

Skøn baseret på dansk raps til olie (Mogensen et al., 2014)

Skøn baseret på Kasmaprapruet et al. (2009)

Skøn baseret på Mogensen et al. (2020a)

I den klimavenlige kost er der et indtag på 100 g bælgfrugter, det svarer til indkøb af 40 g tørrede bælgfrugter

Villanueva-Rey et al., 2014

Uundgåelige madspild dækker dels ikke-spiselige dele især fra frugt og grønt f.eks. i form af skæller og dels.

tilberedningssvind, altså vægttab ved tilberedning af især kød

Madspild i husholdningen dækker decideret madspild altså spiselige dele, der af en eller anden grund smides ud.

Tabel 4.

Årligt arealforbrug per kostmønster per voksen – samlet og opdelt på fødevaregrupper

(summeret fra Tabel 3), og tilhørende følsomhedsanalyser mht. sammensætning af indtag af rødt kød i

den klimavenlige kost (nederst i tabellen).

Fødevaregruppe

Arealforbrug per fødevaregruppe, m

/voksen/år

Reduktion i

arealforbrug i

den klimaven-

Nuværende kost

Klimavenlig kost

lige kost

, %

Frugt, bær og juice i alt

Grøntsager i alt

Bælgfrugt, tørrede

Nødder

Kød i alt inkl. fjerkræ

heraf

okse og lam

gris

fjerkræ

Fisk og skaldyr

Mejeriprodukter i alt

Æg

Veg. olie

Brød og kornprodukter i alt

Kartofler

Sukkervarer

Samlet årligt arealforbrug, m

/voksen

Følsomhedsanalyse

1049

530

393

126

347

152

1870

249

135

185

271

1142

Hvis rødt kød i klimavenlig kost bestod af 15 g okse og 0 g gris

1187

1096

Sammenholdt med antaget sammensætning af indtag af rødt kød i klimavenlig kost på 7,5 g okse og 7,5 g gris

I forhold til den nuværende kost

Hvis rødt kød i klimavenlig kost bestod af 0 g okse og 15 g gris

Følsomhedsberegninger og usikkerheder i de anvendte forudsætninger

3.1. Mht. definition af den klimavenlige kost

Den klimavenlige kost opfylder de nye kostråd så som at spise 30 g nødder/dag, 100 g

bælgfrugter/dag, reducere indtag af de søde fødevarer, samt at spise maksimalt 350 g kød om ugen

(Fødevarestyrelsen, 2020). Fødevarestyrelsen, (2020) anbefaler, at man skal begrænse okse- og lam-

mekød mest muligt (af hensyn til klimaet) og begrænse sit indtag af kød fra firbenede dyr generelt

(okse, kalv, lam og gris) – dette af hensyn til sundheden. De angiver ikke specifikke mængder i kostrå-

dene på de specifikke kødtyper, men Lassen et al. (2020) har antaget, at rødt kød i den klimavenlige

kost fordeles 50:50 på okse og gris. Hvis rødt kød i den klimavenlig kost i stedet bestod af 15 g okse og

intet griskød, ville reduktionen i arealbehovet til at producere den klimavenlige kost kun være 36% mod

de nuværende 39%. Omvendt, hvis rødt kød i den klimavenlig kost bestod af 15 g grisekød og intet

oksekød, ville reduktionen i arealbehovet til at producere den klimavenlige kost være 41% (Tabel 4).

Fødevarestyrelsen, (2020) anbefaler, at man spiser 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fede fisk. Fede fisk

er f.eks. sild, makrel, laks og ørred. Mht. arealforbruget hertil er det afgørende, hvorvidt der er tale om

vilde fisk fra havet eller fisk fra dambrug. I danske dambrug produceres næsten udelukkende ørred,

men vi importerer dambrugs laks fra især Norge og Skotland. Vilde fisk fra havet er især torsk, rødspætte,

tun, sild og makrel. Det har ikke være muligt at få en fordeling af de fisk vi spiser i Danmark på hhv.

dambrug og vilde fisk. Samvirke (Anonym, 2021) skriver, at op mod halvdelen af vores indtag af fisk

kommer fra dambrug. I arealberegningerne er det antaget, at 50% af det nuværende indtag er fra

havet og den anden halvdel fra dambrug, mens det er antaget, at det øgede fiskeindtag kommer fra

dambrug. Hvis det øgede indtag af fisk i stedet kom fra havet ville reduktionen i arealforbrug til den

klimavenlige kost være lidt større – 40% mod de nuværende 39%.

I det nuværende kostmønster (Tabel 2) er det i noterne (Lassen et al., 2020) bemærket, at ’indtag

mængderne’ er en blanding af ’råt og tilberedt’ kød uden, at der er givet yderligere detaljer. I

indeværende beregninger har vi regnet det som ’indtag’ mængder, dvs. at indtag af kød kan være en

lille smule overvurderet i det nuværende kostmønster. I det klimavenlige kostmønster er der detaljeret

gjort rede for mængden af hhv. råt og tilberedt kød (Lassen et al., 2020).

3.2

Mht. de anvendte estimater for areal per kg fødevare

Generelt vil forskellen i det samlede arealforbrug mellem de to kostmønstre påvirkes mest af den

usikkerhed, der er på arealforbruget per kg fødevare for de fødevaregrupper, hvor der sker en

betydende ændring i mængden fra den nuværende til den klimavenlige kost. Dette gælder for tørrede

bælgfrugter, nødder, sukkervarer, kød og fisk.

For tørrede bælgfrugter er der anvendt et skøn på 3,0 m

/kg baseret på 1,9-2,1 m

/kg tørrede

sojabønner (Da Silva et al., 2010); 3,2-3,7 m

/kg tørrede bønner (Abeliotis et al., 2013) og 3,54 m

/kg

tørrede ærter (Meul et al., 2012). Der er således fundet er spænd fra 1,9 til 3,7 m

/kg tørrede bælgfrugter.

Havde vi i stedet anvendt hhv. det laveste tal på 1,9 m

/kg bælgfrugt eller det højeste tal på 3,7 m

/kg

bælgfrugt ville reduktionen i arealforbruget til klimakosten kun blive påvirket i ubetydelig grad og i

stedet for de nuværende 39% være hhv. 40 og 38%.

For nødder er der kun fundet to studier i litteraturen, der angiver et arealforbrug. Blonk et al. (2008) finder

således et arealforbrug på 3,9 m

/kg for peanuts, 4,0 m

/kg for valnødder og 18 m

for cashewnødder,

mens Bryngelsson et al. (2016) finder et arealforbrug på 4,3 m

/kg nød. På den baggrund er der

anvendt et skøn på 5 m

/kg nød. Havde vi i stedet anvendt hhv. det laveste tal på 3,9 m

/kg nød ville

reduktionen i klimaaftrykket for klimakosten kun blive påvirket i ubetydelig grad og i stedet for de

nuværende 39% være 40%. Men det højeste tal på 18 m

/kg nød ville have afgørende betydning for

reduktionen i arealforbruget til klimakosten, der i stedet for de nuværende 39% kun ville være 28%. Det

anses dog for urealistisk, at de 18 m

/kg nød skal anvendes som værende gennemsnitlig arealforbrug

for nødder.

For sukkervarer har vi ikke fundet referenceværdier på arealforbruget og har i stedet anvendt et skøn

på 2,5 m

/kg sukkervare. Sukkervarer dækker over is, slik og kage. Det anvendte skøn er basseret på

arealforbrug til sukker på 1,2 m

/kg, 3,5 m

/kg æg (Gerbens-Leenes et al 2002) og et skøn på 5,1 m

/kg

for fløde (is) baseret på Flysjö (2012). Havde vi anvendt et højere arealforbrug for sukkervarer på 5,1

/kg ville reduktionen ved klimakosten i stedet for de nuværende 39% være 40%, og omvendt hvis vi

havde anvendt et areal fra sukker på 1,2 m

/kg ville reduktionen ved klimavenlig kost være uændret.

Så selvom indtaget af sukkervarer halveres fra 78 g/dag i den nuværende kost til 35 g/dag i den

klimavenlige kost, er reduktionen i klimaaftrykket ikke så følsomt for variation i det anvendte estimat fra

1,2-5,1 m

/kg sukkervare.

For kød er det helt nødvendigt at underopdele fødevaregruppen kød til de enkelte dyrearter, da der er

meget stor variation i arealforbruget per kg fødevare mellem dyrearter, hvor Gerbens-Leenes et al.

(2002) har en faktor 2,3 mellem oksekød og svinekød/fjerkræ. Gerbens-Leenes et al. (2002) anvender

et arealforbrug på 20,9 m

/kg indkøbt oksekød. De skelner ikke mellem oksekød fra malkerace og fra

kødkvægsracer. Her finder Mogensen et al. (2015), at m

/kg oksekød af malkerace under danske for-

hold varierer fra 12,7 m

/kg kød ab slagteri fra udsætter-malkekøer til 15,5 m

/kg kød fra ungtyre. I alle

tilfælde er der udelukkende tale om sædskiftearealer. Tilsvarende varierer arealforbruget fra kød fra

kødkvægsracer fra 47 m

/kg kød fra intensive kødkvægsracer, heraf er 19 m

/kg kød fra sædskiftejord

til 162 m

/kg kød fra de ekstensive kødkvægsracer, heraf er kun de 16 m

/kg kød fra sædskiftejord

mens resten er fra vedvarende græsarealer. Da langt det meste af det dansk producerede oksekød

kommer fra malkerace, har Mogensen et al. (2020a) estimeret et gennemsnitlig arealforbrug per kg

danskproduceret oksekød (mix af malkekvæg og kødkvæg) på 14,8 m

/kg kød ab supermarked. I Ta-

bel 4 er anvendt et arealforbrug på 20,9 m

/kg, som angivet af Gerbens-Leenes et al. (2002). Havde vi

anvendt et lavere arealforbrug for oksekød på 14,8 m

/kg kød ville reduktionen ved klimakosten i stedet

for de nuværende 39% være reduceret til 35%.

Mht. fisk, antager vi i den nuværende kost, at 50% kommer fra havet og 50% kommer fra dambrug, mens

vi antager at det øgede fiske indtag i den klimavenlige kost er baseret på dambrugsfisk. Arealforbruget

for dambrugsfisk på 3,3 m

/kg laks er baseret på noske studier (Ytrestøyl et al., 2011). I en ældre dansk

undersøgelse af arealforbrug til produktion af dambrugs ørred, finder Nielsen et al. (2003) et

arealforbrug på 1,1 m

/kg fisk. Det lavere arealforbrug skyldes bl.a., at der især fodres med fiskemel.

Ifølge EAT-Lancet kommissionen, er det fremtidige miljøaftryk for fisk og skaldyr især afhængig af den

opdrættede art, og foderet, men også af hvor akvakulturen finder sted, rensning af vand mm. Og op-

drættede ikke-foderafhængige arter (f.eks. muslinger og østers) kan være et mere bæredygtigt alter-

nativ end opdrættede foderafhængige arter (Willett et al., 2019). Hvis man således kan øge fiskeopta-

get med ikke foderafhængige arter kan reduktionen i arealforbruget til den klimavenlige kost øges fra

de nuværende 39% til 40%.

Kostens arealforbrug bestemt i andre studier

I nærværende beregninger finder vi et arealforbrug på 1870 m

/voksen/år for den nuværende kost.

Dette er i god overensstemmelse med en nyere opgørelse af arealforbruget for en dansk

gennemsnitskost, der kommer frem til et 12% lavere arealforbrug på 1640 m

(Mogensen et al., 2020a).

I dette studier tog man udgangspunkt i danskernes rapporterede indtag af føde- og drikkevarer fra de

nationale kostundersøgelser (Pedersen et al., 2010) og for arealforbrug per kg fødevare, var der i højere

grad anvendt referencer fra dansk producerede fødevarer.

I en lidt ældre beregning af arealforbrug for en typisk økologisk dansk kost fandt Kristensen et al. (2009)

et arealforbrug på 2008 m

per person per år og ved ændring til en mere klimavenlig kost blev

arealforbrugt reduceret med 7%, mens vi finder, at arealforbruget i nærværende opgørelse blev

reduceret med 39% ved at skifte til en mere klimavenlig kost.

Tilsvarende fandt Poore og Nemecek (2018), at man ved at ændre den nuværende kost til en

klimavenlig kost helt uden animalske fødevarer kunne reducere kostens klimaaftryk med 49% og det

samlede arealforbrug (sædskifteareal og vedvarende græs) med 76%, dog var reduktionen kun 19%,

hvis man kun medtog sædskiftearealet, og undlod at medtage det vedvarende græsareal. Lignende

resultater blev fundet i et større reviewstudie af Aleksandrowicz et al. (2016).

Omvendt fandt EAT Lancets Kommsionen (Willet et al., 2019) en meget mindre påvirkning af

arealforbruget ved kostændringer, hvor det globale arealforbrug kun var op til 2% mindre ved en

vegansk kost i forhold til den nuværende standardkost. Den primære årsag skyldes, at der er antaget

væsentlig lavere produktivitet fra de afgrøder, der indgår i den veganske kost i forhold til foderafgrøder,

hvorfor den lavere effektivitet i den animalske produktion delvis opvejes af det højere udbytte i

foderafgrøderne.

Forslag til mere nuancerede beregninger

En yderlige nuancering af det beregnede arealforbrug vil kræve en mere detailjeret opgørelse for hver

fødevarekategori over oprindelsested for afgrøderne, den animalske produktion og de tilhørende

udbytter, samt omsætning i processkæden frem til forbrugeren.

Det angivne areal i Tabel 3 er det samlede forbrugte areal, uanset type og beliggenhed. Det betyder

f.eks. at der indgår både vedvarende græsarealer, som ikke kan udnyttes direkte til human produktion,

samt arealer som er i et sædskifte, hvor der kan være begrænsninger med hvor stor andel en given

afgrøde som f.eks. kartofler kan udgøre uden af få en opformering af plantesygdomme, og der indgår

en vis andel af areal i udlandet, samt en andel af økologiske arealer.

I de nærværende beregninger er der ikke skelnet mellem om det beregnede arealforbrug forekommer

i Danmark eller i udlandet. For at gøre dette kræver det kendskab til, for hver enkelt fødevare, hvor stor

en andel der er produceret i Danmark og i udlandet. For de animalske fødevarer, skal man endvidere

for de danskproducerede fødevarer vide, hvor stor er del af foderproduktionen, der er national hhv.

import.

I de nærværende beregninger er der ikke taget højde for, at en ikke ubetydelig andel af de indtagne

fødevarer er produceret i et økologisk produktionssytem, hvor der typisk er lavere udbytter og dermed

et større arealforbrug per kg fødevare. At indregne dette kræver igen kendskab til økologiandelen for

hver enkelt fødevare og forholdet mellem konventionelle og økologiske udbytter for hver fødevare.

DTU Food og Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet deltager i projektet ’Tillægsprojekt til arbejde

vedr. baggrund for klimavenlige og bæredygtige kostråd 2020’ for Fødevarestyrelsen. Målet er at der i

2021 gennemføres mere detaljerede beregninger af klimaaftryk for de to kostmønstre i dette notat; den

danske gennemsnitskost og den dansk tilpassede plantebaserede klimavenlige kost.

Opsummering og konklusion

På baggrund af det daglige indtag af fødevarer per voksen i hhv. et nuværende og et klimavenligt

kostmønster (Tabel 1 og 2) (Lassen et al., 2020) er det samlede arealforbrug for de to kosttyper

estimeret. Andelen af animalske og vegetabilske fødevarer, der indgår i de forskellige kostmønstre er

afgørende, da såvel klimaaftryk som arealforbrug per kg fødevare er større for animalske sammenlignet

med vegetabilske fødevarer. I det nuværende kostmønster er der et dagligt indtag af rødt kød på 137

g, 28 g fjerkræ og 38 g fisk. Dette ændres til15 g rødt kød, 30 g fjerkræ og 50 g fisk i det klimavenlige

kostmønster. Tilsvarende reduceres indtag af mælk og ost fra hhv. 319 og 45 g i det nuværende

kostmønster til 250 g mælk og 20 g ost i det klimavenlige kostmønster.

Med de anvendte forudsætninger for areal/kg fødevare (Tabel 3) finder vi et arealforbrug per voksen

per dag på 5,1 m

for den nuværende kost. Dette reduceres med 39% til 3,1 m

/voksen/dag for den

klimavenlige kost. Således bliver arealforbruget til at brødføde én person pr. år hhv. 1870 og 1142

/voksen/år i hhv. et nuværende og et klimavenligt kostmønster. I Tabel 4 kan man se, at i den nu-

værende kost bruges 56% af dette arealforbrug til at producere rødt kød og fjerkræ, og alt i alt står de

animalske fødevarer for 78% af arealforbruget, når også areal til produktion af mejeriprodukter og æg

indregnes. I den klimavenlige kost er det samlede arealforbrug som nævnt lavere og kun 22% heraf

bruges til at producere rødt kød og fjerkræ, og de animalske fødevarer udgør alt i alt 44% af arealfor-

bruget til produktion af den klimavenlige kost.

Det samlede arealforbrug vil være påvirket af usikkerhed på såvel de estimerede fordelinger af indtag

af fødevarer i de enkelte fødevaregrupper som de anvendte estimater for arealforbrug. I forhold til det

primære spørgsmål – forskellen i arealforbruget mellem de to kostmønstre - så vil forskellen i det

samlede arealforbrug mellem de to kostmønstre påvirkes mest af den usikkerhed, der er på estimatet

for arealforbrug per kg fødevare for de fødevaregrupper, hvor der sker en betydende ændring i

mængden fra den nuværende til den klimavenlige kost. Dette gælder for tørrede bælgfrugter, nødder,

sukkervarer, fisk og kød, hvor andre værdier fra litteraturen og skøn, end de anvendte i dette notat vil

ændre den fundne 39% reduktion i arealforbruget ved et klimavenligt kostmønster til mellem 35% og

41% reduktion, som det ses i følsomhedsanalyserne i afsnit 3.

Referencer

Anonym, 2021. Spørgsmål og svar om dambrugsfisk. Online: https://samvirke.dk/artikler/spoergsmaal-

og-svar-om-dambrugsfisk

Abeliotis, K., Detsis, V. & Pappia, C. (2013). Life cycle assessment of bean production in the Prespa Na-

tional Park, Greece. Journal of Cleaner Production. 41, 89-96.

Aleksandrowicz L., Green R., Joy E.J.M., Smith P., Haines A. (2016) The Impacts of Dietary Change on

Greenhouse Gas Emissions, Land Use, Water Use, and Health: A Systematic Review. PLoS ONE. 11(11).

Blonk, H., Kool, A., Luske, B., de Waart, S. (2008). Environmental effects of protein-rich food products in

the Netherlands Consequences of animal protein substitutes. Blonk Milieuadvies, Gouda. Nederlandse

Vegetariërsbond.

Bryngelsson, D., Wirsenius, S., Hedenus, F., Sonesson, U. (2016) How can the EU climate targets be met?

A combined analysis of technological and demand-side changes in food and agriculture. Supporting

Information. Food Policy 59, 152-164.

Clune S, Crossin E, Verghese K (2017) Systematic review of greenhouse gas emissions for different fresh

food categories. Journal of Cleaner Production. 140(2), 766-783.

Da Silva, V.P., van der Werf, H.M., Spies, A. & Soares, S.R. (2010). Variability in environmental impacts of

Brazilian soybean according to crop production and transport scenarios. Journal of Enviornmenntal

Management, 91(9), pp. 1831-1839.

Flysjö, A. (2012), Greenhouse gas emissions in milk and dairy product chain – Improving the carbon

footprint of dairy products. PhD Afhandling. Aarhus Universitet.

Foodcomp. 2014. Danish Food Composition Databank, Foodcomp, version 5; Søborg; Denmark; Avail-

able online: https://web.archive.org/web/20021013101242/http://www.foodcomp.dk/fvdb

Fødevarestyrelsen (2020). De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri. 1. Udgave, 1. oplag, November 2020. 12 pp.

Gerbens-Leenes, W., Nonhebel, S. (2005). Food and land use. The influence of consumption patterns on

the use of agricultural resources. Appetite. 45, 24-31.

Heusala, H., Sinkko, T., Mogenssen, L., Knudsen, M.T. (2020) Carbon footprint and land use of food prod-

ucts containing oat protein concentrate. J. of Cleaner Production. 276.

Jensen, J. D. (2021) Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd, 36 s., IFRO

Udredning, Nr. 2021/01

Kasmaprapruet, S., Paengjuntuek, W., Saikhwan, P.and Phungrassami, H. (2009) Life Cycle Assessment

of Milled Rice Production: Case Study in Thailand. European Journal of Scientific Research 30 (2): 195-

203.

Kristensen, T., Mogensen, L., Kristensen, I.S., Hermansen, J.E. (2009) Økologisk fødevareproduktion med

neutral klimapåvirkning : Modelbruget: The COP15 Farm. 25 pp.

Lassen, A.D., Christensen, L.M., Fagt, S., Trolle, E. 2020. Råd om bæredygtig sund kost – faglig grundlag

for et supplement til De officielle Kostråd. Rapport fra DTU Fødevareinstituttet. 113 pp.

McCance, R.A.; Widdowson, E.M. 2015. The composition of foods. 7

Summary Edition. Available online:

https://www.gov.uk/government/publications/composition-of-foods-integrated-dataset-cofid

Meul, M., Ginneberge, C., Van Middelaar, C.E., de Boer, I.J., Fremaut, D. & Haesaert, G. (2012) Carbon

footprint of five pig diets using three land use change accounting methods. Livestock Science, 149(3),

pp. 215-223.

Minter, M., Chrintz, T., Schmidt, J. 2021. Svar på kritik af Den store klimadatabase. Online: https://con-

cito.dk/concito-bloggen/svar-paa-kritik-store-klimadatabase

Mogensen, L., Troels Kristensen, Thu Lan T. Nguyen, Marie Trydeman Knudsen, John E. Hermansen

(2014) Carbon footprint of cattle feeds – a method to include contribution from soil carbon changes.

Journal of Cleaner Production. 73, 40-51.

Mogensen, L.; Hermansen, J.E.; Trolle, E. (2020a). The Climate and Nutritional Impact of Beef in Different

Dietary Patterns in Denmark. Foods 2020, 9, 1176.

Mogensen, L., Heusala, H., Sinkko, T., Poutanen, K., Sözer, N., Hermansen, J.E., Knudsen, M.T. (2020b) Po-

tential to reduce GHG emissions and land use by substituting animal-based proteins by foods contain-

ing oat protein concentrate. Journal of Cleaner Production 274: 122914.

Nielsen PH; Nielsen AM; Weidema BP; Dalgaard R; Halberg N. 2003. LCA food data base. Available

online: www.lcafood.dk.

Pedersen, A.N., Fragt, S., Groth, M., Christensen, T., Biltoft-Jensen, A., Matthiesen, J., Andersen, N.L., Kørup,

K., Hartkopp, H.B., Ygil, K.H., Hinsch, H.J., Saxholt, E., Trolle, E. (2010) Dietary habits in Denmark 2003-

2008. Main results (in Danish). National Food Institute, Technical University of Denmark, Soeborg, 2010.

Pedersen, A.N.; Christensen, T; Matthiessen, J; Knudsen, VK; Rosenlund-Sørensen, M; Biltoft-Jensen,

A.;.Hinch, H-J; Ygil, K.H.; Kørup, K.; Saxholt, E; Trolle, E; Søndergaard, AB; Fagt, S. 2015. Danskernes Kost-

vaner 2011–20138: Hovedresultater; National Food Institute, Technical University of Denmark, Soe-

borg.

PEF, 2017. European Commission (EC). PEFCR Guidance document – Guidance for the development

of Product Environmental Footprint Category Rules (PEFCRs), version 6.2. June 2017. 2017. 198 pp.

Petersen, C. 2015. Madspildets Top 10 – Kortlægning og vurdering af madspild fra husholdninger.

Rapport fra Econet AS. 2015. 17 pp.

Poore, J., Nemecek, T. (2018). Reducing food’s environmental impacts through producers and

consumers. Science 360(6392): 987-992.

Villanueva-Rey, P., Vazquez-Rowe, I., Teresa Moreira, M. O., Feijoo, G. (2014) Comparative life cycle

assessment in the wine sector: biodynamic vs. conventional viticulture activities in NW Spain. Journal of

Cleaner Production 65, 330-341.

Willett, W., Rockström, J., Loken, B., Springmann, M., Lang, T., Vermeulen, S., Garnett, T., Tilman, D., De-

Clerck, F., Wood, A. og andre (2019) "Food in the Anthropocene: The EAT-Lancet Commission on

healthy diets from sustainable food systems". Lancet. 393:447-492.

WRAP. 2008. The food we waste. Food waste report v2. 2008. 237 pp. online: www.wrap.org.uk/the-

foodwewaste

WRAP. 2014. Household food and drink waste: A product focus. 2014. 56 pp. online:

www.wrap.org.uk/organics/reports

Ytrestøyl, T., Synnøve Aas, T., Berge, G.M., Hatlen, B., Sørensen, M., Ruyter, B., Thomassen, M., Skontorp

Hognes, E., Ziegler, F., Sund, V., Åsgård, T. (2011) Resource utilisation and eco-efficiency of Norwegian

salmon farming in 2010. Report for Nofima. 1-106.