Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2682
Den 3. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 786 (MOF alm. del) stillet 3. februar 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 786
”Af
Jagt- og vildtforvaltningslovens § 1, stk. 2, fremgår, at hensynet til befolkningens rekreative behov
afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet. Vurderer ministeren, at hensynet til befolkningens
rekreative
behov tilsidesættes under en sådan afvejning, såfremt der med etablering af ”stærkt
beskyttede områder” indføres jagtbegrænsninger i de naturområder, der i øvrigt opfylder de biologiske
kriterier for at blive udlagt som ”stærkt beskyttede” (angivet i Kommissionens
udkast til kriterier og
vejledning for beskyttede områder, jf.
www.jaegerforbundet.dk/media/16265/biodiversitetsstrategi_kommission_vejledning.pdf)?”
Svar
Der pågår aktuelt en proces i EU med at definere, hvad der skal forstås ved et strengt beskyttet
område.
I forhold til jagt- og vildtforvaltningsloven er hovedformålet at sikre vildtet og dets levesteder. Efter §
1, stk. 2, skal hensynet til befolkningens rekreative behov ved administrationen af loven afvejes over
for beskyttelse af vildtet. Formålsbestemmelsen sætter rammer for de hensyn, som lovligt kan og skal
tages ved lovens administration og ved anvendelsen af lovens bemyndigelsesbestemmelser.
Når vi i dag opretter konkrete vildtreservater efter jagt- og vildtforvaltningsloven skal der således
foretages en afvejning af hensynet til vildtet over for de rekreative hensyn. Der foretages herunder en
vurdering af det konkrete behov for begrænsning af jagt, færdsel m.v. i området. På den baggrund er
det evt. grundlag for at begrænse eller forbyde jagt og færdsel i det enkelte område, en del heraf eller i
bestemte perioder.
Vi har således allerede i Danmark regulering af jagt og andre rekreative aktiviteter både inden for og
uden for beskyttede områder, og sådan mener jeg, at det fortsat skal være. Der vil også fremover være
behov for at regulere aktiviteter i områder med sårbare arter, eller hvor der er et politisk ønske om at
lade et areal ligge uforstyrret hen.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk