Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2622
Den 27. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 782 (MOF alm. del) stillet 2. februar 2021 efter ønske fra
formanden René Christensen (DF) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 782
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra BASF og Quantafuel om kemisk genanvendelse
af plast, jf. MOF alm. del - bilag 316?”
Svar
Jeg har forelagt henvendelsen for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det er Miljøstyrelsens
opfattelse, med baggrund i Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsdirektivet, at materialer, der undergår
kemiske processer, kan betragtes som genanvendt, såfremt materialerne kan anvendes til nye
produkter. Materialer, der energiudnyttes, kan således ikke betragtes som genanvendt.
Ved genanvendelse forstås, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 23, enhver nyttiggørelsesoperation,
hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til
det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men
ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller
opfyldning. Definitionen på genanvendelse har ophæng i EU’s
affaldsdirektivet
art. 3, nr. 17.
Det er fra Quantafuel og BASF oplyst, at ca. 10 pct. af det behandlede materiale omdannes til en gas,
der energiudnyttes i processen. Dette kan i henhold til Affaldsbekendtgørelsen ikke betragtes som
genanvendelse, idet der er tale om energiudnyttelse. Derudover omdannes ca. 10 pct. af det
behandlede materiale til en askefraktion og de resterende ca. 80 pct. til en pyrolyseolie. Såfremt disse
materialer lever op til Affaldsbekendtgørelsens § 6 om affaldsfasens ophør, hvor materialerne reelt
substituerer jomfruelige materialer og ikke bruges til energiudnyttelse som et brændselsprodukt, kan
det betragtes som genanvendelse. Det er kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, der
træffer afgørelse om, hvornår materialerne ikke længere anses for at være affald.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk