Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 76 (MOF alm. del) stillet den 12. oktober 2020 efter
ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 76
”I
forlængelse af ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 1018 (2019-20) bedes ministeren
redegøre for, hvorfor tålegrænsen for habitatnaturtypen 91E0 Elle-
og askeskov, jf. ”Opdatering af
empirisk baserede
tålegrænser”, Notat fra DCE
- Nationalt Center for Miljø og Energi af 6. september
2018, vurderes til at være 10-20 kg. N / ha / år, når det fremgår af habitatbeskrivelsen
”Habitatbeskrivelser, årgang 2016. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet
(NATURA 2000 typer)”, mst.dk, at der i naturtypen ”normalt er en frodig bundflora med høje urter
eller moseplanter, der trives med den rigelige tilgang af vand og næring.””
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Arter, der trives med en rigelig tilgang af næring fra naturens side, trives ikke nødvendigvis med
kvælstof i de kvantiteter, der potentielt kan afsættes som ammoniak tæt på husdyrbrug. Den
nuværende tålegrænse for løvskove, herunder elle- og askeskove, er således blandt andet baseret på
studier, der påviser en ændring i sammensætningen af bundfloraen ved en overskridelse af
tålegrænsen. En øget kvælstofdeposition kan endvidere have indirekte effekter på bundfloraen gennem
forandringer i jordbundsprocesser og ubalance i næringsstofsammensætningen.
Tålegrænserne for løvskove, såsom elle
–
og askeskove, er dog ikke fastsat alene efter den mængde
kvælstof, hvor der ses en væsentlig effekt på bundfloraen, men også efter hvornår der ses effekter på
jordbundsprocesser, træer, svampe, lav og dyr. For disse naturtyper har anerkendte studier vist, at
kvælstofdeposition over tålegrænsen allerede på kort sigt blandt andet kan medføre forandringer i
jordbundsprocesser og næringsstofsammensætning og i sammensætningen af svampe såvel som i
bundflora.
Der er til beslutningstagning om de fastsatte tålegrænser kun anvendt anerkendte videnskabelige
studier, der er fagfællebedømt og godkendt i FN-systemet
som egnede til dette formål.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk