Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2343118_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2571
Den 27. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 771 (MOF alm. del) stillet 1. februar 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 771
Vil ministeren redegøre for, hvilke naturlige processer (jord, planter, bakterier, lys m.v.) og
hvilke industrielle processer der nedbryder moderstoffet til TFA?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Der
eksisterer tusindvis af kemiske stoffer, der ligesom TFA indeholder en trifluormethyl gruppe (-CF3). En
del af disse stoffer kan under de rette betingelser nedbrydes til TFA. Med så mange forskellige stoffer, kan
der derfor forventes, at der er mange forskellige nedbrydningsveje, som kan lede til formationen af TFA. En
række studier peger på, at en af de velkendte kilder til TFA er visse typer af fluorerede drivhusgasser. Både
hydrofluorcarboner (HFC) og hydrofluorolefiner (HFO) er vist at kunne nedbrydes til TFA i atmosfæren ved
fotokemiske reaktioner. Den atmosfæriske nedbrydning initieres ved at gasserne reagerer med hydroxyl
radikaler eller ozon (relevant for HFO), som til sidst resulterer i dannelsen af TFA, der deponeres via nedbør.
Mængden af TFA kan derfor forventes at hænge sammen med koncentrationen af fotokemiske oxidanter i
atmosfæren.
I forbindelse med godkendelse af pesticider undersøges det, hvordan det aktive moderstof nedbrydes i
miljøet. Miljøstyrelsen har gennemgået EU-materialet for de to aktivstoffer flurtamon og flufenacet, hvor det
fremgår, at TFA dannes. I det følgende beskrives de oplysninger, som fremgår af dette materiale vedr.
nedbrydningen til TFA.
Der er påvist en biologisk nedbrydning af flurtamon i jord, som resulterer i dannelse af TFA direkte fra
moderstoffet, men primært via metabolitten, TFMBA. Denne nedbrydning finder sted i jord, som ikke er
vandmættet (aerobe forhold), og skulle jorden blive vandmættet (anaerobe forhold) nedbrydes flurtamon til
TFMBA, men denne metabolit er fundet meget stabil under anaerobe forhold og nedbrydes dermed ikke
videre til TFA. Desuden er flurtamon fundet optaget af afgrøder (fx hvede) efter udbringning, hvor
flurtamon, afhængig af afgrøden, nedbrydes til TFA inde i planten. Planten kan derudover optage TFA via
rødderne, hvis TFA er til stede i jordvæsken.
Under den første EU-vurdering af flufenacet blev TFA ikke nævnt som værende en metabolit. Men i
forbindelse med den igangværende revurdering i EU, er det vist, at flufenacet nedbrydes til TFA. Den
endelige EU-vurdering (EFSA-konklusion) er endnu ikke offentliggjort, hvormed der tages forbehold for
ændringer forud for offentliggørelse. Det fremgår dog af metabolismestudier, at flufenacet kan nedbrydes i
jord (aerob og anaerob) til TFA. Den biologiske nedbrydning af flufenacet i jord resulterer i dannelse af TFA
direkte fra moderstoffet, men også via metabolitten, FOE-thiadone.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om, hvilke naturlige processer (jord, planter, bakterier, lys m.v.) og hvilke industrielle processer der nedbryder moderstoffet til TFA, til miljøministeren
Desuden er flufenacet fundet optaget af afgrøder (fx hvede) efter udbringning, hvor stoffet nedbrydes til bla.
TFA inde i planten.
Der er begrænset viden om, hvilke industrielle processer, der nedbryder fluorerede stoffer til TFA. Et tysk
studie fra 2017 peger på, at TFA kan dannes ved ozonering af spildevand indeholdende nogle specifikke
fluorerede stoffer. Derudover har laboratorieundersøgelser vist, at fluorpolymerer kan nedbrydes termisk til
TFA. I en undersøgelse blev TFA detekteret ved en opvarmning til 360
500 °C, mens TFA i en nyere
kinesisk undersøgelse blev detekteret ved en opvarmning til 500
700 °C.
Forskellige studier har prøvet at estimere, hvor stor en andel af den samlede TFA forurening, der stammer
fra forskellige kilder. Studierne er dog lang fra enige, og det er et område, hvor der er store huller i den
nuværende viden. Det vil derfor kræve en mere omfattende undersøgelse at vurdere dette.”
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2