Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2520
Den 1. marts 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 763 (MOF
alm. del) stillet d. 1. februar 2021 efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 763
”Er ministeren enig i, at dansk landbrug og fødevareproduktion befinder sig blandt
de absolut bedste lande globalt på afgørende parametre såsom: klimaeffektiv pro-
duktion,
miljøvenlighed, arbejdsmiljø, løn, kvalitet, fødevaresikkerhed og etik?”
Svar
Dansk landbrug og dansk fødevareproduktion er ligesom fødevareproduktionen i en
række andre europæiske lande relativt klimaeffektiv. En nyere rapport fra World
Resources Institute (WRI), som vurderes at være meget retvisende sammenlignet
med tidligere studier, konkluderer, at Danmark sammen med Sverige, Polen, Tysk-
land, Holland, Frankrig, Storbritannien og USA er blandt de mest klimaeffektive
lande med hensyn til produktionen af slagtegrise. Med hensyn til mælkeproduktion
konkluderer rapporten, at Danmark deler førstepladsen med Holland, Tyskland,
USA og New Zealand. Der kan også henvises til den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 764.
Det bemærkes, at eksisterende analyser, som sammenligner klimaeffektiviteten af
dansk fødevareproduktion med andre landes fødevareproduktion, ikke omfatter en
udtømmende liste af produkter og heller ikke inkluderer alle verdens lande.
Der er efter min opfattelse brug for at gøre landbruget grønnere, ikke ved at afvikle
det, men ved at udvikle det. Det kræver, at vi er på forkant med den stigende efter-
spørgsel på bæredygtige fødevarer
–
både i Danmark og globalt. Danmark skal vise,
at det er muligt at forene et lavt klimaaftryk med en høj eksport, og at Danmark kan
gå forrest i konkurrencen om at producere fødevarer af høj kvalitet under gode ar-
bejdsvilkår, uden at klimaet og naturen taber.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk