MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om revurdering af sager mod danske chauffører og vognmænd, der er anklaget for at have overtrådt reglerne om transportegnethed frem til oktober 2020, til justitsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketinget

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2021-0032/33-0052

1825079

Besvarelse af spørgsmål nr. 750 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 750 (Alm. del), som Folketin-

gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om revurdering af sager mod danske chauffører og vognmænd, der er anklaget for at have overtrådt reglerne om transportegnethed frem til oktober 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 750 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudval-

get:

”Vil ministeren foranledige en revurdering af sager mod danske

chauffører og vognmænd, der er anklaget for at have overtrådt

reglerne om transportegnethed frem til oktober 2020, så sagerne

vurderes efter den nye sanktionsvejledning, der trådte i kraft den

1. oktober 2020, jf. MOF alm. del

–

bilag 299? Fødevarestyrel-

sen har siden medio 2017 foretaget ca. 400 politianmeldelser i

branchen, som nu sagsbehandles hos Politiet og Anklagemyn-

digheden. Hovedparten af politianmeldelserne af chauffører

vedrører en enkelt fejltagelse. Pr. 1. oktober 2020 har Fødeva-

restyrelsen indført en ny kontrol- og sanktionsmodel med mere

fokus på en helhedsvurdering frem for enkeltfejl, og det er for-

ventningen, at antallet af politisigtelser over for transportvirk-

somhederne vil blive reduceret betragteligt fremadrettet. Målet

med revurderingen er gennem frafald af politianmeldelser at

undgå, at chauffører straffes hårdere for gamle fejl, end der i dag

er politisk opbakning til og dækning for i den gældende sankti-

onsvejledning”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har forelagt

spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:

”Fødevarestyrelsen har indført et nyt kontrol-

og sanktionskon-

cept for dyretransporter fra den 1. oktober 2020. Denne model

er et centralt element i den politiske aftale af 25. juni 2020 om

et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrol-

koncept for dyretransporter. Dette indebærer en målretning af

Fødevarestyrelsens sanktionerings- og opfølgningsprincipper til

transportkæden, så der i højere grad bliver anvendt forbud, på-

bud, gebyrfinansierede ekstra kontroller og andre virkemidler,

som har en umiddelbar, mærkbar konsekvens for virksomheden.

Fokus er således på indsatser, som skal påvirke virksomheden

til at forbedre regelefterlevelsen på netop dét område, hvor der

har været konstateret problemer.

Som anført i MOF alm. del bilag 299, forventes implementerin-

gen af det nye kontrolkoncept at medføre et markant fald i antal

politianmeldelser

fra 1. oktober 2020.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,

der har oplyst følgende,

hvortil jeg kan henholde mig:

Side 2/6

”1.

Det fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de of-

fentlige anklageres opgave i forbindelse med politiet at forfølge

forbrydelser efter reglerne i denne lov. Anklagemyndigheden

skal herved påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at

forfølgning af uskyldige ikke finder sted, jf. bestemmelsens stk.

Reglen i retsplejelovens § 96, stk. 2, er udtryk for objektivitets-

princippet, der er et grundlæggende princip i strafferetsplejen.

Princippet indebærer, at anklagemyndigheden er forpligtet til at

tage enhver omstændighed, der tyder på en mistænkts uskyld, i

betragtning. Det følger altså af objektivitetsprincippet, at ankla-

gemyndigheden kun skal rejse tiltale i sager, hvor der er en ri-

melig formodning om, at der vil ske domfældelse i retten.

Objektivitetsprincippet indebærer samtidig, at anklagemyndig-

heden som udgangspunkt ikke kan undlade at tage skridt til at

strafforfølge personer, som anklagemyndigheden skønner er

skyldige i en strafbar lovovertrædelse. Der må i disse tilfælde

normalt enten rejses tiltale eller meddeles et tiltalefrafald efter

straffelovens § 722. Der gælder således ingen almindelig regel

om ikke at gøre noget i anledning af en konstateret lovovertræ-

delse, idet retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, dog giver hjemmel

til af ressourcemæssige årsager at opgive påtale, selv om der be-

står en formodning om skyld.

Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om dy-

reværn fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens

behandling af dyreværnssager, herunder sager om transport af

dyr. Det pågældende afsnit bygger bl.a. på forarbejderne til dy-

reværnsloven.

Af afsnittets pkt. 3.2.C. fremgår følgende i forhold til valg af

ansvarssubjekt i sager om transport af dyr:

”[….] I sager om transport af dyr kan der opstå

spørgsmål om valg af ansvarssubjekt, idet der kan

være grundlag for at gøre strafansvar gældende

både mod en ansat chauffør, dennes arbejdsgi-

ver/vognmand, andre ansatte i transportfirmaet

og/eller den person (typisk en landmand), der f.eks.

har ladet et dyr, der er uegnet til transport, trans-

portere.

Anklagemyndigheden skal rejse tiltale både mod

den chauffør, der har udført transporten, og mod ar-

bejdsgiver/vognmand og leverandør, hvis det kan

godtgøres, at disse har været medvirkende til over-

Side 3/6

trædelsen eller har begået selvstændige overtrædel-

ser, eller hvis der er grundlag for strafansvar for ar-

bejdsgiveren/vognmanden eller for leverandøren ef-

ter reglerne om strafansvar for juridiske personer.

Som eksempel kan nævnes U 2012.3395H, hvor en

chauffør og et vognmandsfirma, som chaufføren var

medejer af, blev idømt bøder for overtrædelse af dy-

reværnsloven i forbindelse med transport af dyr.

Højesteret fandt ikke grundlag for at nedsætte bø-

derne under henvisning til sagsbehandlingstiden, li-

gesom Højesteret ikke fandt, at den dømtes rolle

både som chauffør og som direktør i vognmandsfir-

maet betød en krænkelse af forbuddet om dobbelt

straf.

Strafansvaret beror på en almindelig strafferetlig

vurdering, herunder på om overtrædelsen kan til-

regnes den pågældende som forsætlig eller uagt-

som.

[….]”

Den 6. februar 2020 vedtog Folketinget en ny dyrevelfærds-

lov, som trådte i kraft den 1. januar 2021. Loven erstatter dyre-

værnsloven.

Af bemærkningerne til den nye dyrevelfærdslov fremgår af

punkt 2.20.4. bl.a.:

”Det blev i forbindelse med skærpelse af bødeni-

veauet i 2007 for transportør (vognmand) og land-

mand i sager om transport af dyr vurderet, at et højt

bødeniveau er påkrævet for at opnå den forudsatte

præventive effekt af de strafbelagte regler om trans-

port af dyr, da der navnlig i sager om transport af

dyr kan være et særligt økonomisk incitament til at

overtræde lovgivningen. Det er Miljø- og Fødevare-

ministeriets vurdering, at disse hensyn stadig er re-

levante, og at det fastsatte bødeniveau fortsat er

passende. Det gældende bødeniveau foreslås derfor

videreført uændret.

Da de generelle vejledende bødestørrelser ved over-

trædelser af dyrevelfærdslovgivningen i erhvervs-

forhold, som er nævnt i afsnit 2.20.1.1.1. særligt om

bødeniveau, stadig er relevante også i dyretrans-

portsager, og da chauffører og ledsagere ikke er

omfattet af bødeniveauet, som følger af lovændrin-

gen i 2007 (lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring

Side 4/6

af dyreværnsloven), foreslås disse ligeledes videre-

ført uændret.

Det fremgår således af ændringsloven fra 2007, at

der sker en skærpelse af strafniveauet, men ansvars-

subjekterne forbliver uforandret, selvom chauffø-

rers ansvar ikke straffes helt så hårdt, som trans-

portvirksomheder og leverandører.

Som led i politisk aftale af 18. december 2018 om

styrket kontrol af dyretransporter mellem davæ-

rende regering (VLAK) og Dansk Folkeparti er Fø-

devarestyrelsens sanktioneringspraksis i sager om

transportegnethed blevet præciseret, således at sty-

relsen i forbindelse med styrkelsen af kontrollen

med dyretransporter primært sanktionerer land-

mand og transportvirksomhed. Det vil betyde, at Fø-

devarestyrelsen i højere grad vil udnytte mulighe-

derne for at sanktionere med påbud og forbud, hvor

dette vurderes hensigtsmæssigt.

Dette indebærer, at styrelsen ved kontrollen på sam-

lesteder eller i besætninger og ved AM-kontrollen

på slagterier i bl.a. sager om transportegnethed vil

sanktionere landmand og transportvirksomhed med

indskærpelse, påbud eller forbud med en fremadret-

tet forbedring af regelefterlevelsen som formål.

I forbindelse med overtrædelser af reglerne om

transport, herunder om dyrs transportegnethed, vil

der som hidtil skulle foretages en konkret vurdering

af overtrædelsen, herunder om der skal ske politian-

meldelse. Det er uændret anklagemyndigheden, der

–

på baggrund af politiets efterforskning

–

afgør, om

der skal rejses tiltale, og hvilke aktører der i givet

fald skal rejses tiltale mod.

[…]”.

Det strafferetlige ansvar for de enkelte aktører videreføres såle-

des med vedtagelsen af den nye dyrevelfærdslov, uanset at Fø-

devarestyrelsen har præciseret styrelsens sanktioneringspraksis

i forbindelse med styrelsens kontroller af dyretransporter.

Det er på den baggrund Rigsadvokatens vurdering, at ikrafttræ-

delsen af den nye dyrevelfærdslov ikke medfører en ændring af

anklagemyndighedens vurdering af rette ansvarssubjekt i kon-

krete sager om transport af dyr. Chauffører kan således fortsat

tiltales og sanktioneres på baggrund af en konkret vurdering i

hver enkelt sag. I den forbindelse bemærkes endvidere, at det

Side 5/6

som nævnt følger af objektivitetsprincippet, at anklagemyndig-

heden som udgangspunkt ikke kan undlade at tage skridt til at

strafforfølge personer, som anklagemyndigheden skønner er

skyldige i en strafbar lovovertrædelse, jf. pkt. 1 ovenfor.”

Side 6/6