Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2369652_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 748 (MOF alm. del) stillet 28.
januar 2021 efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 748
”Vil
ministeren redegøre for udfordringerne med datofrister for efterafgrøder, og herunder
kommentere de problemer som de regionale klimamæssige forskelle kan give anledning
til, hvor såning af efterafgrøder på datofristen kan give problemer i f.eks. Nordjylland, hvor
der som regel endnu ikke er høstet på den dato?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser:
"Landbrugsstyrelsen er opmærksom på de regionale variationer i den forventede høstdato mellem
landsdele, og at det i nogle år kan være svært at nå at etablere efterafgrøderne til tiden, således at
miljøeffekten sikres.
Landbrugsstyrelsen har i årene 2015-2018 udsat etableringsfristen generelt som følge af situationer
med usædvanlige vejrforhold, der kunne påvirke rettidig etablering af efterafgrøderne.
Som konsekvens af de gentagne fristudsættelser indførte Landbrugsstyrelsen i 2019 efter dialog med
erhvervet de såkaldt fleksible frister for etablering af efterafgrøder, hvor effekten af efterafgrøderne
fastlægges på baggrund af etableringstidspunktet, og den lavere kvælstofeffekt kompenseres ved en
tilsvarende reduktion i bedriftens samlede kvælstofkvote. Det giver landbrugerne mulighed for at
udskyde etableringen af efterafgrøder frem til den 7. september. Sen etablering af efterafgrøder kan
også benyttes ved opfyldelse af kravet om at udlægge Miljøfokusområder (MFO). Landbrugsstyrelsen
kan oplyse, at sen etablering af efterafgrøder blev anvendt på ca. 72.000 ha i 2019 og ca. 5.000 ha. i
2020, hvor 2020 generelt set var et gunstigt år for etablering af efterafgrøder.
Landbrugerne kan også vælge at etablere efterafgrøder på anden vis før høst af hovedafgrøden, idet
efterafgrøder kan etableres om foråret som udlæg i en hovedafgrøde, eller udspredes før høst af
hovedafgrøden. Landbrugerne har også mulighed for at vælge en række alternativer som erstatning for
etablering af efterafgrøder f.eks. tidlig såning af vinterkorn, etablering af brak eller reduktion af
kvælstofkvoten.
Landbrugsstyrelsen har tidligere bedt Aarhus Universitet om at vurdere muligheden for at
differentiere såtidspunktet mellem landsdele, hvilket der ikke kunne findes et sikkert og
veldokumenteret fagligt grundlag for.
Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 748: Spm. om udfordringerne med datofrister for efterafgrøder, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Landbrugsstyrelsen vurderer løbende, om ny viden giver grundlag for en justering af reglerne for
efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. I 2020 har Landbrugsstyrelsen sammen med Aarhus
Universitet og SEGES under Landbrug & Fødevarer igangsat et pilotprojekt om biomasse med
deltagelse af otte landbrugere. Pilotprojektet skal bl.a. bidrage med ny viden om, hvordan
miljøeffekten kan sikres uden brug af specifikke etableringsfrister, men hvor effekten fastlægges ved
hjælp af satellitter, der måler afgrødernes biomasse. Landbrugsstyrelsen håber, at erfaringerne og
viden fra dette 2-årige pilotprojekt kan give mulighed for at justere reglerne om faste
etableringsfrister."
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
2