Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2339290_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1985
Den 22. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 745 (MOF alm. del) stillet den 28. januar 2021 efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 745
”Vil
ministeren igangsætte arbejde med prøvetagning og analyser af jord- og vandprøver
fra grundene i Fredericia, Høje Taastrup og Ikast-Brande, hvor virksomheden Danwee har
opbevaret elektronikaffald, jf. artiklen
’’Tonsvis af farligt elektronikaffald har ligget skjult
i Danmark i årevis’’ fra Berlingske den 22. januar 2021 (www.berlingske.dk/samfund/tonsvis-
af-farligt-elektronikaffald-har-ligget-skjult-i-danmark-i-arevis)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for de relevante miljømyndigheder, der har kompetencen til at vurdere,
om der er grundlag for prøvetagning og analyser.
Miljøstyrelsen oplyser:
”Miljøstyrelsen
er kun miljømyndighed for DanWEEEs virksomhed i Hedehusene, Høje Tåstrup
kommune, og styrelsen kan derfor kun svare for denne lokalitet. Styrelsen kan ikke anbefale, at der
igangsættes prøvetagning og analyser af jord- og vandprøver fra grunden i Hedehusene, da den
allerede gennemførte grundige undersøgelse, Niras 2020, ikke indikerer at udvaskning fra
elektronikskrot (shredderaffald) udgør en væsentlig kilde til jord- eller grundvandsforurening.
Der henvises i øvrigt til svaret på MOF alm. del som 743.”
Fredericia Kommune oplyser:
”Hvis
der er en overhængende fare for miljøet, skal kommunen iværksætte en selvhjælpshandling i
form af en jordforureningsundersøgelse og evt. oprensning. Elektronikskrot kan give anledning til
udvaskning af primært metaller til jorden. Metaller er forholdsvist immobile og udvaskes normalt ikke
eller kun i mindre grad til grundvandet. Der er ingen drikkevandsinteresser i området, og der
indvindes ikke drikkevand fra området. Der er derfor ingen overhængende fare for
drikkevandsressourcen. Derfor har Fredericia Kommune vurderet, at der ikke er grundlag for, at
kommunen skal iværksætte en jord- eller grundvandsundersøgelse. Fredericia Kommune kan meddele
påbud efter jordforureningsloven, dvs. undersøgelses- og oprensningspåbud, hvis der er en ansvarlig
jf. loven. Da DanWEEE er gået konkurs og konkursboet er afsluttet, og det er oplyst at der ikke er
penge i konkursboet, kan kommunen ikke umiddelbart se, at der er mulighed for, at meddele påbud/at
et påbud kan føre til en afklaring. Fredericia Kommune vil vurdere, om Region Syddanmark skal
orienteres. Hvis regionen vurderer, at DanWEEE’s oplag kan have givet anledning til forurening, vil
det indgå i de oplysninger der ligger til grund for ejendommens nuværende kortlægning på V1-niveau.
Det er også regionen, der vurderer, om en evt. forurening skal prioriteres i den offentlige indsats over
for jord-
og grundvandsforureninger.”
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 746: Spm. om Miljøstyrelsen er bekendt med lignende affaldsdepoter, som virksomheden Danwee der udgør en risiko for forurening af jord og grundvand, til miljøministeren
Jeg kan endeligt oplyse, at DanWEEE ikke har haft lokalitet i Ikast-Brande Kommune, som det
fremgår af spørgsmålet. Konkursboet efter DanWEEE har solgt en del af elektronikaffaldet til en
anden affaldsbehandlingsvirksomhed (Fragmentum), der ved overtagelsen af affaldet havde lokalitet i
Herning Kommune og senere flyttede lokation.
Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Herning Kommune, der oplyser;
”Da affaldet har ligget på befæstet areal med kontrolleret afledning, har Herning Kommune, for
nuværende, ikke fundet anledning til at foretage forureningsundersøgelse på virksomhedens matrikel.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk