Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2336855_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. februar 2021
J nr.
2021-730
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 27. januar stillet mig følgende spørgsmål
740 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål 740
Lækageraten udtrykker det forhold, at en reducering af udslip i Danmark medfører
en tilsvarende stigning i udlandet. Vil ministeren redegøre for, hvad lækageraten ved
reducering af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, jf. klima-
lovens § 1, stk. 1, kan forventes at være for henholdsvis: 1) Dansk landbrug som
helhed, 2) Dyrkning af korn, frø, græs og roer, 3) Havebrugsdyrkning af grøntsager,
blomster, planter og dyrkning af svampe, og 4) Husdyrhold med mælkeproduktion,
kødproduktion, pelsdyrproduktion og ægproduktion?
Svar
Med Klimaloven har vi besluttet, at indfrielse af 70 pct. målsætningen skal ske under
hensyntagen til drivhusgaslækage. Desuden følger det af klimaloven, at de tiltag, der
anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle inden-
landske reduktioner, men samtidig sikre at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhus-
gasudledningen uden for Danmarks grænser. Lækageraten på forskellige områder
vil i høj grad afhænge af, hvordan den konkrete reduktionsindsats indrettes.
Landbruget spiller en central rolle i indfrielsen af 70 pct. målsætningen. Regeringen
har igangsat de første tekniske drøftelser forud for forhandlingerne om en aftale for
en grøn omstilling af landbruget. Potentiel lækage fra landbruget vil i høj grad af-
hænge af, hvordan det i forhandlingerne besluttes at indrette reduktionsindsatsen i
landbruget. En estimering af lækageraten for de fire forskellige kategorier, der spør-
ges ind til, forudsætter kendskab til det fremtidige reguleringsomfang og
–instrument
for hver enkelt kategori, hvilket der ikke er truffet beslutning om.
Potentiel lækage fra landbruget vil desuden afhænge af, hvordan den nye fælles
landbrugsreform i EU indrettes. Fælles rammevilkår for landbruget i EU kan mindske
risikoen for lækage. Det forventes, at reformen vil indeholde krav om, at en øget
andel af landbrugsstøtten øremærkes grønne indsatser. Forhandlingerne herom er
endnu ikke afsluttede.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om, hvad lækageraten ved reducering af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2336855_0002.png
De Økonomiske Råd har estimeret en lækagerate for dansk landbrug som helhed på
27
75 pct. når der indføres en sektorspecifik CO
2
e-afgift på 100 kr. per ton, af-
hængig af, hvilken klimapolitik der føres i udlandet
1
. Jeg er ikke bekendt med, at der
findes analyser af lækageraten for de fire forskellige delkategorier.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2019, Kap II Lækage af drivhusgasudledninger og
dansk klimapolitik.
Side
2/2