Ministeren
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
23. februar 2021
J nr.
2021 - 720
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 26. januar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål 738 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 738
Vil ministeren oplyse, om det er muligt juridisk for staten Danmark at stille krav om
maksimal CO2-udledning ved produktion af den kunstgødning, der importeres og
anvendes i Danmark?
Svar
Til brug for besvarelsen af, om det er muligt juridisk for staten Danmark at stille krav
om maksimal CO2-udledning ved produktion af den kunstgødning, der importeres og
anvendes i Danmark, har jeg indhentet bidrag fra Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen oplyser at:
Af Landbrugsstyrelsens sektorlovgivning, er det alene gødningsforordningen (for-
ordning 2019/1009), der er relevant for besvarelsen. Som følge af gødningsforord-
ningen, kan der ikke stilles krav til den maksimale CO2-udledning ved produktionen
af kunstgødning, der importeres til og anvendes i Danmark, hvis der er tale om EU-
gødningsprodukter omfattet af gødningsforordningen (forordning 2019/1009).
Desuden har jeg indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen om generelle regler for de
gødningsprodukter, der ikke er omfattet af harmoniserede regler i EU.
Erhvervsstyrelsen oplyser at:
For de gødningsprodukter, hvor der ikke findes harmoniserede regler i EU, indehol-
der Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) en begrænsning
for, hvilke restriktioner en medlemsstat kan indføre for at hindre varernes fri bevæ-
gelighed.
I henhold til art. 34 TEUF er kvantitative indførelsesrestriktioner såvel som alle for-
anstaltninger med tilsvarende
virkning forbudt mellem EU’s medlemsstater. Hvis en
medlemsstat forbyder salg af et produkt, der er produceret på en bestemt måde, vil
det som udgangspunkt være omfattet af art. 34 TEUF.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2