Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2345900_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1887
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 671 MOF alm. del stillet 14. januar 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 671
”Kan
ministeren oplyse, hvad regeringens holdninger er til nye regler i EU om jagt og
fiskeri? Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund er begge stærkt bekymrede
for, at Europa-Kommissionen i en ny vejledning lægger op til at forbyde fiskeri
og jagt på de arealer, der i 2030 skal udlægges som strengt beskyttet natur.”
Svar
Jeg henviser indledningsvist til mine svar på S 653 og S 757 om samme emne.
Der har i den danske debat været den generelle misforståelse, at EU-Kommissionen vil forbyde f.eks.
jagt og fiskeri i danske beskyttede områder.
EU-Kommissionen har som en del af implementeringen af EU’s biodiversitetsstrategi 2030 udsendt et
udkast til vejledning omkring beskyttede områder. Udkastet skal drøftes mellem EU’s medlemslande
og EU-Kommissionen i løbet af 2021 mhp., at der opnås en fælles forståelse herom inden udgangen af
året.
Danmark har gjort EU-Kommissionen opmærksom på, at der er behov for nærmere drøftelser om
definitionen af blandt andet strengt beskyttede områder og vil også på det kommende
embedsmandsmøde d. 18. februar tage spørgsmålet op. Jeg kan oplyse, at EU-Kommissionens
repræsentant i Danmark, Stina Soewarta efter udsendelsen af udkast til vejledning har meldt ud, at
bæredygtig jagt ikke anses for en trussel mod beskyttet natur.
EU-Kommissionen kan udarbejde vejledninger, som angiver, at bestemte kriterier skal være opfyldte,
før EU-Kommissionen vil tælle et område med som f.eks. strengt beskyttet eller hvilke aktiviteter, som
EU-Kommissionen mener skal være tilladte i strengt beskyttede områder. Men det er dansk
lovgivning, som regulerer danske områder, og det er en dansk beslutning, hvilke områder der skal
udpeges som beskyttede og strengt beskyttede.
Mange jægere og lystfiskere gør et aktivt og stort arbejde for at passe på vores natur. Fx når jægere
bekæmper invasive rovdyr som mårhunden, eller hjælper med at pleje landmandens læhegn, så
insekter, fugle og vildt får bedre vilkår. Eller når lokale lystfiskere bruger fritiden på at restaurere
vandløb.
Mange jægere og lystfiskere gør et aktivt og stort arbejde for at passe på vores natur. Fx når jægere
bekæmper invasive rovdyr som mårhunden, eller hjælper med at pleje landmandens læhegn, så
insekter, fugle og vildt får bedre vilkår. Eller når lokale lystfiskere bruger fritiden på at restaurere
vandløb.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 737: MFU spm. om kommentar til henvendelse fra Gunnar Bennedsen, formand for Jægerrådet i Kolding kommune, om plads til friluftsliv og jagt, til miljøministeren
I Danmark har vi altså en lang og stolt tradition for jagt og fiskeri, og det skal vi fortsat have. Og EU
hverken vil eller kan bestemme, hvor vi må have jagt og fiskeri herhjemme. Det kan vi kun selv. Sådan
er det nu, og sådan skal det fortsætte med at være
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2