Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2343091_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 15. februar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 623 (MOF alm. del) stillet 12.
januar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 623
”Vil
ministeren redegøre for gebyrstørrelserne efter de hidtidige regler og efter de nye regler for til-
syn/syning/godkendelse mv af kreaturer, der afgræsser græsarealer, umiddelbart forud for at slagte-
kvæget skal skydes på marken, som indledning til slagtning og opskæring m.v., hvor det ifølge forelig-
gende oplysninger hidtil har været ca. 4-500 kr. pr. kreatur, men nu stiger meget voldsomt til ca. 1700
kr. i timen, hvilket smadrer økonomien ved at have afgræsningskvæg til at afgræsse græs- og naturare-
aler, herunder for staten og på landmandens egne arealer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”I forhold til
kreaturer, der afgræsser græsarealer, sondres der mellem henholdsvis
”uhåndterbare,
vilde
dyr”,
som lever tilnærmelsesvis frit i naturen
og ”andre dyr end vilde dyr”,
der er under opsyn og i en vis
kontakt med landmanden.
For så vidt angår
”uhåndterbare, vilde dyr” gælder,
at disse dyr hidtil er kontrolleret i forbindelse med
slagtning på grundlag af en direkte aftale mellem landmanden og en privatpraktiserende dyrlæge. Fø-
devarestyrelsen har ikke eksakte oplysninger om omkostningsniveauet, men det er tidligere lagt til
grund, at betalingen var i størrelsesordenen ca. 1.000 kr. pr. påbegyndt time. EU regler på området
fordrer, at kontrollen fremover skal udføres af en embedsdyrlæge, hvilket indebærer en stigning til 1.700
kr. pr. påbegyndt time i dagtimerne. For at adressere den bekymring, der fra både erhvervets og politisk
side er rejst i forhold til de højere kontrolomkostninger, er gebyrbetalingen ændret fra afregning pr.
påbegyndt time til pr. påbegyndt kvarter med tilbagevirkende kraft. Landmændene vil derfor kun skulle
betale for den tid, som kontrollen tager.
For så vidt angår
”andre dyr end vilde dyr”
kan disse dyr håndteres under den nye model for gårdslagt-
ninger, hvor dyrene kan slagtes i besætningen og dermed undgå transporten til slagteriet. I henhold til
EU-lovgivningen skal kontrollen ske på samme vilkår, som på slagteri, hvilket medfører, at kontrollen
skal foretages af en embedsdyrlæge. Gårdslagtningsordningen er omfattet af de samme tilskudsmulig-
heder, som gælder i forbindelse med slagtning på små slagterier, hvorfor gårdslagtede dyr vil kunne
forventes slagtet uden højere omkostninger end hidtil. Det forudsætter, at man samarbejder med et
slagteri (slagtehus), som er omfattet af støtte.”
Rasmus Prehn
/
Johan Kjølhede Overgaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk