Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2338811_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 729 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 729
”Hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at borgere, herunder dårligt gående, stadig vil kunne få glæde af
naturen ved populære slotte og skovområder, hvor Naturstyrelsen nu har lukket af for bilister, jf.
artiklen ”Naturstyrelsen
har fået nok af bilister -
lukker af ved populært slot og flere skovområder” fra
TV 2 Lorry den 21. januar 2021 (www.tv2lorry.dk/lyngby-taarbaek/naturstyrelsen-har-faaet-nok-af-
bilister-lukker-
af-ved-populaert-slot-og-flere-skovomraader)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Det
er generelt ikke tilladt at køre i bil i Jægersborg Dyrehave. For at give mennesker med handicap
en mulighed for at besøge dyrehaven blev der dog for mere end 40 år siden givet mulighed for at køre
frem til Eremitageslottet om onsdagen, og det accepteredes, at andre også kunne køre frem til slottet,
så længe der var plads til mennesker med handicap. Den mulighed benyttes nu i høj grad af andre, som
ikke har det samme behov for lettere adgang, eksempelvis turistbusser, golfspillere, veteranbil- og
sportsvognsklubber med videre. Denne udvikling har gjort det vanskeligt for mennesker med handicap
at parkere ved slottet, og de mange parkerede biler har været til gene for de øvrige brugere af området.
For at sikre mennesker med handicap og andre dårligt gående mulighed for at opleve Jægersborg
Dyrehave har Naturstyrelsen fra den 1. februar 2021 ændret mulighederne for kørsel om onsdagen, så
alene følgende køretøjer har adgang for kørsel frem til slottet uden særskilt tilladelse: a)
motorkøretøjer, som har et blåt handicapskilt, b) handicapbusser med cvr nummer, c) busser med
påskriften
”handicapbus” samt d) busser fra plejehjem og daginstitutioner, som bærer institutionens
navn. Ændringen har været drøftet i det lokale brugerråd med repræsentanter for natur- og
friluftsorganisationer, kommuner m.fl., som ikke havde bemærkninger til ændringen.
Inden for to km fra Eremitageslottet findes flere hundrede p-pladser fra hvilke personer uden
bevægelseshandicap nemt og hurtigt kan gå frem til slottet."
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk