Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1875
Den 26. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 728 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2021 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 728
"Overholder kommunerne habitatdirektivet, når de giver tilladelse til udvidelser af husdyrbrug?
Hvilken kontrol af kommunerne er der angående overholdelse af habitatdirektivet i forhold til
tilladelser til udvidelser af husdyrbrug?"
Svar
I husdyrreguleringens tilladelses- og godkendelsesordning er der taget højde for flere EU-direktiver,
herunder habitatdirektivet. Som eksempel kan nævnes ammoniakbeskyttelsesniveauet i forhold til
naturarealer. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1-natur er således bl.a. fastsat med henblik
på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur.
Miljøministeriet har ikke kendskab til, at der skulle være generelle problemer med kommunernes
behandling af husdyrsager og iagttagelsen af habitatdirektivet i den forbindelse.
Kontrollen af kommunerne består i adgangen til at påklage kommunernes afgørelser i konkrete
husdyrsager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Herudover fører Ankestyrelsen tilsyn med, at
kommunerne overholder lovgivningen.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk