Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2348092_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 722 (MOF
alm. del) stillet 25. januar 2021 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 722
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del - spørgsmål 374 bekræfte, at lattergasemissioner
ved nedfældning af husdyrgødning ikke indgår i de nationale opgørelser, fordi det ikke på nuværende
tidspunkt er muligt at kvantificere dem? Vil ministeren tage initiativ til, at der udvikles metoder til at
kvantificere lattergasemissioner ved nedfældning af husdyrgødning?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
"Den nationale emissionsopgørelse inkluderer alle substantielle kilder til drivhusgasudledning,
herunder også udledning af lattergas ved udbringning af husdyrgødning. Opgørelsen er dog ikke opdelt
efter, om husdyrgødning ved udbringning er nedfældet i jorden eller f.eks. forsuret.
Den nationale emissionsopgørelse over drivhusgasudledninger er baseret på retningslinjer og
beregningsmetoder udarbejdet af FN’s klimapanel, IPCC. Anvendelsen af IPCC's retningslinjer og
beregningsmetoder er obligatorisk for indrapporteringen af de nationale drivhusgasopgørelser til FN’s
klimakonvention, UNFCCC.
Ifølge IPCC's retningslinjer kan lande vælge mellem tre forskellige niveauer
(såkaldte ”tiers”)
af
detaljeringsgrad i beregningsmetoder afhængig af tilgængeligheden af data og information i den
pågældende nation. Tier 1, som er det laveste niveau, er baseret på standardmetoder og
standardemissionsfaktorer. Tier 2 er baseret på standardmetoder, men anvender nationale
emissionsfaktorer tilpasset på baggrund af nationale målinger og data. Tier 3 er baseret på avanceret
modellering eller målinger fra den pågældende nation. Tier 3 er således det højeste niveau med den mest
detaljerede beregningsmetode.
Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab (DCE), er ansvarlig for udarbejdelsen af den danske
emissionsopgørelse. Danmark anvender den mest enkle beregningsmetode for lattergasemission fra
udbringning af husdyrgødning på marken (tier 1), da det er på dette niveau, data er tilgængelige. Det er
baggrunden for, at der ikke skelnes mellem, om flydende husdyrgødning er nedfældet eller f.eks. forsuret
ved udbringning.
I praksis vil der være stor variation i lattergasemissionen ved udbringning af husdyrgødning.
Sammenhængene i kvælstofkredsløbet er komplekse, og ud over udbringningsteknik afhænger
emissionen af lattergas fra udbragt husdyrgødning også af lokale forhold som jordens humus- og
vandindhold, pH, tekstur, sædskifte og vejrforhold.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 •
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om lattergasemissioner ved nedfældning af husdyrgødning ikke indgår i de nationale opgørelser, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Igangværende forskningsprojekter skal bidrage til at forbedre vidensgrundlaget for estimering af
lattergasemission fra udbringning af gødning generelt, men der er endnu ikke tilstrækkelig data, som
muliggør udviklingen af en dansk metode på et højere niveau (tier 2 eller 3) til brug i
emissionsopgørelsen."
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
2