Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2327742_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-11749
Den 30. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 715 (MOF alm. del) stillet 20. januar 2021 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 715
”Vil
ministeren kommentere pressemeddelelse fra Dansk Akvakultur: "Miljøministeren i samråd om sin
rolle i sagsbehandling på havbrugsområdet", jf. MOF alm. del -
bilag 282?”
Svar
Dansk Akvakulturs pressemeddelelse omhandler dels Jacob Jensens samrådsspørgsmål AA om
havbrug, dels den igangværende sagsbehandling af havbrugsansøgninger.
Som oplyst på samråd AA om havbrug den 20. januar 2021 tilkendegav jeg med min udtalelse i
pressemeddelelse af 26. august 2019 om, at jeg ikke ønsker flere og større havbrug i Danmark, min
politiske dagsorden på området. Med udtalelsen fulgte jeg op på Socialdemokratiets udmeldinger om
havbrugsområdet fra marts 2019, hvor Socialdemokratiet meldte ud, at tiden ikke er til større havbrug
gennem brugen af kompenserende marine virkemidler.
Det fremgår udtrykkeligt af pressemeddelelsen, at sagsbehandlingen af ansøgninger om
havbrugsproduktion fortsat vil skulle behandles efter gældende regler. Det klare budskab fremgår af
lovforslag L 55 som fremsat, men også af det udkast til lovforslag, som blev sendt i forudgående offentlig
høring. Jeg gentog budskabet i min tale ved 1. behandling af lovforslag L 55 om ophævelse af
bestemmelse om kompenserende marine virkemidler, og det fremgår af mine skriftlige besvarelser af
udvalgsspørgsmål 9-14 i forbindelse med L 55. Som jeg også sagde på samrådet, så trådte
bekendtgørelsen om kompenserende marine virkemidler aldrig i kraft.
I forhold til Dansk Akvakulturs synspunkter om den igangværende sagsbehandling kan jeg ikke udtale
mig om konkrete sager. Jeg kan dog helt overordnet fastslå, at Miljøstyrelsen - som alle andre
myndigheder
selvfølgelig er forpligtet til at behandle sagerne så hurtigt, som det er muligt, og i øvrigt
skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler.
Jeg er samtidig bekendt med, at de konkrete sager er forbundet med komplekse juridiske og miljøfaglige
problemstillinger. Jeg er bl.a. bekendt med, at en række sager om havbrug er blevet hjemvist af Miljø-
og Fødevarenævnet. En anden sag om havbrug er indbragt for EU-domstolen med henblik på afklaring
af EU-retlige regler, mens der i andre sager om havbrug pågår omfattende
habitatkonsekvensvurderinger.
Det er vigtigt for mig, at disse sager
som alle andre myndighedssager
behandles korrekt, herunder
at de miljøretlige regler inddrages i overensstemmelse med gældende nationale og EU-retlige forskrifter.
Her finder jeg det betryggende, at Kammeradvokaten i undersøgelse vedrørende den mangelfulde
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 715: Spm. om kommentar til pressemeddelelse fra Dansk Akvakultur: "Miljøministeren i samråd om sin rolle i sagsbehandling på havbrugsområdet", til miljøministeren
administration af placeringstilladelser til de danske havbrug, som blev oversendt til MOF den 19.
december 2019, har vurderet, at Miljøstyrelsen med bl.a. sin organisation og kompetencer generelt er
egnet til at sikre korrekt behandling af havbrugssager.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
2