Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2336090_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1527
Den 15. februar 2021
Hermed følger besvarelse fra miljøministeren af spørgsmål nr. 711 (MOF alm. del) stillet 19. januar
2021 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 711
”Er der forskel på effekten af titandioxid i nanoform og som større partikler? Er titandioxid
i form af partikler i nanostørrelse tilladt i kosmetik? Hvad er effekten af titandioxid i
lungerne og i kroppen
– i hvilket omfang akkumuleres titandioxid i lunger, blod og væv?”
Svar
Jeg har forelagt det første og tredje delspørgsmål for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen henviser til det videnskabelige arbejde udført af det Nationale forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA), der har evalueret den relevante litteratur om titandioxid NM (nanomateriale) fra
både epidemiologiske undersøgelser og inhalationsforsøg med dyr (2018), samt Det Europæiske
Kemikalieagenturs (ECHA) Udvalg for Risikovurderings (RAC) konklusion om klassificering af
titandioxid (2017).
Hos rotter blev der observeret lungeinflammation og lungekræft i inhalationsundersøgelser,
og titandioxid er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 2
dvs. mistænkt som
værende kræftfremkaldende ved inhalation. Miljøstyrelsen anser inflammation og kræft i
lungerne som de vigtigste skadelige effekter. Der observeredes dog også effekter i hjertekar
systemet hos forsøgsdyrene.
RAC har baseret konklusionen om kræftfremkaldende effekter ved inhalation af titandioxid på
to kræftstudier hos rotter. I Heinrich et al. 1995 udsættes rotterne for ultrafine titandioxid
partikler, og herved ses et større respons i form af udvikling af tumorer end for fine titandioxid
partikler hos Lee et al. 1984. Dog ses samme respons, hvis det sættes i forhold til
overfladearealet af partiklerne. Det vil sige, at det er overfladearealet af partiklerne, der er
afgørende for responset, og ikke om partiklerne har nanostørrelse eller er større. Ingen af de
identificerede epidemiologiske undersøgelser indeholdt oplysninger om titandioxids
partikelstørrelse, hvilket ikke gør det muligt at afgøre, om eksponeringerne omfattede
titandioxid NM hos mennesket.
RAC konkluderer dog også, at den kræftfremkaldende effekt ikke alene beror på titandioxid,
men på partikeltoksicitet af svært opløselige partikler med lav toksicitet. Mekanismen for den
kræftfremkaldende effekt, der ses ved titandioxid, tyder ikke på en direkte kræftfremkaldende
effekt, men en høj byrde af titandioxid i lungerne resulterer i en markant og vedblivende
inflammatorisk respons, som fører til tumordannelsen i lungerne.
På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, med baggrund i virkningsmekanismerne som de
kendes på nuværende tidspunkt, det plausibelt, at der er en tærskel for denne
kræftfremkaldende effekt. Det vurderes derfor videre, at effekterne ses i tilfælde med en høj
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm. om der er forskel på effekten af titandioxid i nanoform og som større partikler, til miljøministeren
vedvarende dosis via inhalation hos forsøgsdyr. De epidemiologiske data har ikke vist øget
forekomst af lungekræft hos mennesket ved udsættelse af titandioxid.
En række undersøgelser hos mus og rotter viser desuden, at titandioxid NM bl.a. distribueres i
lungerne, leveren, hjertet, milten, nyrerne efter inhalation via lungerne og ved oral indtag via
mavetarmsystemet. Dog tyder undersøgelserne på, at distributionen til vævet foregår langsomt.
Samtidig viser det sig, at elimination af titandioxid fra vævet ligeledes foregår langsomt, men
det videnskabelige datagrundlag er forholdsvist begrænset, og der er derfor usikkerheder om
potentielle konsekvenser.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
har i deres ”Reevaluation of titanium
dioxide E171
as a food additive” (2016) også konkluderet,
at titandioxid ved oral indtag i både
nano- og mikroformer ikke har et genotoksisk eller kræftfremkaldende potentiale. Dvs.,
sundhedsfaren ved menneskelig oral eksponering via fødevarer og drikkevand vurderes ikke at
være kritisk på nuværende tidspunkt.”
Vedrørende det andet delspørgsmål og anvendelsen af titandioxid i kosmetiske produkter gælder, at
titandioxid på nanoform er tilladt som UV-filterunder betingelse af, at stoffet overholder en række
fysisk-kemiske karakteristika, samt at det ikke anvendes i former, der kan medføre inhalation. I
tilfælde af kombineret anvendelse af titandioxid og titandioxid på nanoform må summen ikke
overstige en koncentration på 25 % i brugsklare produkt. For
ansigtsprodukter skal advarslen: ”Må
ikke anvendes på læberne” fremgå,
hvis produktet indeholder titandioxid på nanoform, der er
overfladebehandlet med kombinationen af aluminiumoxid og mangan dioxid.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2