Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2336094_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-1527
Den 15. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 710 (MOF alm. del) stillet 19. januar 2021 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 710
”Hvad
er den samlede specifikke og diffuse belastning af sundhed og miljø fra titandioxid
fra andre kilder sammenlignet med belastningen med den nuværende og foreslåede
regulering af titandioxid i kosmetiske produkter? Der er ønskes en beskrivelse af belastningen
af hver enkelt anvendelse, oplysninger om hvordan disse forskellige anvendelser
reguleres samt oplysninger om titandioxids sundhedsvirkninger og økotoxikologi ved forskellig
partikelstørrelse (fra nano til f.eks. den nævnte diameter på 10 mikrometer).”
Svar
Titandioxid er registreret under den generelle europæiske kemikalielovgivning, REACH, og fremstilles
i eller importeres til EU i mere end 1 million tons om året. Stoffet har udbredt anvendelse i produkter
som blandt andet maling, plastik, papir, tekstiler, printerblæk, kosmetik, fødevarer og lægemidler.
Stoffet bruges blandt andet som et almindeligt hvidt farvestof, og anvendes også som UV-filter i f.eks.
kosmetik og udendørs materialer som plastik og coatings. Det er ikke muligt at opgøre den samlede
specifikke og diffuse belastning fra hver enkelt anvendelse af titandioxid, da der en meget udbredt
anvendelse af stoffet på tværs af mange forskellige anvendelser og sektorer. REACH fastlægger, at det
til enhver tid er producenternes og importørernes ansvar at vise sikker anvendelse af stoffet.
REACH pålægger producenter og importører en række generelle forpligtelser for at kunne
markedsføre et stof i EU. Registreringen skal blandt andet indeholde en vejledning i sikker brug af
stoffet og registranten er ansvarlig for på eget initiativ at ajourføre sin registrering med relevante nye
oplysninger. Producenter og importører skal endvidere udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering og
en kemikaliesikkerhedsrapport for alle stoffer i mængder på 10 tons eller derover per år. En sådan
vurdering skal blandt andet indeholde en vurdering af farligheden for menneskers sundhed, en
fysisk-kemisk farlighedsvurdering og en vurdering af farligheden for miljøet. Producenter og
importører skal identificere og anvende passende foranstaltninger til på tilstrækkelig vis at håndtere
de risici, der er identificeret i kemikaliesikkerhedsvurderingen og videregive de nødvendige
oplysninger om disse foranstaltninger.
Siden 1. januar 2020 har producenter og importører desuden været forpligtet til at opdatere deres
registreringer i REACH med specifikke oplysninger for alle nanoformer af et stof, der er omfattet af
deres registrering og fremlægge tilstrækkelige oplysninger om nanoformer af stoffet til at demonstrere
sikker anvendelse af stoffet.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvad den samlede specifikke og diffuse belastning af sundhed og miljø fra titandioxid er fra andre kilder sammenlignet med belastningen med den nuværende og foreslåede regulering af titandioxid i kosmetiske produkter, til miljøministeren
2336094_0002.png
En sammenfatning af registreringen af titandioxid er offentlig tilgængelig på Det Europæiske
Kemikalieagenturs hjemmeside med en oversigt over farlighed, brug og eksponering:
https://echa.europa.eu/da/registration-dossier/-/registered-dossier/15560
På grund af titandioxids meget brede anvendelse er stoffet ud over at være reguleret i REACH blandt
andet reguleret i kosmetiske produkter og i arbejdsmiljøet og er derudover et godkendt
fødevaretilsætningsstof (E171).
./.
Vedr. titandioxids sundhedsvirkninger og økotoksikologi ved forskellig partikelstørrelse henvises
herudover til svaret i MOF alm. del 711.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2