Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2341173_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. Februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 598 (MOF alm. del) stillet 7. januar 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Per Larsen (KF), Egil
Hulgaard (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
Spørgsmål nr. 598
Vil ministrene specificeret redegøre for
hvordan målbelastningen på 36.600 tons kvælstof er konstrueret?
hvordan målbelastningen fordeler sig rundt i landet?
– de justeringer af måltallet, der peges på i artiklen ”Regeringens eksperter klar med
”dramatisk” stramning af kvælstofmål for landbruget”, Altinget, den 18. december
2020.”
Svar
De foreløbige resultaterne af DHI/Aarhus Universitets undersøgelser viser, at næringsstofbelastningen
af de danske kystvande skal nedbringes for at understøtte, at der kan opnås god økologisk tilstand i
kystvandene. Dette gælder såvel danske belastningskilder som udenlandske belastningskilder.
Resultaterne af scenarieberegninger viser, at målbelastninger for den danske landbaserede
kvælstoftilførsel i betydeligt omfang er afhængig af, hvilke forudsætninger man lægger til grund for
størrelsen af den fremtidige udledning fra andre belastningskilder, herunder størrelsen af
fosfortilførslen fra danske kilder, størrelsen af andre landes landbaserede udledninger af
næringsstoffer (kvælstof, fosfor), samt størrelsen af den luftbårne tilførsel af kvælstof fra såvel danske
som udenlandske kilder. DHI/Aarhus Universitets undersøgelser viser, at størrelsen af andre landes
landbaserede udledninger har væsentlig betydning for målbelastningen i de åbne kystvande i indre
danske farvande samt i Vadehavet. Dette gælder særligt udledninger fra nabolandene Tyskland,
sydlige del af Sverige samt til dels Polen.
Kvælstofreduktionsbehovet varierer en del fra vandområde til vandområde. De største
reduktionsbehov knytter sig til de lukkede kystvande og fjorde (særligt i Jylland og på Fyn), mens
reduktionsbehovet generelt er mindre i de åbne kystvande.
DHI/Aarhus Universitet har i udkast beregnet en række scenarier for Miljøstyrelsen. I grundscenariet
er der i udkast udregnet en målbelastning på cirka 36.600 tons kvælstof. Grundscenariet er beregnet
med en forudsætning om, at andre lande opfylder deres internationale forpligtelser særligt
Østersøhandlingsplanen, NEC direktivet om bla. kvælstofemissioner til luft og de mål, der er fastsat i
nabolandenes vandområdeplaner for 2015-2021. Målbelastningen for kvælstof kan i øvrigt forøges,
såfremt der sker en yderligere fosforreduktion.
Beregningerne er gennemfør dels med DHIs mekanistiske modeller og dels med Aarhus Universitets
statistiske modeller.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvad de væsentligste årsager til, at kvælstofmålet er reduceret med 8.000 tons (fra 44.700 til 36.600 tons) på kvælstof- og vandplanområdet, til miljøministeren
./.
Der vedlægges udkast til rapport fra DHI for dette grundscenarie, hvoraf der kan ses målbelastninger
for de i alt 109 marine vandområder omfattet af vandrammedirektivet.
De nye målbelastninger kan ikke direkte sammenlignes med målbelastningerne fra vandområde-
planerne for 2015-2021. Dette skyldes, at der er sket ændringer af metoden til opgørelse af
kvælstoftilførsel til kystvande, hvilket generelt har reduceret tilførslerne af kvælstof og dermed også
har reduceret målbelastningen. Desuden er datagrundlaget opdateret med nyere danske og
udenlandske opgørelser af tilførslerne af kvælstof og fosfor til de marine vandområder, hvilket
påvirker byrdefordelingen af indsats mellem Danmark og nabolande. DHI fremlagde på den tekniske
gennemgang for udvalget, at den oprindelige målbelastning fra VP2 på cirka 42.000 tons kvælstof/år
med de nye beregningsmetoder til opgørelse af kvælstofudledningen svarer til cirka 39.000 tons
kvælstof. Dermed er den foreløbige vurdering, at de nye og mere detaljerede marine modeller
medfører en skærpelse af indsatsbehovet i størrelsesordenen cirka 2.400 tons (forskellen på VP3
målbelastning på cirka 36.600 tons og VP2 målbelastningen på 39.000 tons). En fosforindsats vil
kunne reducere indsatsbehovet. Der skal tages forbehold for, at der er tale om en foreløbig vurdering
og at data fortsat er under kvalitetssikring.
I forbindelse med den tidligere regerings Fødevare- og landbrugspakke blev der besluttet en
international evaluering af kvælstofmodeller bag vandområdeplanerne med inddragelse af
udenlandske forskningsinstitutioner, og det blev besluttet, at resultaterne herfra skulle indgå i
kortlægningen af indsatsbehov for tredje vandplanperiode. Der er på baggrund af anbefalingerne fra
denne evaluering sket en lang række udviklinger af modelgrundlaget. Der er herved opgjort en mere
vandområdespecifik målbelastning. Dette omfatter særligt, at der er er en langt bedre dækning med
modeller af de enkelte vandområder. Derudover er der fortaget en revurdering af afgrænsningen og
typeinddeling af de marine vandområder og på baggrund heraf en revurdering/beregning af reference-
og målværdier for klorofyl og ålegræs.
Det skal understreges, som det fremgik af orienteringen af Miljø- og Fødevareudvalget d. 9. december
2020, at materialet fra Aarhus Universitet/DHI foreligger i udkast. Der pågår pt. en ekstra
kvalitetssikring af materialet, dels hos Aarhus Universitet og DHI og dels hos Miljøstyrelsen.
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
2