MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvad de væsentligste årsager til, at kvælstofmålet er reduceret med 8.000 tons (fra 44.700 til 36.600 tons) på kvælstof- og vandplanområdet, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 2. Februar 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 598 (MOF alm. del) stillet 7. januar 2021 efter ønske fra

Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Per Larsen (KF), Egil

Hulgaard (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).

Spørgsmål nr. 598

”

Vil ministrene specificeret redegøre for

–

hvordan målbelastningen på 36.600 tons kvælstof er konstrueret?

–

hvordan målbelastningen fordeler sig rundt i landet?

– de justeringer af måltallet, der peges på i artiklen ”Regeringens eksperter klar med

”dramatisk” stramning af kvælstofmål for landbruget”, Altinget, den 18. december

2020.”

Svar

De foreløbige resultaterne af DHI/Aarhus Universitets undersøgelser viser, at næringsstofbelastningen

af de danske kystvande skal nedbringes for at understøtte, at der kan opnås god økologisk tilstand i

kystvandene. Dette gælder såvel danske belastningskilder som udenlandske belastningskilder.

Resultaterne af scenarieberegninger viser, at målbelastninger for den danske landbaserede

kvælstoftilførsel i betydeligt omfang er afhængig af, hvilke forudsætninger man lægger til grund for

størrelsen af den fremtidige udledning fra andre belastningskilder, herunder størrelsen af

fosfortilførslen fra danske kilder, størrelsen af andre landes landbaserede udledninger af

næringsstoffer (kvælstof, fosfor), samt størrelsen af den luftbårne tilførsel af kvælstof fra såvel danske

som udenlandske kilder. DHI/Aarhus Universitets undersøgelser viser, at størrelsen af andre landes

landbaserede udledninger har væsentlig betydning for målbelastningen i de åbne kystvande i indre

danske farvande samt i Vadehavet. Dette gælder særligt udledninger fra nabolandene Tyskland,

sydlige del af Sverige samt til dels Polen.

Kvælstofreduktionsbehovet varierer en del fra vandområde til vandområde. De største

reduktionsbehov knytter sig til de lukkede kystvande og fjorde (særligt i Jylland og på Fyn), mens

reduktionsbehovet generelt er mindre i de åbne kystvande.

DHI/Aarhus Universitet har i udkast beregnet en række scenarier for Miljøstyrelsen. I grundscenariet

er der i udkast udregnet en målbelastning på cirka 36.600 tons kvælstof. Grundscenariet er beregnet

med en forudsætning om, at andre lande opfylder deres internationale forpligtelser særligt

Østersøhandlingsplanen, NEC direktivet om bla. kvælstofemissioner til luft og de mål, der er fastsat i

nabolandenes vandområdeplaner for 2015-2021. Målbelastningen for kvælstof kan i øvrigt forøges,

såfremt der sker en yderligere fosforreduktion.

Beregningerne er gennemfør dels med DHIs mekanistiske modeller og dels med Aarhus Universitets

statistiske modeller.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvad de væsentligste årsager til, at kvælstofmålet er reduceret med 8.000 tons (fra 44.700 til 36.600 tons) på kvælstof- og vandplanområdet, til miljøministeren

./.

Der vedlægges udkast til rapport fra DHI for dette grundscenarie, hvoraf der kan ses målbelastninger

for de i alt 109 marine vandområder omfattet af vandrammedirektivet.

De nye målbelastninger kan ikke direkte sammenlignes med målbelastningerne fra vandområde-

planerne for 2015-2021. Dette skyldes, at der er sket ændringer af metoden til opgørelse af

kvælstoftilførsel til kystvande, hvilket generelt har reduceret tilførslerne af kvælstof og dermed også

har reduceret målbelastningen. Desuden er datagrundlaget opdateret med nyere danske og

udenlandske opgørelser af tilførslerne af kvælstof og fosfor til de marine vandområder, hvilket

påvirker byrdefordelingen af indsats mellem Danmark og nabolande. DHI fremlagde på den tekniske

gennemgang for udvalget, at den oprindelige målbelastning fra VP2 på cirka 42.000 tons kvælstof/år

med de nye beregningsmetoder til opgørelse af kvælstofudledningen svarer til cirka 39.000 tons

kvælstof. Dermed er den foreløbige vurdering, at de nye og mere detaljerede marine modeller

medfører en skærpelse af indsatsbehovet i størrelsesordenen cirka 2.400 tons (forskellen på VP3

målbelastning på cirka 36.600 tons og VP2 målbelastningen på 39.000 tons). En fosforindsats vil

kunne reducere indsatsbehovet. Der skal tages forbehold for, at der er tale om en foreløbig vurdering

og at data fortsat er under kvalitetssikring.

I forbindelse med den tidligere regerings Fødevare- og landbrugspakke blev der besluttet en

international evaluering af kvælstofmodeller bag vandområdeplanerne med inddragelse af

udenlandske forskningsinstitutioner, og det blev besluttet, at resultaterne herfra skulle indgå i

kortlægningen af indsatsbehov for tredje vandplanperiode. Der er på baggrund af anbefalingerne fra

denne evaluering sket en lang række udviklinger af modelgrundlaget. Der er herved opgjort en mere

vandområdespecifik målbelastning. Dette omfatter særligt, at der er er en langt bedre dækning med

modeller af de enkelte vandområder. Derudover er der fortaget en revurdering af afgrænsningen og

typeinddeling af de marine vandområder og på baggrund heraf en revurdering/beregning af reference-

og målværdier for klorofyl og ålegræs.

Det skal understreges, som det fremgik af orienteringen af Miljø- og Fødevareudvalget d. 9. december

2020, at materialet fra Aarhus Universitet/DHI foreligger i udkast. Der pågår pt. en ekstra

kvalitetssikring af materialet, dels hos Aarhus Universitet og DHI og dels hos Miljøstyrelsen.

Lea Wermelin

Lidde Bagge Jensen