Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2335600_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 683 (MOF alm. del) stillet 15. januar 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 683
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt der vil blive nedsat et ammoniakudvalg, som foreslået af Danmarks
Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, jf. MOF alm. del
bilag 261, og hvornår det i givet
fald sker?”
Svar
Organisationerne anbefaler, at der arbejdes videre med en modernisering af ammoniakreguleringen,
hvilket jeg er enig i. Det vil være interessant, hvis vi kan justere de eksisterende regler på en måde, så
det både gavner husdyrproducenterne og den ammoniakfølsomme natur samtidig med, at vi
naturligvis overholder vores direktivforpligtelser.
I forbindelse med afdækning af det konkrete eksempel fra Holstebro i præsentationen, har jeg allerede
meldt ud, at jeg gerne vil se nærmere på løsninger, hvor vi både tager hensyn til klimaet og naturen og
får landmanden med. Når vi skal i mål med vores grønne ambitioner, er det vigtigt, at alle kræfter
trækker i samme retning.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk