Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2327740_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-11749
Den 30. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 663 (MOF alm. del) stillet 14. januar 2021 efter ønske fra
Rene Christensen (DF) på vegne af udvalget.
Spørgsmål nr. 663
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Danish government says it is not supporting any further growth
in sea-based
aquaculture: “Simply out of environmental concerns” fra SalmonBusiness
den 16.
november 2020 (https://salmonbusiness.com/danish-government-says-it-is-not-supporting-any-
further-growth-in-sea-based-aquaculture-simply-out-of-environmental-concerns/),
og
herunder
redegøre for sammenhængen mellem regeringens klimaambitioner og ministerens modstand mod
havbrug, med udgangspunkt i tallene som fremgår om udledningen af drivhusgasser fra forskellige
fødevaretyper, der også omfatter både recirkuleret og ikke-recirkuleret akvakultur?”
Svar
Den engelske artikel
fra det norske netmedie ”Salmon Business”
redegør for de to lovforslag
omhandlende havbrug (L55 og L56), som blev vedtaget i december 2020. I artiklen står der, at den
danske regering ønsker at reducere væksten i havbrugssektoren for at tage hensyn til et presset havmiljø,
og at der samtidig er en ambition om at satse på landbaseret akvakultur.
Da Danmarks hav- og vandmiljø er presset, er det vigtigt at nedsætte miljøbelastningen hertil, hvilket
var formålet med lovforslag L55, der fjernede mulighederne for at benytte kompenserende tang- eller
muslingeopdræt i forbindelse med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende havbrug.
Endvidere er akvakultur på land et mere klimavenligt alternativt end fx kød fra drøvtyggere, hvilket også
kan aflæses i artiklens figur, hvorfor regeringens ambition om fokus på landbaserede anlæg er fint i
overensstemmelse med regeringens klimaambitioner. Hertil ønsker regeringen, at udviklingen i
Danmarks landbaserede akvakultur skal fortsætte, herunder ved at blive mere energieffektiv og
klimavenlig, hvilket for de strømforbrugende RAS-anlæg også automatisk vil ske når en større andel af
Danmarks strøm kommer fra grønne og vedvarende energikilder.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk