Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 658 (MOF alm. del) stillet 14. januar 2021 efter ønske fra
Miljø og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 658
”Vil
ministeren redegøre for, om ministerens svar på spørgsmål 35 til L 55 (ophævelse af bestemmelser
om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug), der er stillet i
forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 27 til samme lovforslag (L 55), skal forstås sådan, at
ministerens udtalte ønske om stop for flere og større havbrug i Danmark i pressemeddelelsen
”Miljøminister: Jeg ønsker ikke flere og større havbrug i Danmark” fra 26. august
2019
(https://mim.dk/nyheder/2019/aug/miljoeminister-jeg-oensker-ikke-flere-og-stoerre-havbrug-i-
danmark/) ikke er baseret på ”højt kvalificeret faglig viden på området” fra Miljø-
og
Fødevareministeriets embedsmænd? Ministeren bedes oversende dokumentation for sit svar.”
Svar
Som det fremgik af pressemeddelesen, er jeg bekymret for tilstanden af vores vandmiljø, da vi bl.a. ikke
har set den nedgang i udledningen af næringsstoffer, som man forventede med vandplanerne. Hvis man
ser på den samlede indsats, er vi langt bagud, når det kommer til at sikre god tilstand i vores vandmiljø.
I den sammenhæng er det væsentligt, at havbrug udleder næringsstoffer, antibiotika, biocider og
organisk materiale direkte til havmiljøet uden rensning eller mulighed herfor. Havbrug kan dermed
udgøre en betydelig del af den lokale udledning af nærringsstoffer. Tilmed er havbrug ofte placeret
kystnært og kan eksempelvis bidrage til iltsvind.
En øget udledning fra havbrug vil kunne forværre tilstanden af det danske vandmiljø, som i forvejen er
presset, og udsætte havmiljøet for yderligere risici. Det ønsker regeringen ikke at give mulighed for
gennem kompensationsopdræt, hvilket Socialdemokratiet også meldte ud inden valget.
./.
Jeg kan derudover henvise til svar på udvalgsspørgsmål 16 og 42 stillet i forbindelse med
folketingsbehandlingen af lovforslag L 55.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk