Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2334617_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 650 (MOF alm. del) stillet 14. januar 2021 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 650
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at der er blevet et BIOGEN
REV i sydlige del af Lovns Bredning i 2020, og agter ministeren at tage initiativ til tiltag,
som kan fjerne revet? DTU AQUA og andre biologer mener ikke, at det kan lade sig gøre,
da der hvert år er iltsvind.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at biogene rev kan opstå over en kortere årrække, når betingelserne er
tilstede.
Naturstyrelsen kortlagde i 2012 habitatområde H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals,
Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Der blev konstateret 2 områder med biogent rev
bestående af blåmuslinger og tilknyttet fauna samt flere mulige biogene rev. Kortlægningen med
biogene rev og mulige biogene rev fremgik af Natura 2000-basisanalysen 2016-2021, som udkom i
december 2013. I marts 2018 fastlagde Miljøstyrelsen sammen med DTU Aqua og DCE den endelige
definition af biogent rev med blåmuslinger, og det er Miljøstyrelsens vurdering, at kortlægningen fra
2012 indikerer et biogent rev, som opfylder definitionen. Derfor fremgår revet af Natura 2000-
basisanalysen 2022-27 fra juni 2020. Miljøstyrelsen kan ikke udelukke, at revet i perioden fra 2012 til
2020 kan være påvirket af iltsvind. Revet kan også være påvirket af bundtrawlende muslingefiskeri,
som er registreret på arealet.
Danmark er i henhold til habitatdirektivet forpligtet til at beskytte naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Biogent rev er på udpegningsgrundlaget for Lovns
Bredning. Der kan således ikke gives tilladelse til fjernelse af det biogene rev.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk