Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1092
Den 10. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 640 (MOF alm. del) stillet 13. januar efter ønske fra
Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 640
”Europa-Kommissionen har lagt op til, at 30 pct. af EU’s landareal skal være beskyttet natur
og at 10 pct. skal være strengt beskyttet. Kommissionen skriver i den sammenhæng,
at aktiviteter såsom ”minedrift, fiskeri, jagt eller skovbrug” er ”uforeneligt” med det strenge
beskyttelsesniveau. Er det ministerens vurdering, at disse aktiviteter bør behandles under
ét? Hvad vil ministeren gøre af tiltag for at forhindre et generelt EU-bestemt forbud mod
jagt og fiskeri i 10 i pct. af naturbeskyttede områder? Ministeren bedes oplyse, hvilke
møder i både dansk- og EU-regi, hvor ministeren agter at tage sagen op og med hvilket
mandat?”
Svar
I EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi fra foråret 2020 indgår blandt andet, at EU-landene
samlet skal udpege 30% beskyttede områder, heraf en tredjedel strengt beskyttet i år 2030.
Medlemsstaterne, herunder Danmark, har støttet den ambitiøse strategi.
EU-Kommissionen har efterfølgende udarbejdet et første udkast til vejledning med kriterier for
beskyttede områder. Udkastet beskriver blandt andet nogle kriterier for strengt beskyttede områder,
og at streng beskyttelse ikke anses at være forenelig med f.eks. jagt og fiskeri. Den beskrivelse har i den
danske debat affødt den misforståelse, at EU-Kommissionen vil og kan forbyde f.eks. jagt og fiskeri i
danske beskyttede områder.
Udkast til vejledning skal drøftes med medlemsstaterne i løbet af 2021 og næste gang på et
embedsmandsmøde her i februar. EU-Kommissionen vil på mødet præsentere et nyt udkast og
præsentere processen for de videre drøftelser. Danmark har gjort EU-Kommissionen opmærksom på,
at der er behov for nærmere drøftelser om definitionen af blandt andet strengt beskyttede områder og
vil også på det kommende embedsmandsmøde d. 18. februar tage spørgsmålet op. Jeg kan oplyse, at
EU-Kommissionens repræsentant i Danmark, Stina Soewarta efter udsendelsen af udkast til
vejledning har meldt ud, at bæredygtig jagt ikke anses for en trussel mod beskyttet natur.
EU-Kommissionen kan udarbejde vejledninger, som angiver, at bestemte kriterier skal være opfyldte,
før Kommissionen vil tælle et område med som f.eks. strengt beskyttet. Det er imidlertid en dansk
beslutning og efter dansk lovgivning, at danske områder udpeges og reguleres f.eks. efter jagt- og
vildtforvaltningsloven, naturbeskyttelsesloven eller fiskerilovgivningen.
Mange jægere og lystfiskere gør et aktivt og stort arbejde for at passe på vores natur. Fx når jægere
bekæmper invasive rovdyr som mårhunden, eller hjælper med at pleje landmandens læhegn, så
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk