Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2267943_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 64 (MOF alm. del) stillet
11. oktober 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 64
”Er
der overhovedet nogen viden om, hvorvidt mink har livslang beskyttelse mod covid-19, når de først
har været inficeret én gang, eller er der reelt ingen viden herom - hvorfor mink, der har været udsat for
infektion og er kommet igennem, ikke kan anses for udenfor risiko?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
kender ikke til publikationer af hverken eksperimentelle forsøg eller
epidemiologiske undersøgelser, der giver evidens for, hvor længe efter infektion mink har antistoffer
mod COVID-19 og således må formodes at have en vis grad af immunitet, som potentielt kan beskytte
mink mod re-infektion.
Det er påvist, at antistoffer mod den initiale variant af COVID-19 er neutraliserende. Dette indikerer,
at antistofferne beskytter mod infektion. Der foreligger endnu ikke resultater for de varianter, der er
observeret senere. Der er ingen viden om, hvor længe antistoffer mod COVID-19 vil være til stede efter
en infektion, og dermed vides det ikke, hvor længe immuniteten varer.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk