Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2336687_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 15. februar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 622 (MOF alm. del) stillet 12.
januar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 622
”Hvordan
vil ministeren sikre, at dyrlæger lokalt kan udstyres med autorisation eller anden ordning til
at foretage tilsyn/syning/godkendelse m.v. af kreaturer, der afgræsser græsarealer, umiddelbart forud
for at slagtekvæget skal skydes på marken, som indledning til slagtning og opskæring m.v., uden at der
skal foretages bureaukratisk afregning til staten, som derefter skal afregne med dyrlægen lokalt, hvilket
kun er at skabe unødvendigt, større og fordyrende bureaukrati?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Den
nye kontrolforordning kræver, at alle dyr skal kontrolleres af embedsdyrlæger før slagtning. Kom-
missionen har ved skærpelsen af kravet om brug af embedsdyrlæger lagt vægt på, at der er tale om en
kontrol, hvor det er vigtigt at sikre kontrollens uafhængighed og habilitet.
For stadig at have hurtig adgang til lokale dyrlæger, har Fødevarestyrelsen aftalt med Dyrlægeforenin-
gen, at praktiserende dyrlæger kan udnævnes til embedsdyrlæger.
De lokale dyrlæger vil således på statens vegne udføre kontrollen i forbindelse med slagtningen og der-
med indadtil såvel som på eksportmarkederne stå som garanter for kontrollen.”
Rasmus Prehn
/
Johan Kjølhede Overgaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk