Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-706
Den 03. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 606 (MOF alm. del) stillet d. 8. januar 2021 efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 606
”Det
fremgår af svaret på MOF alm. del
–
spørgsmål 447, at lønomkostningerne på området [for
brugerbetaling i forbindelse med en miljøgodkendelser] er steget mere end den årlige PL-regulering af
taksten, siden ordningen blev ændret i 2005. Må man forstå ministerens svar sådan, at Miljøstyrelsens
lønninger er steget 30 pct. mere end den årlige PL-regulering i perioden? Mener ministeren i givet
fald, at en så stor stigning i Miljøstyrelsens lønninger er rimelig, når det tages i betragtning, at en
væsentlig del af lønstigningerne betales af erhvervet? Der henvises til artiklen "Miljøstyrelsen hæver
brugerbetaling med næsten 30 procent" på Effektivt Landbrugs hjemmeside den 2. december 2020.”
Svar
Miljøstyrelsens lønninger er ikke steget med 30 pct. mere end den årlige PL-regulering i perioden.
Miljøstyrelsens lønninger er ikke det eneste forhold, som har haft betydning for underfinansieringen
på området, hvilket skulle have været præciseret i svar på MOF alm. del. 447. Underfinansieringen
skyldes som udgangspunkt, at årsværksprisen på området, som er blevet genberegnet med
udgangspunkt i 2020, ikke svarer til de indtægter, der kan opkræves via den årlige PL-regulerede
brugerbetalingstakst. Årsværksprisen dækker ud over lønomkostninger også udgifter til overhead,
herunder f.eks. udgifter til ikke faglig-drift som husleje. Lønudgifternes størrelse kan også påvirkes af
hvilke medarbejdergrupper, der løser en given opgave.
Miljøstyrelsen har i beregningerne af den nye timetakst taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens
årsværkspriser i 2020. Heraf fremgår, at hvis brugerbetalingsandelen skal udgøre 57,79 pct. af
udgifterne, skal timetaksten i brugerbetalingsbekendtgørelsen være 427 kr. frem for 333,22 kr.
Eksempelvis, hvis omkostningerne til et arbejde (opgjort på basis af årsværkspris) omfattet af
brugerbetaling svarer til 1 mio. kr., er der en forventning om, at dette kan indbringe en indtægt på
577.900 kr., som følge af en dækningsgrad på 57,79 %. Er timetaksten for brugerbetaling for lav til at
dække den forventede indtægt, opstår der et underskud.
Lea Wermelin
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk