Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2329205_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 560
Den 2. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 597 (MOF alm. del) stillet 7. januar 2021 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 597
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Bjæverskov Nærmiljø om Skovbo Jagtforenings
Skydebane i Regnemark, jf. MOF alm. del - bilag 245?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Skydebaner skal have en miljøgodkendelse og er omfattet af standardvilkårsbekendtgørelsen (nr.
1537
af 09/12/2019) med vilkår om støj-, jord- og vandforurening samt affald, hvor kommunerne er
godkendelses- og tilsynsmyndighed.
Miljøstyrelsen har ikke instruktionsbeføjelser over for kommunerne
og kan ikke gå ind i
kommunernes sagsbehandling som f.eks. vurdering af specifikke vilkår i miljøgodkendelser.
Klager over kommunerne skal rettes til klagenævnene om afgørelser og Ankestyrelsen om forvaltning
generelt - endelig er der mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. Miljøstyrelsen er ikke
klageinstans.
Støj
Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger
1
til brug for kommunernes vurdering af støjbelastning fra
skydebaner. Efterfølgende har styrelsen udsendt et orienteringsbrev
2
, der blandt andet beskriver
kommunernes muligheder for at afgøre på hvilket grundlag, de vil træffe afgørelse om
miljøgodkendelse.
Det er ikke i strid med bestemmelsen i kvalitetsbekendtgørelsen at træffe en afgørelse, uden at der
nødvendigvis foreligger en (akkrediteret) støjrapport som dokumentation, idet et konkret skøn ud fra
omstændighederne kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag. Den pågældende kommune må i det
konkrete tilfælde afgøre, hvor vidtgående afgørelse den kan træffe på det aktuelt foreliggende
grundlag.
Imidlertid skal beregningerne under alle omstændigheder dokumenteres og rapporteres
efter de relevante retningslinjer i kvalitetsbekendtgørelsen (Bilag 4, afsnit 4.3.4). I tilfælde,
1
Miljøstyrelsens vejledning 1/1995 om støj fra skydebaner og vejledning 2/1995 om beregning og måling af støj
fra skydebaner
2
Brev af 8. december 2004 om ”Miljømåling – ekstern støj”
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om kommentar til præsentation fra Bjæverskov Nærmiljø om Skovbo Jagtforenings Skydebane i Regnemark, til miljøministeren
hvor der efterfølgende opstår tvivl om beregningsforudsætningerne, kan en uvildig tredjepart
vurdere forudsætningerne.
Det vil sige, at kommunerne kan kræve, at beregningerne af støjbelastningen fra skydebaner udføres af
et godkendt (akkrediteret) støjlaboratorium, samt at resultatet eftervises ved målinger. Udførelse af
målinger kan være meget omfattende, da vejrforholdene har stor betydning for udbredelsen af støj.
Der skal fx være let medvind ved alle målpunkter.
Da støj fra fx vejtrafik og skydebaner opfattes forskelligt, er der udarbejdet vejledninger og
grænseværdier for de forskellige typer af støj. Det er derfor ikke muligt at sammenligne støjniveauer og
grænseværdier fra vejtrafikstøj med skudstøj.
Lerduer
Miljøstyrelsen kan ikke stille krav om at begrænse anvendelsen af bestemte typer af lerduer, der lovligt
kan markedsføres i Danmark. Hvis en kommune skønner, at lerduer kan være årsag til en væsentlig
jordforurening, kan kommunen give en skydebane påbud om at gennemføre en undersøgelse af
forureningen, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 42.
Brev om støj fra haglvåben
(af 23-10 2020 fra Miljø og Fødevareministeriet)
Miljøstyrelsen tager borgergruppens ønske om at blive betragtet som interessenter til efterretning i
forbindelse med udarbejdelse af kommende tillæg til skydebanevejledningen.”
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
2