Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 595 (MOF
alm. del) stillet den 6. januar 2021 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 595
”Vil
ministeren kommentere artiklerne
”Bomtrawlere
ødelægger Det Gule Rev”, NordsøPosten, den 1.
januar 2021 (https://nordsoeposten.dk/bomtrawlereoedelaegger-det-gule-rev/) og
”Hollandske
bomtrawlere fortsætter ulovligt fiskeri”, FlaskePosten.nu, den 17. juli 2020
(https://arkiv.flaskeposten.nu/hollandskebomtrawlere-fortsaetter-ulovligt-spoegelsesfiskeri/)?”
Svar
En nederlandsk bomtrawler fiskede omkring årsskiftet med kædemåtter ved Det Gule Rev. Selv om det
som udgangspunkt er lovligt at fiske med bomtrawl og kædemåtter i størstedelen af Nordsøen og
Skagerrak, er det efter min opfattelse uacceptabelt, at der bliver fisket med så hårde redskaber i nogle
af de mest sårbare områder. Derfor skal der hurtigt findes en løsning på situationen.
Det er positivt, at Danmarks Fiskeriforening PO tilsyneladende er ved at indgå en aftale med deres
nederlandske og belgiske kollegaer om bomtrawlsfiskeriet i Skagerrak. Jeg har forstået, at det ser ud
til, at parterne kan blive enige om, at kædemåtter forbydes i Skagerrak, og at der ikke må fiskes med
bomtrawl inden for 12 sømil fra kysten. Dette er et skridt i den rigtige retning, og det er glædeligt, at
fiskerne går foran i denne kamp.
Vi skal fortsætte dette arbejde på politisk plan, så vi med bindende aftaler kan sikre en bæredygtig
udnyttelse af vores fiskeressourcer og havmiljø. Jeg har rejst sagen over for den nederlandske
fiskeriminister. Jeg har efterfølgende sendt et brev til både den nederlandske og belgiske
fiskeriminister for at gøre dem opmærksom på de problemer, vi oplever med bomtrawlerne i Nordsøen
og Skagerrak. Der er blevet fulgt op på dette arbejde på embedsmandsniveau. Der vil i februar 2021
blive holdt møder med nederlandske og belgiske myndigheder. Jeg håber naturligvis, at dette arbejde
udmønter sig i en bindende aftale mellem landene.
Jeg kan oplyse, at der i slutningen af 2019 blev sendt en henvendelse til Europa-Kommissionen om
mulighederne for at indføre hasteforanstaltninger mod bomtrawlsfiskeri i den danske del af Nordsøen
og Skagerrak. På baggrund af Kommissionens svar blev der foretaget en juridisk vurdering af, om der
var grundlag for at iværksætte hasteforanstaltninger. Vurderingen var, at de juridiske betingelser for at
iværksætte hasteforanstaltninger ikke var opfyldt.
Fødevareministeriet er ved at forberede et forslag til beskyttelse af de 5 Natura 2000-områder i
Skagerrak og Nordsøen, herunder Det Gule Rev, som er udpeget for beskyttelse af stenrev og boblerev.
Beskyttelsen vil blandt andet omfatte forbud mod fiskeri med bomtrawl. Forslaget skal forhandles med
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk