Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2328071_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 591 (MOF alm. del) stillet 6. januar 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr.
591
”Hvordan
vil ministeren sikre sig, at der ikke andre steder i landet udledes forbudt spildevand, ligesom
det beskrives i artiklen ”Forbudt stof ledt ud i Storebælt fra renseanlæg i ukendt periode”, Sjællandske
Nyheder (sn.dk), den 28. december 2020?”
Svar
Vi skal passe godt på vandmiljøet, og vi ved, at PFOS er meget svært nedbrydeligt i vandmiljøet. Stoffet
er, på nær en undtagelse som proceskemikalie til hårdforkromning, forbudt i EU. Derfor er det
bekymrende, når det opdages, at der udledes PFOS. PFOS er en organisk fluorforbindelse og organiske
fluorforbindelser (PFAS) er meget svært nedbrydelige i miljøet. Det er en af årsagerne til, at Danmark
sammen med en række andre EU-lande arbejder på et forslag til at forbyde alle ikke-samfundskritiske
anvendelser af PFAS i EU.
Det er kommunerne, der har ansvaret for at stille de relevante krav til udledning fra
spildevandsselskabernes renseanlæg. Miljøstyrelsen fører derefter tilsyn med, at renseanlæggene
overholder de krav kommunerne har stillet. Hvis kommunen som miljømyndighed bliver gjort bekendt
med, at der er for høje koncentrationer af andre miljøfarlige stoffer end dem, kommunen har forventet
og stillet krav til, skal kommunen ifølge vandområdeplanernes indsatsprogram foretage en
kildeopsporing for at finde ud af, hvor forureningen stammer fra.
Slagelse Kommune har i januar 2021 oplyst Miljøstyrelsen, at kommunen i samarbejde med SK
Forsyning vil iværksætte en kildeopsporing i kloakoplandet til Korsør Renseanlæg. Derefter skal de
stoppe tilledningen til renseanlægget eller stille relevante krav til udledningen fra renseanlægget.
Ift. den specifikke sag kan det desuden nævnes, at der i det Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA) måles for PFOS i fisk i vandløb, søer og kystvande på målestationer,
som er repræsentative for vandområdet som helhed.
Jeg har taget initiativ til en strategi for miljøfarlige stoffer i vand- og havmiljøet, som bl.a. har til
formål at skabe et bedre overblik over kilder til miljøfarlige stoffer.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk