Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2332055_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 26118
Den 8. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 583 (MOF alm. del) stillet 23. december 2020 efter ønske
fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 583
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange drikkevandsboringer der indeholder og har indeholdt
pesticidrester i perioden 2015 til og med 2020 pr. år eller til dags dato for udtrækket fra
Jupiterdatabasen, på samme måde som præsenteret ved gennemgangen af fund af pesticider i
vandværkernes BoringsKontrol (BK). Datasættet bedes fremsendt som et regneark og må gerne
indeholde samtlige BoringsKontrol (BK) analyser med oplysninger om: DGUnr (id nummer for
boringer i GEUS database Jupiter), analysedato, analyseår, pesticidrester fundet i analysen, herunder
koncentrationer på enkeltstofniveau, sum af koncentration for de påviste pesticidrester, antal
pesticider fundet, og antal pesticider og nedbrydningsprodukter analysereret i de enkelte analyser,
vandværksnavn, vandværksid, kommunenavn, kommune id, indtag top, indtag bund, indtags længde,
X,Y UTM koordinater, som viser boringernes placering. Hvis det er muligt, ønskes en opgørelse på
boringsniveau for indvundne grundvandsmængder pr. år, som indeholder DGUnr, og vandmængder
for alle boringer med og uden fund af pesticidrester.”
Svar
Til besvarelse af udvalgets spørgsmål, har jeg bedt Miljøstyrelsen om oplysninger fra de almene
vandforsyningers boringskontrol i perioden 2015-2019. Miljøstyrelsen har bedt GEUS foretage et
udtræk af de ønskede data fra Jupiter-databasen, se vedlagte bilag 1.
Miljøstyrelsen offentligør årligt resultaterne af grundvandsovervågningen (GRUMO) i en samlet
rapport. I udarbejdelsen af rapporten kvalitetssikres data. Den seneste GRUMO-rapport er udgivet 22.
januar 2021 og indeholder grundvandsdata til og med 2019 og kan findes i nedestående link:
https://www.geus.dk/Media/2/1/Grundvandsoverv%C3%A5gning%201989-2019.pdf
Offentliggørelsen af GRUMO-rapporten er Miljøministeriets offentliggørelse af grundvandsdata. Data
for 2020 er derfor ikke vedlagt i bilag 1. Det forventes at næste GRUMO-rapport offentliggøres primo
2022. Data for 2020 er er derfor ikke kvalitetssikret, men de er ligesom de øvrige data offentligt
tilgængelige i Jupiter-databasen.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hasen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk