Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 26117
Den 17. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 581 (MOF alm. del) stillet 23. december 2020 efter ønske
fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 581
”Vil
ministeren indhente en faglig vurdering fra Miljøstyrelsen af udledningen af kvælstof, fosfor og
medicin fra danske havbrug sammenlignet med udledningen fra andre kilder i det danske havmiljø?
Der henvises til artikel fra DN 27/10-20:
”Ekskrementer og medicinrester forurener havet omkring
danske havbrug”.
https://www.dn.dk/nyheder/ekskrementer-og-medicinrester-forurener-
havetomkring-danske-havbrug/”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”I NOVANA-afrapporteringen
foretages en opgørelse af den samlede udledning af kvælstof og fosfor
fra Danmark, ligesom bidraget af de væsentligste kilder beskrives. Miljøstyrelsen ikke bekendt med, at
der foretages en samlet opgørelse af udledningen af medicin, da dette kommer fra mange ikke-
sporbare kilder (fx rensningsanlæg, mm.).
Den seneste opgørelse af kvælstofudledningen er foretaget i 2018, hvor den samlede kvælstoftilførsel
til havet fra land i Danmark er opgjort til 50.000-58.000 tons/år i perioden 2013-2018, når der tages
hensyn til de forskelle, som varierende nedbørsmængder giver (vandføringsnormaliserede data).
Udledninger fra punktkilder som renseanlæg, industri og akvakultur udgør ca. 10% af den samlede
kvælstofudledning. Havbrugenes udledning af kvælstof udgør mindre end 1 procent af den samlede
udledning af kvælstof på landsplan, men der kan være betydelige lokale forskelle.
Ifølge Vandmiljø & Natur 2018, som indeholder NOVANA-resultater fra 2018, blev den samlede
fosfortilførsel til havet fra land i Danmark beregnet til ca. 1.600 ton P. Punktkilder står for ca. 30% af
denne udledning. Havbrugenes udledning af fosfor udgjorde i 2018 tilsvarende nogle få procent af den
samlede fosfor udledning
på landsplan, men også her kan der være betydelige lokale forskelle.”
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk