Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19700
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 57 (MOF alm. del) stillet 11.
oktober 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 57
”Hvor
farligt er det for de rumænske arbejdere, der er ansat til at forstå selve masseaflivningen
henholdsvis danske ansatte hos myndigheder m.v., der skal forestå bortskaffelsen af minkene? Hvilke
foranstaltninger er der truffet for at beskytte disse personer, og hvilken sikkerhed er der for, at de ikke
trækker smitte videre ud i samfundet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Der
er krav om anvendelse af værnemidler for alle, der kommer ind på minkfarme. Myndighedernes
ansatte og de indhyrede arbejdere, der bistår Fødevarestyrelsen med aflivningerne, skal alle følge de
samme fastsatte forholdsregler om bl.a. brug af værnemidler. Forholdsreglerne er forskellige
afhængigt af, om der er tale om smittede henholdsvis ikke-smittede besætninger.
Risikoen for smitte mellem mink og mennesker, og mellem mennesker og mink kan reduceres ved
brug af værnemidler. Dansk Veterinær Konsortium (Statens Serum Institut og Københavns
Universitet) vurderer således, at værnemidler nedsætter risikoen for smittespredning, men under
forudsætning af, at værnemidlerne anvendes kontinuerligt og korrekt hele tiden.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk