Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 559 (MOF alm. del) stillet
18. december 2020 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 559
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning det har for, om der kan opnås bred enighed om og
accept af, hvad en tilfredsstillende implementering af dyrevelfærdsloven indebærer, at loven blev
enstemmigt vedtaget af Folketingets partier?”
Svar
Jeg ser den enstemmige vedtagelse af dyrevelfærdsloven i Folketinget som en generel accept af den
forenkling og modernisering af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, som loven har til
formål at gennemføre. Samtidig indeholder loven som noget nyt en formålsbestemmelse, hvoraf det
blandt andet fremgår at loven har til formål at fremme dyrevelfærd. Dyrevelfærdslovens
formålsbestemmelse er den overordnede ramme for, hvilke emner loven regulerer, og lovens
bestemmelser og de regler, der er udstedt i medfør loven, skal administreres og fortolkes i
overensstemmelse hermed. Det er også inden for de rammer og principper, som fremgår af
formålsbestemmelsen, at fremtidige indholdsmæssige ændringer til dyrevelfærdslovgivningen vil
kunne fastsættes.
./.
Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 553.
Rasmus Prehn
/
Hanne Larsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk