Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2319482_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 554 (MOF alm. del) stillet
18. december 2020 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 554
”Vil
ministeren af-/bekræfte, hvorvidt det er korrekt forstået, at formålsbestemmelsen
dyrevelfærdsloven kommer til at fremstå som rent symbolsk uden indholdsmæssige konsekvenser i
tilhørende lovgivning?”
Svar
Dyrevelfærdslovens formålsbestemmelse er ikke rent symbolsk eller uden indholdsmæssige
konsekvenser for dyrevelfærdslovgivningen.
Dyrevelfærdslovens formålsbestemmelse er den overordnede ramme for, hvilke emner loven regulerer.
Formålsbestemmelsen afspejler således, hvilke områder der kan reguleres i bekendtgørelser med
hjemmel i loven, og de regler, der er udstedt i medfør af loven, skal administreres og fortolkes i
overensstemmelse med formålsbestemmelsen.
Det er også inden for de rammer og principper, som fremgår af dyrevelfærdslovens
formålsbestemmelse, at fremtidige indholdsmæssige ændringer til dyrevelfærdslovgivningen vil kunne
fastsættes.
Det overordnede formål med dyrevelfærdsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i forbindelse
med lovens ikrafttræden, har været en strukturændring af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, hvor
der primært er sket en videreførelse af eksisterende regler, men der er også indført enkelte nye eller
ændrede regler, herunder bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af heste, hvormed enhver hest skal holdes i et hestehold, der består af mindst to
husdyr enten af hestearten eller af æselarten eller af to krydsninger af disse.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 553.
Rasmus Prehn
/
Hanne Larsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk